Brev:
Morsyg lille pige
Kære Helen
Denne gang drejer det sig om, at vores datter er blevet meget morsyg.
Da det er mig, der er på barsel, er det naturligvis mig, som har været mest sammen med vores datter i dagtimerne. Dertil kommer, at min mand havde en relativ kraftig efterfødselsreaktion, der gjorde, at han havde svært ved at håndtere vores datters tilstedeværelse i starten. Derfor aftalte vi, at han tog sig mest af vores søn, da han udgjorde det element af kontinuitet, han havde brug for, så han kunne komme ovenpå igen. Derfor havde vi en lang periode, hvor jeg også var mest sammen med lillesøster, når vi alle var sammen.
Min mand fik det bedre kom mere og mere på banen. De leger sammen, han skifter hende, giver hende bad og en flaske i ny og næ, når jeg en sjælden gang ikke er hjemme. Alt dette fungerede fint hidtil, og hun var glad og smilende i hans selskab. Det er hun for så vidt stadig – der er blot visse ting, hun ikke accepterer, at han gør.
Det udspiller sig især, når aftenputningen står på. Siden hun var cirka en måned gammel, har hun fået flaske, inden hun skulle sove. Fordi min mand har haft det, som han har, har det dog næsten altid været mig, der har givet hende flasken, selvom den egentlig skulle give lidt fleksibilitet i forhold til putningen, så det ikke altid var mig, der skulle gøre lægge hende til at sove. Men sådan kom den altså ikke til at fungere til at starte med. Min mand følte sig dog efterhånden klar til også at skulle putte hende, så vi snakkede om, at det kunne være rart at skiftes.
Til at starte med brokkede hun sig marginalt mere, når min mand skulle putte hende, men det lykkedes som oftest uden de helt store protester (selvom hun var motorisk urolig, som mit tidligere brev handlede om). Vi tænkte, at hun blot skulle vænne sig til, at vi begge kunne lægge hende i seng. Udfordringen er dog, at det bestemt ikke er blevet bedre – snarere tværtimod ...
... og desværre er der også blevet flere ting, hun ikke accepterer, at han gør, fx at give hende grød og trøste hende, når jeg også er der.
I går aftes startede det allerede, da hun fandt ud af, at det var min mand, der skulle give hende nattøj på. Det resulterede i, at hun allerede begyndte at græde på puslebordet. Noget hun aldrig har gjort før. Hun får sin flaske i vores soveværelse, hvor hendes seng også står. Jeg kan give hende hele flasken (ca. 200 ml) uden problemer, mens min mand næsten ikke kan få noget i hende. Han fortæller, at hun stirrer intenst mod døren ud til gangen (og mig!), og at hun græder for meget til at spise. Han forsøger at trøste hende, synge for hende, tage hende op – men intet hjælper før hun enten falder om af træthed eller jeg tager over. Når jeg tager over, falder hun som oftest til ro med det samme, men hun bruger dog lidt tid på at stirre på mig, mens jeg holder hendes hånd.
Jeg er klar over, at vores opdeling af børnene i de første måneder af hendes liv har betydet, at jeg er den person, som hun primært er tilknyttet. Men jeg havde aldrig troet, at det ville blive så svært at få min mand til at putte hende… Det er frygtelig frustrerende for os begge. Frustrerende for ham fordi det, han gør ikke virker og frustrerende for mig, fordi jeg gør det, der virker, men reelt gerne vil have, at min mand skal kunne det samme.
Hvordan kan vi nærme os en situation, hvor han også dur? Eller blot en situation, hvor han ikke bliver afvist kraftigere og kraftigere, som han gør lige nu? Jeg bliver i tvivl om, om vi skal forsætte med at skiftes til at putte hende, når hun reagerer, som hun gør, men samtidig har jeg svært ved at se, hvordan vi nogensinde kan kunne skiftes, hvis vi ikke aktivt forsøger os ud i det. Men måske er der en anden vej, som vi ikke har set…?
Jeg håber, at du har et par indspark, vi kan bruge ☺
Mange hilsner
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.