Svar: Ro over spisesituationen

---

Kære mor til S.

Det er helt rigtigt, som du også har læst at jeg har svaret andre, at børn netop i 9-10 måneders alderen ofte lukker munden for skeen.

Jeres dreng har en alder nu, hvor han bliver mere og mere bevidst om hvordan han ved at knibe munden sammen, kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Og det må man jo sige at han gør - I har forsøgt alverdens ting, prøver med forskellige retter, forskellige tilbud af mad, prøver at tage ham på skødet, prøver at lokke eller aflede med legetøj, prøver foran fjernsynet, prøver på gulvet, prøver hvor han står, prøver hvor han sidder osv. I forældre gør en masse for at få ham til at spise og den opmærksomhed, det der sker, er naturligvis for ham også spændende at udforske ...

Han prøver sin selvstændighed af, han prøver sin egen vilje af og I ser det også i andre situationer. I oplever sandsynligvis også protester, når han ligger på puslebordet, han vil ikke skiftes! I oplever protester, når han skal have jakke eller hue på, han bliver sur, det vil han ikke. Lige netop med tøj, ble og lignende ting, kan I trumfe jeres vilje igennem. I er stærkere end han er og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort.

I kan hoppe og danse og spille fransk klovn, men I kan simpelthen ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. Faktisk er der nogle børn der i denne alder formår at "samle forråd" inde i munden, de lader maden ligge i kinderne og når munden så er fyldt - bvadr - så spyttes det hele ud igen ... Lige netop omkring det at spise, her kan han sætte sin vilje igennem og det gør han lige nu. Han fornemmer altså godt at han ved at lukke munden, gør noget ved jer.

Jeg kan godt forstå I synes det er frustrerende, men det er vigtigt at I tager det helt roligt og prøver ikke at diskutere det for meget, når han er der, ligesom I skal holde op med at finde på ting, for at få ham til at spise ...

Han skal sidde i sin høje stol ved bordet, når det er spisetid og skal have sin mad der. Og det bedst I kan gøre, er at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Det er fint at spise sammen til nogle måltider, men ikke alle måltider behøver være sådan netop i denne alder. Prøv i stedet at være i køkkenet, vask op, tøm opvasker, læg vasketøj sammen, læs avisen eller et ugeblad eller lignende, så du er i nærheden men så du ikke har fokus på ham.

Han skal have madro og kun have serveret få simle ting af gangen. Giv ham gerne kun små hapsere og når de så er spist, så får han lidt ekstra, gerne af noget andet, så han også får lidt variation.

At han er igang med større selvstændighed og således måske lukker munden er nemlig ikke ensbetydende med at han slet ikke vil spise, men det kan godt være et udtryk for at han vil selv. Og det er her, at du skal prøve at møde ham. Han har en alder nu, hvor han bliver mere og mere selvstændig, gerne vil have lidt indflydelse og lidt medbestemmelse.

Han skal have mad i hånden, mad som tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad, mad som kan spise med hænderne eller med gaffel.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30-8: Start med lidt frugt i hånden, og følg efter med havregrød, vand eller ...

---

---

... mælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk, frugt i hånden, evt. lidt frugtmos. Opskrift på havregrynsboller finder du i babykøkkenet her på siden. Vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, tun osv. Suppleres derudover med kogte grøntsager i stykker, en kartoffelbåd, en frikadelle eller lignende fra aftensmaden, lidt rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg osv. Jo mere forskelligt jo bedre og alt sammen noget han selv kan spise. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, tilbydes lidt tykmælk med rugbrødsdrys, lidt mysli (uden honning og chokolade), lidt revne æbler eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, børnevenlige retter, pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, ris med sur-sød-sovs, frikadeller (kød eller fiskedeller), farsbrød, hamburgerryg, fiskefilet, laks fra ovnen - det skal være mad som smager af noget og hvor der er både mos og mad han selv kan sidde og spise. Kartofler kan mosses med sovs og gives med gaffel eller ske og frikadellen kan gives i stykker ... Vand eller mælk af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid, hvis han på det tidspunkt vil acceptere skemaden - det vil nogle børn faktisk godt. På den måde sikrer du dig, at han ikke går sulten i seng :)

Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20

---

---

Sen aften kl. 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han starter dagen med morgengrød.

Som du kan se foreslår jeg altså mere mad i stykker og mad som han selv kan spise :) Jeg foreslår mere ro omkring måltiderne.

Du skriver "vi er blevet meget forsigtige med at ikke presse ham for meget, og kun tilbyde maden og fjerne den når han drejer hovedet væk. Så sidder vi og snakker lidt med ham og forsøger at være rolige og have en god stemning, nærmest putter noget i hovedet på ham så snart han bliver optaget af noget andet" - netop det sidste, at I putter mad i munden på ham, når han er optaget af noget andet, det skal I ikke gøre. I skal lade ham selv prøve at spise, starte med at få noget i hånden og så følge efter med skemaden, så han har fokus på, hvad der rent faktisk skal ske nu.

Han skal sidde i sin høje stol hver gang, han skal have mad i lille mængde og som han kan overskue og suppleres op, når det er spist.

Du skal også være opmærksom på hans mælkeindtag. Får han får meget mælk, vil det også fjerne hans appetit. Han har kun brug for 3 amninger i døgnet, med den alder han har nu - og de kan meget fint ligge inden middagslur, aften og sen aften for på den måde sikrer de også plads og lyst til den mere sufficiente mad :)

Når han bliver 10 måneder vil 2 amninger i døgnet være passende ...

Og tilsidst - det er helt naturligt at han tager maden ud af munden, putter den ind igen og ud igen. At han maser maden imellem sine hænder - han undersøger maden, han lærer en masse på den måde.

Du må holde fast i at han umiddelbart nok skal få hvad han har behov for og prøve at tage det roligt. Han lyder ikke som en dreng der mangler noget så prøv at få ro på :)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---