Svar: Bekymret svigermor

---

Kære Ws mor

Der er ingen tvivl om at farmor er glad for sit barnebarn og at hendes kommentarer og måde at reagerer på, udspringer af både bekymring og glæde over den lille dreng. Han betyder utrolig meget for hende og hun ved næsten ikke hvad hun skal sige og gøre, for at gøre det bedste for ham ... Derfor kommer hun også let til at overskride jeres grænser.

At hun gør det af en god mening, hjælper naturligvis lidt på det, men derfor er det stadig vigtigt at du ikke bliver ked af det og tager det til dig, som en kritik af dig som mor. Det kan føles sådan, men det er ganske givet ikke ment sådan.

Når din svigermor siger "han må være sulten, som han græder" så er det udtryk for hendes egen usikkerhed og egen manglende evne til at kunne handle. Hun kunne jo ikke give ham det du kan, hun kan ikke trøste og berolige ham som du kan og derfor står hun lidt usikkert, for hun bliver jo ked af at høre, at han er ked af det og intet er mere frustrerende end når børn græder og man ikke føler man kan hjælpe ...

Når hun siger "hvad nu hvis han taber kassen på de bare tæer" så er det naturligvis udtryk for at hun måske synes han skal have sko på, men det er også fordi hun godt ved, at hun jo ikke kan tillade sig netop at give ham sko på - fordi det er jeres dreng, jer der bestemmer. Hun kender altså godt grænsen og ved godt at hun skal holde sig på afstand.

Når hun lukker hunden ind i et andet rum, så er det naturligvis fordi hun vil være sikker på, at hunden ikke gør jeres dreng noget - hellere sikre en ekstra gang, for intet er mere vigtigt end jeres dreng, heller ikke hendes egen hund.

Man kommer altid længst med dialog og det er rigtig godt, et eller andet sted, at din mand og du er enige om at farmor overskrider nogle grænser. Derfor vil det være oplagt at det ikke kun er dig der tager en snak med hende om de problemer du oplever, men også at lade din mand tale med hende, I kan sætte jer og tale lidt om det alle tre.

Men igen - I skal ...

---

---

... også overveje hvor grænserne går - for overdrevne bekymringer er ikke skadeligt for jeres dreng og der sker jo i princippet ikke noget ved, at farmor bekymrer sig, hun passer jo på ham :) Men udtalelser som gør jer kede af det og som får især dig til at tvivle på dine evner som mor, skal I naturligvis reagere på og tale med hende om.

Handler det om morfølelse og måden du gør ting på, så er det især vigtigt at din mand bakker op og støtter dig og det du gør 100 pct. Det er vigtigt at svigermor ved og mærker, at han jo netop har valgt dig som mor til sit barn, fordi han mener at du gør det rigtig godt. Hun er selv mor til ham og derfor er det vigtigt at hun ved, at han også synes du er en god mor for jeres fælles barn.

Problematikken kan opstå fordi du gør noget, som er markant anderledes end hun selv har gjort og det betyder at hun konfronteres med at ting kan gøres anderledes. I dette ligger også tanken "er det jeg har gjort så forkert" og rigtig mange bedsteforældre, vil naturligt kunne have det svært med dette.

---

---

Men sandheden er at ting jo ofte kan gøres på rigtig mange måder og ikke kun en løsning gælder. Sandheden er også at ting bare var anderledes for 35-40 år siden, dengang opdragede man ikke som man gør i dag - vi er blevet klogere, ser anderledes på børn og gør derfor noget andet i dag - men stadig gjorde man jo det bedste man kunne dengang, ud fra det man netop vidste dengang ...

Jeg vil opfordre dig til at købe min bog "De bedste (bedste)forældre" som netop er udkommet. Den har jeg skrevet sammen med Sigrid Riise, som din svigermor ganske givet vil kende.

Den kan læses af begge generationer og er netop skrevet for at bygge bro mellem forældre og bedsteforældre. Bedsteforældre bliver gennem denne bog lidt klogere på grænsen mellem kontakt med barnebarnet og grænseoverskridende indblanding, og forældre får større forståelse for bedsteforældres holdninger.

Håber du her er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---