Annonce

Annonce

Svar: Gider stadig ikke spise


31. august 2010

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Du skal være opmærksom på hvor meget mælk din datter får, med den alder hun har nu, skal hun faktisk kun ammes eller have flaske 3 gange dagligt. Det vil være rigtig godt at hendes mælkeindtag ligger tidlig morgen, aften og sen aften eller tidlig morgen, sen aften og inden middagslur fordi det derved ikke kommer til at påvirke hendes appetit og lyst til mad om dagen.

Derudover er det rigtig godt at give hende mere mad i stykker og mere variation. Hun må gerne spise selv og du skal motivere hende netop ved at give hende mad i stykker og også fortælle, hvad du gerne vil have hende til. Når hun sidder med maden i hånden, så sig "ummm, ind i munden skat, ind i munden" så hun forstår, hvad hun skal gøre med det.

Måske har du været meget opmærksom på at hun skulle spise, så du er kommet til at presse hende unødigt, det kan gøre at hun pludselig går i baglås ... Måske er det bare alderen og selvstændigheden der spiller ind, for ofte ser man netop at børn i 8-10 måneders alderen begynder at lukke munden for skeen.

Det handler ofte om, at barnet gerne vil spise selv. Det er en spirende selvstændig, et ønske om at ville selv, som I mærker nu. I mærker det sikkert også når hun skal skiftes, pludselig vil hun ikke ligge på puslebordet, hun vrider og vender sig som en ål. Det er lidt det samme - hun vil selv og hun viser jer mere og mere at hun har sin egen personlighed, sin egen vilje.

Maden skal naturligvis undersøges og det er fint at give hende lov til det. Men hun skal naturligvis også have noget at spise og det er et forsøg værd ikke at give for mange valgmuligheder lige nu. Faktisk kan det være en idé kun at servere et par hapsere af gangen og så lade hende spise dem og derefter få lidt ekstra. Hvis hele portionen serveres på en gang, så kan det virke meget overskueligt og hun kan ikke finde ud af om det skal i munden, mases mellem fingrene eller smides på gulvet.

Hun er for lille til at kunne spise med en ske selv, men det er fint at give hende en ske i hånden, når du mader hende, så hun kan spejle sig i denne øvelse og forsøge at lære teknikken. En gaffel går det bedre med og det må du meget gerne forsøge. I første omgang skal du hjælpe hende med at sætte maden på gaflen, men hun kan stille og roligt godt lære at føre den til munden. Det kan også være at hun piller maden af gaflen og det er okay, så længe det havner i munden.

Det er vigtigt at hun får grød om morgenen og også gerne får grød inden hun puttes om aftenen. Hun må også meget gerne få grøntsagsmos til frokost og aften, men det er vigtigt at hun hovedsageligt nu får mad i stykker. Det skal både være store stykker hun selv kan gnave af og gumle sig igennem, men også små stykker mad. Det kan være kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod eller du kan give hende rejer, muslinger, måske lidt rosiner osv. Rosiner må hun dog ikke få ret mange af - max 50 g om ugen.

De små ...


Annonce

... stykker mad er vigtige så hun får øvet sit pincetgreb, lærer at spise med tommel og pegefinger. Og som sagt kan hun også spise med en gaffel, hvis du hjælper hende lidt på vej. Så når hun drejer hovedet og kniber munden sammen, så er det ganske givet fordi hun gerne vil have lidt af det hun ser I andre spiser og gerne vil spise selv og ikke længere mades med ske.

Da hun er godt igang med hapserne allerede, så er det altså om at udnytte dette og forsøge at motivere hende ved at tilbyde mere familiemad, men det skal naturligvis være en balance imellem at hun jo stadig skal have mad nok og ofte vil børn i 8 måneders alderen have behov for supplement af grøntsagsmos både frokost og aften.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop

Formiddagslur puttes uden at få flaske

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte pasta, majs, gulerod, ærter. ½ hårdkogt æg, små stykker frikadeller, rejer osv. Suppleres evt. med lidt grøntsagsmos (rest fra aftensmaden eller mos fra glas) for at blive mæt nok. Husk at grøntsagsmos også kan bruges som smørbart pålæg.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Der skal være mad i stykker og mos - kartofler moses f.eks. med lidt sovs og gives med en gaffel, frikadellen gives i små stykker. Vand af kop.

Suppleres gerne med en godnatgrød inden sengetid, så I er sikre på at hun ikke går sulten i seng.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske inden I selv går i seng, eller hvis hun selv vågner først på natten og giver udtryk for at have behov.

Du skal ikke fokusere så meget på mængden, men netop tilbyde lidt og tit. Du skal heller ikke rende for meget rundt, tage i byen eller spise ude - det er vigtigt at hun sidder hjemme, i sin høje stol, ved hvad der skal foregå og er tryg ved det. Jo mere genkendelighed, jo mere tryghed og dermed ro.

Madro er generelt en rigtig god idé, så nogle gange behøver du ikke sidde ved bordet sammen med hende, måske kan det netop være en fordel at du trækker dig lidt, koncentrere dig om noget andet, for din datter ved godt at det gør noget ved dig, når hun kniber munden sammen og skubber skeen væk.

Prøv derfor at tømme opvaskemaskinen, vaske op, lægge tøj sammen eller andet, hvor du er i køkkenet så du ser hvad der foregår, men så du ikke har direkte kontakt til hende og ikke sidder og holder øje med hvor meget eller hvordan hun spiser. Madro er en rigtig god ting.

Og hold så fast i at hun rent faktisk virker til at trives - et eller andet må hun jo så få indenbords :)

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce