Svar: 3/4 dl færdig grød?
Kære Lene
Ja, jeg taler om færdig grød, når jeg skriver 3/4 dl eller max 1 dl. grød eller mos af gangen ...
Du skriver at din dreng ikke rigtigt vil have sin mælk i øjeblikket og du fortæller også at han ikke er så vildt med grøntsagsmos, så han får mest grød ... Han kan naturligvis have ondt for tænder, det har han jo alderen til, men måske synes han også at skemaden er lidt for kedelig og har efterhånden brug for mere variation. Måske er han også træt af smagen af erstatning ...
Nu hvor han er blevet 6 måneder, vil det være super godt, hvis du kunne variere noget mere - ikke for at give ham større mængder, men for at gøre det at spise mere interessant.
Han må nu gerne få mad i hånden, det kan være ristede rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem), agurk eller bløde frugtstykker som f.eks. en appelsinbåd. Den kan han sidde og sutte saften ud af og det vil han nyde - han skal naturligvis altid være under opsyn, når han sidder med noget i hænderne :)
Han skal have grøntsagsmos, jo flere forskellige grøntsager jo bedre og du kan lave mos af stort set alt: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Han skal også til at have kød og fisk og det skal enten koges eller laves i ovnen. I kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og I kan give ham fisk, hvor de fede fisk især er laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
I kan med fordel lave lidt sovs med sødmælk og så give ham grøntsager om aftenen moset med lidt sovs. I må gerne lave kartoffelmos og millionbøf eller give ham lidt kødsovs, hvor kødet har stået og kogt med i tomatsovs, krydret med løg, timian og oregano, ligesom han kan få ...
... indmaden af en frikadelle moset ned i sine grøntsager. Det er en måde at få mos i ham på, som smager af noget - og som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Han kan få rester til frokost eller han kan få mos fra glas, det er også helt fint :)
Det er altså et spørgsmål om at holde mængden af skemad nede, så der fortsat er plads til mælken også - men samtidig også sikre ham så stor variation af skemad, at det stadig er interessant at spise ...
En dagsplan til et barn på 6 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30. tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: Får evt. en lille flaske her, tilbydes også gerne lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad og mad der smager af noget. Brødskorper i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller først på natten 24-01 tilbydes endnu en flaske og han sover så videre til næste morgen tidlig.
Jo mere system, jo mere rytme du får sat på dagen - jvf. ovenstående plan, jo mere bliver der også plads til både mad og mælk. Som du kan se, er rytmen lavet sådan, at han starter med at få skemad, når han vågner og han får så sin flaske inden han skal sove - på den måde er der også tid imellem at de to ting gives og dermed også bedre plads til begge dele.
Derudover får han vand af kop sammen med sin skemad, så han også får væske på den måde.
Du kan prøve at skifte til en anden type mme, for at se om han bedre kan lide smagen af noget andet ... Det smager nemlig forskelligt og det er ikke unormalt at børn kan løbe lidt træt i at få samme slags mælk, fuldstændig ligesom de også kan køre lidt træt i at få samme mad ... :)
Jeg håber at ovenstående plan hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.