Svar: Rytme om dagen
Kære Sine og lille Kornelius
Jeg vil starte med at sende dig en plan for dagen, som den kan se ud nu. Jeg vil nemlig formode, at I naturligt vil mærke en ændring i Kornelius' søvn, hvis I for indført lige mere faste rutiner. Den rytme vi har, hvornår vi er vågne, aktive, føler os trætte, sover osv. styres af flere ting - men blandt andet af vores kost, sammensætningen af vores mad og hvad vi spiser hvornår. Så på sigt, vil dagsplanen og sammensætningen af mad godt kunne gøre noget positivt hos jer :)
En plan for dagen ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop (mme eller sødmælk)
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Må også meget gerne få kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, lidt rejer, muslinger, stykker af frikadelle, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - flasken gives med fordel her, for at få ham til at sove en lidt længere middagslur og det kan gøre det lettere for dem i vuggestuen at putte ham :)
Eftermiddag: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Tilbydes almindelig børnevenlig mad, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), risretter, kød og fiskeretter - gerne retter med hakket kød og sovs. Mad der smager af noget. Der skal være mad i stykker og moset mad. Vand eller mælk (mme eller sødmælk) af kop.
Suppleres med en godnatgrød så du ...
... er sikker på at han ikke går sulten i seng
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Evt. flaske, men denne kan stille og roligt forsøges trappet ud, så han kun får flaske 2 gange dagligt fremover ... Hans behov for mme er 400ml indtil han er 12 måneder gammel, så er hans behov for jern dækket ind den vej.
Mit forslag er at I indføre en flaske inden middagsluren - måske bare 100ml mme, så han med den hjælpes til ro og bedre kan sove midt på dagen.
Kan han ikke få sin barnevogn med i institutionen? Hvis han er vant til at sove i den og føler sig tryg ved det, så vil det være oplagt. De kan putte ham som han plejer at blive puttet og han har brug for sin middagslur.
Med hensyn til at trille ham i søvn, så vil det være rigtig godt, hvis du hjemme kunne putte ham i vognen trille lidt, holde pause, afvente og kun trille igen, hvis han græder eller klynker. Ved hele tiden at holde stille, lytte og afvente, så kan du lære ham at falde i søvn uden at vognen er i bevægelse.
Hvis han nogle dage vælger at sove lang formiddagslur og kort middagslur eller vælger at sove 3 korte lure i stedet for 2 lure, så må det være sådan. Du kan ikke tvinge ham ind i en rytme, men du kan prøve at tilbyde ham måltider til faste tider, aktivere ham godt i hans vågne perioder, hjælpe ham til søvn når tidspunkterne er til det, forsøge at sikre ham en fast stå op tid og en fast gå i seng tid - det hele vil på sigt hjælpe ham til en bedre rytme :)
Så på mange måder arbejder tiden også for jer og du er lige nu nødt til at være lidt fleksibel ...
Håber dog at mine tanker og plan for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







