Annonce

Annonce

Brev:

Hvordan opfører man sig


7. september 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Hvordan opfører man sig

Hej Helen

Jeg vil prøve at beskrive vores problem så godt som muligt. Håber, du forstår, hvad jeg mener og ikke mindst, at du kan hjælpe os.

Vores søn startede i børnehave for et halvt år siden og blev storebror for 4 mdr. siden. Han er meget glad for sin lillesøster, som nu er 4 mdr. Han kysser og krammer hende og vil altid gerne passe på hende. Han viser dog en ændret adfærd overfor os, og jeg tror, det skyldes både børnehaven og et nyt familiemedlem.

Mens vi sidder stille og roligt og hygger, skifter han pludselig adfærd. Han begynder med sit fjollede grin, smider med alting, hopper i sofaen og er helt overgearet. Det kan komme som lyn fra en klar himmel, eller han kan lade op til det gennem noget tid. Vi prøver efter bedste evne at sige ting som "Vi vil ikke have, du hopper i sofaen, da den går i stykker", eller " Vi vil ikke have, du kaster med tingene, da de går i stykker" og så kan han finde på at slå.

Efter vi har læst en masse af dine gode råd, bliver han ikke sat i skammekrogen mere ude i gangen, som vi før har brugt, men vi sætter ham lidt afsides evt. i et andet værelse, men så prøver vi at være i nærheden af ham. Det er nu bare som om, at han ikke forstår, det er alvor.

Hvis vi går fra værelset, bliver han ked af det, piver og kalder på os hele tiden, men så snart han ser os igen, starter det forfra, og han griner igen med det fjollede grin. Han kan også finde på at tørre mund af i os, putte sin finger i smørret og så tørre det af i vores tøj og lignende ting, hvilket vi bestemt ikke synes er i orden. Vi siger gentagne gange til ham, at det gør man ikke, men istedet bruger man servietten, som han har ved sin tallerken, men den ...


Annonce

... vil han bare ikke bruge, så hellere sit eget tøj.

Når han så er blevet den "normale", søde og dejlige dreng igen, prøver vi at fortælle ham, hvorfor vi blev sure, hvorfor han skal opføre sig ordentligt og sådan, og han siger da også ja til det hele, men næste gang starter det hele forfra igen.

Jeg tænker, at hans fjogede og fjollede grin kommer, fordi han ikke ved, hvad han skal gøre, eller hvordan han skal reagere. Når vi skælder ham ud og siger med bestemt stemme, at sådan og sådan skal det være, griner han som regel bare.

Når han f.eks. skal i seng om aftenen, er det næsten altid det samme "show". Vi har fast ritual, vi siger til ham, at når han har samlet puslespillet færdigt, leget lidt, set noget film, eller hvad det kan være, så er det sengetid. Han siger ja, og det er en aftale, indtil tiden kommer. Så flipper han fuldstændig ud, han piver/græder og vil ingenting. Ender altid med, at vi må hive ham ud til tandbørsten og nattøjet, fordi han nægter. (Hvis vi ikke advarer ham med lidt tid, er hans reaktion endnu værre).

Synes, vi har prøvet alt muligt, men alligevel gør han, hvad han vil og er fuldstændig ligeglad med, hvad vi siger og gør. Ca halvdelen af tiden er jeg alene med børnene, fra jeg henter, og til de sover, da min mand arbejder. Derfor prøver jeg endnu mere at holde fast i faste regler, for at det overhovedet kan fungere med begge børn. Det er svært, og jeg føler mig tit magtesløst.

Vi føler os efterhånden så frustrerede, at vi ikke aner vores levende råd.. Håber, du kan følge min tankegang og kan komme med nogle guldkorn, så livet bliver lidt lettere både for os, men også for vores søn?

Med venlig hilsen
den fortvivlede mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce