Annonce

Annonce

Svar: 3/4 dl færdig grød?


23. september 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lene

Ja, jeg taler om færdig grød, når jeg skriver 3/4 dl eller max 1 dl. grød eller mos af gangen ...

Du skriver at din dreng ikke rigtigt vil have sin mælk i øjeblikket og du fortæller også at han ikke er så vildt med grøntsagsmos, så han får mest grød ... Han kan naturligvis have ondt for tænder, det har han jo alderen til, men måske synes han også at skemaden er lidt for kedelig og har efterhånden brug for mere variation. Måske er han også træt af smagen af erstatning ...

Nu hvor han er blevet 6 måneder, vil det være super godt, hvis du kunne variere noget mere - ikke for at give ham større mængder, men for at gøre det at spise mere interessant.

Han må nu gerne få mad i hånden, det kan være ristede rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem), agurk eller bløde frugtstykker som f.eks. en appelsinbåd. Den kan han sidde og sutte saften ud af og det vil han nyde - han skal naturligvis altid være under opsyn, når han sidder med noget i hænderne :)

Han skal have grøntsagsmos, jo flere forskellige grøntsager jo bedre og du kan lave mos af stort set alt: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Han skal også til at have kød og fisk og det skal enten koges eller laves i ovnen. I kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og I kan give ham fisk, hvor de fede fisk især er laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

I kan med fordel lave lidt sovs med sødmælk og så give ham grøntsager om aftenen moset med lidt sovs. I må gerne lave kartoffelmos og millionbøf eller give ham lidt kødsovs, hvor kødet har stået og kogt med i tomatsovs, krydret med løg, timian og oregano, ligesom han kan få ...


Annonce

... indmaden af en frikadelle moset ned i sine grøntsager. Det er en måde at få mos i ham på, som smager af noget - og som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Han kan få rester til frokost eller han kan få mos fra glas, det er også helt fint :)

Det er altså et spørgsmål om at holde mængden af skemad nede, så der fortsat er plads til mælken også - men samtidig også sikre ham så stor variation af skemad, at det stadig er interessant at spise ...

En dagsplan til et barn på 6 måneder ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på.

Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30. tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager

Eftermiddag 16: Får evt. en lille flaske her, tilbydes også gerne lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad og mad der smager af noget. Brødskorper i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften eller først på natten 24-01 tilbydes endnu en flaske og han sover så videre til næste morgen tidlig.

Jo mere system, jo mere rytme du får sat på dagen - jvf. ovenstående plan, jo mere bliver der også plads til både mad og mælk. Som du kan se, er rytmen lavet sådan, at han starter med at få skemad, når han vågner og han får så sin flaske inden han skal sove - på den måde er der også tid imellem at de to ting gives og dermed også bedre plads til begge dele.

Derudover får han vand af kop sammen med sin skemad, så han også får væske på den måde.

Du kan prøve at skifte til en anden type mme, for at se om han bedre kan lide smagen af noget andet ... Det smager nemlig forskelligt og det er ikke unormalt at børn kan løbe lidt træt i at få samme slags mælk, fuldstændig ligesom de også kan køre lidt træt i at få samme mad ... :)

Jeg håber at ovenstående plan hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce