Svar: Skrig og koncentrationsproblemer i vuggestuen
Kære bekymrede forældre
Der er for mig at se ingen tvivl om at jeres drengs øreproblemer og længerevarende væske på ørerne, kan spille ind på hans måde at reagere på nu.
Hvis han næsten konstant har væske i ørerne, så hører han jo alt som gik I selv med vat i øret hele tiden. Det betyder for det første at han ikke selv kan høre, hvor højt han råber og heller ikke har helt fornemmelse for sproget og måske er lidt forsinket rent sprogligt. Det vil naturligt vil gøre, at han har svært ved at kommunikere.
Det at råbe højt eller lave larm, kan også være en måde at koncentrere sig på .. Det lyder bagvendt, men kan man faktisk godt opleve, at børn som har svært ved lyde, selv kan være meget larmene og nogle gange lave ekstra meget larm, fordi de derved lukker af for omverdenen netop i et forsøg på at koncentrere sig .. det gælder dog især børn, som hører meget tydeligt og har en sensitiv høresans.
At kunne koncentrere sig kræver også at han kan høre, hvad han bliver bedt om, at han når at opfange, hvad det er han skal eller ikke skal og har han "vat i ørerne" er det naturligt svært for ham altid at få disse små detaljer med, det er måske sagt, men han har ikke opfanget det ... og samtidig er han også meget lille til overhovedet at kunne forstå en fælles besked, han har brug for at man ser direkte på ham, og forklarer ham direkte, hvad der nu skal ske, hvorfor og hvordan.
Der er ingen tvivl om at børn som mangler sprog naturligt vil prøve at kommunikere på anden vis. Det kan være ved at skrige og råbe højt, det kan også være ved at slå, bide, sparke. Jo mere sprog han får, jo bedre vil han naturligt kunne bruge sit sprog.
Jeg synes det er rigtig godt, at I har taget fat i ørelægen igen og taler om at jeres dreng skal have lagt dræn. Det kunne lyde som en god idé, som I beskriver det, men det er naturligvis en lægelig vurdering :)
Derudover tænker jeg også ...
... at jeres dreng naturligt skal lære at være social. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer. Han skal hjælpes til at være sammen med de andre børn og han skal lære, hvad det han gør, gør ved dem og omvendt.
Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal tage imod en anden, så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn, hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn.
Jeres dreng skal først nu, netop fordi han er blevet 2 år, til at lære at lege sammen med andre børn. Tidligere har de leget mere ved siden af hinanden, men nu skal han lære at lege sammen med dem - de skal lege det man kalder rollelege. Og når I og pædagogerne nu ved, at han nogle gange reagerer uhensigtsmæssigt, når de andre børn nærmer sig ham, så er det naturligvis en pædagogisk opgave, at hjælpe ham og de andre med at mødes. Det er vigtigt at gå med ham hen og spørge om nogen vil lege, vise ham hvordan man spørger om man må være med. Det er vigtigt at forklare ham, at når de andre kommer til ham, for at lege, så bliver de kede af det, bange eller vil ikke lege, hvis han råber eller skriger af dem ...
Disse spilleregler begynder nu og det skal han naturligvis hjælpes til - det skal alle børn i denne alder.
Om jeres dreng har ekstra svært ved det end andre, det må pædagogerne vurdere og her kan hans øreproblemer naturligt spille ind. Men unormalt synes jeg ikke det lyder, han lyder 'bare' som en dreng, der skal have lidt støtte og hjælp til at finde ud af, hvordan man er sammen med andre - også andre børn :)
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.