Svar: Usikkerhed og tvivl

---

Kære lillepigens mor

Alle forældre er usikre og må nogle gange famle sig frem og bare prøve at gøre det bedste, man nu kan i den pågældende situation. Andre gange står man med masser af viden, vælger ud af 10 eller flere muligheder, - nu gør vi sådan - og igen bliver man usikker, for når man skal træffe et valg, så fravælger man naturligt også noget andet og er det så det rette valg man har truffet ...

Det er helt normalt at blive usikker i forskellige situationer og det skal man naturligvis kunne leve med. Når vi bliver usikre, så er det fordi vi jo ønsker vores børn det aller aller bedste. Intet betyder mere for os end hvordan vores børn har det, vi elsker dem så højt og vil dem det så godt og tænk så hvis vi selv er med til at gøre at det alligevel ikke er godt nok ...

Her tror jeg det er enormt vigtigt at huske på, at ingen jo er perfekte eller at man jo måske netop er perfekt, når man laver fejl. For den gode mor er for mig også en mor, der laver fejl. Naturligvis ikke fejl som befinder sig inden for omsorgssvigt osv. men det er helt okay nogle gange at gøre noget forkert, det er helt okay at blive klogere og lære af netop sine fejl. For børn lærer jo også noget af dette - de lærer at de også kan begå fejl og at de stadig kan være elsket og komme hjem og fortælle, når de har gjort noget forkert :)

Så ja, nogle gange vælger vi forkert på vores børn vegne, nogle gange kunne vi gøre noget andet end vi ...

---

---

... gør - og så må vi nogle gange sige undskyld og så gøre noget andet - fordi vi har lært af den situation.

Noget andet man skal huske på er, at at ting også kan gøres på rigtig mange måder, også mange rigtige måder. Der er ikke kun en måde at gøre ting på. Og det kan godt være at du vælger at gøre ét, at de i mødregruppen gør noget andet og at dine forældre siger at du kunne gøre noget tredje - det betyder jo ikke at det du gør er forkert. Det kan bare være et udtryk for at man kan gøre ting forskelligt og at alle kan have ret ...

Derfor er du som mor nødt til at lytte til dig selv og dit barn og så gøre det, der i dit hjerte føles rigtigt, for hvis du har hjertet med i det du gør, så kan det aldrig gå helt galt :)

---

---

Du spørger om det er normalt at gå rundt med alle disse tanker - og ja, til en vis grad er det helt normalt. Men hvis de begynder at fylde så meget i hverdagen, at du har svært ved at være sammen med din datter, får svært ved at handle og finde ud af 'bare at være mor' fordi dine tanker forhindrer dig i dette, fordi du hele tiden bliver i tvivl, så er det for meget. Så vil det i første omgang være en god idé at du taler med din læge om hvordan du har det og der også taler med lægen om, hvorvidt du har brug for evt. at tale med en psykolog.

De er jo vigtigt at dine tanker ikke hæmmer dig i netop at være mor for dit barn ... :)

Håber du kan bruge dette videre, - stort knus til dig fra mig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---