Svar: Hvordan opfører man sig

---

Kære fortvivlede mor

Det lyder ganske rigtigt som om at jeres dreng har det svært med at skulle være den ældste. Han skal forholde sig til sin lillesøster og til at dele jer forældre med hende og han skal samtidig også finde ud af at være i børnehave, indfinde sig under regler og rammer der ... det er svært for ham, han gennemgår en svær alder lige nu :)

Det er rigtig fint at han er glad for sin søster, krammer, kysser osv. Dejligt. Men I skal være opmærksomme på, at han stadig inderst inde vil og kan opleve hende som en rival og føle jalousi. Søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det handler helt konkret om at det er meget smertefuldt for den ældste at se kærligheden mellem den lillesøster og mor og far, hun er en rival, hun er en konkurrent, fordi hun jo har ligeså meget krav på jer, som han har og det er naturligt svært for ham at dele jer med hende.

Derfor vil han nogle gange blive vred, ikke på hende, men på jer, fordi I har skabt denne situation. Det er jer, der har gjort at familien nu pludselig består af fire og ikke kun jer tre, som I var før. Og så bliver han også angst, angst for at miste jer, angst for at I vil vælge hende og glemme ham ...

Så selvom han virker glad for hende, så kan han inderst inde gå og tumle med en masse følelser og det kan være rigtig svært for ham at finde sin rolle i jeres familie.

Og faktisk tænker jeg, at det er det han prøver på - netop at finde sin rolle. Og hvis man ikke kan være den lille søde, nuttede baby som lillesøster er, ja så kan man jo være den fjollede, den frække, den der ikke hører efter, den der griner af mor og far og negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.

Når han slår jer, så skal I naturligvis markere at det ikke er okay og i en sådan situation er det i orden at bruge time-out. Altså sætte ham væk og sige "jeg sætter dig her fordi du slog, man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

Når han søger opmærksomhed og det handler om provokation og kun om at få netop jeres opmærksomhed og det er på en negativ måde, så kan det være en god idé at ignorere det. Overhør det, fjern fokus - hvis I ikke ser på ham, hvis I ikke reagerer på det, er det ikke sjovt at blive ved. I kan vælge at fjerne jer selv eller simpelthen lave noget andet, som er ...

---

---

... mere spændende, sjovere - og måske vil han så søge jer, fordi han finder ud af, at det I gør faktisk er sjovere end det han er igang med.

Det kan også være en god idé at aflede og fjerne fokus ved at gøre noget som netop giver opmærksomheden positivt. Når han hopper i sofaen og I har sagt nej og flyttet ham - og han bare bliver ved og ved, så kan I naturligvis også her sætte ham væk. Men I kan også finde et spil frem "kom er der nogen der vil være med til at spille Ludo?" og så kan I sætte jer og gøre det - igen vil han sandsynligvis komme og vil gerne være med og her må I så netop fortælle ham, hvor dejligt det er at I sidder og hygger. Hvor meget I nyder det og hvad det betyder for jer - så fokus netop bliver på de ting I godt kan lide og det I gerne vil have mere af - mere end fokus på alt det han gør forkert.

Husk at sige højt til ham, når han gør noget som gør jer glade. Ofte vil en dag blive fyldt med mange flere ting han gør forkert og han vil føle sig forkert hele tiden. Den følelse vil kun forstærke problemet. Husk derfor også at fortælle ham, hvad det er han gør godt og hvad I gerne vil have mere af, så han ved hvad der gør jer glade og stolte af ham. Børn vil jo som udgangspunkt gerne glæde deres forældre :)

---

---

Og så vil jeg også foreslå jer, at overveje om I har brug for at tale med en familievejleder, der kan se hvad der præcist sker i jeres familie. Du har skrevet til mig tidligere omkring jeres dreng og 'den svære opdragelse' og der er i flere kommuner ansat familievejledere som netop kan komme i hjemmet, se hvad der foregår og hjælpe med at rådgive præcist i den enkelte situation ... Prøv at ringe til kommunen eller søg på kommunens hjemmeside og se om du kan finde rådgivning der. Der er måske ansat familievejledere i kommunens PPR afdeling (Pædagogisk, psykologisk, rådgivning).

Tal også med institutionen om hvordan de opfatter jeres dreng, hvordan han har det med de andre børn, leger, finder ud af at indgå i sociale sammenhænge - måske kan de fortælle om en hverdag, hvor han nogle gange har det svært og så reagerer han naturligt derhjemme. Måske har de også nogle redskaber du kan bruge i opdragelsen af ham, for de kender ham jo og ved hvordan han er :)

Håber du kan bruge mine overvejelser videre, fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---