Brev:
Morsyg lille pige

Kære Helen
Denne gang drejer det sig om, at vores datter er blevet meget morsyg.
Da det er mig, der er på barsel, er det naturligvis mig, som har været mest sammen med vores datter i dagtimerne. Dertil kommer, at min mand havde en relativ kraftig efterfødselsreaktion, der gjorde, at han havde svært ved at håndtere vores datters tilstedeværelse i starten. Derfor aftalte vi, at han tog sig mest af vores søn, da han udgjorde det element af kontinuitet, han havde brug for, så han kunne komme ovenpå igen. Derfor havde vi en lang periode, hvor jeg også var mest sammen med lillesøster, når vi alle var sammen.
Min mand fik det bedre kom mere og mere på banen. De leger sammen, han skifter hende, giver hende bad og en flaske i ny og næ, når jeg en sjælden gang ikke er hjemme. Alt dette fungerede fint hidtil, og hun var glad og smilende i hans selskab. Det er hun for så vidt stadig – der er blot visse ting, hun ikke accepterer, at han gør.
Det udspiller sig især, når aftenputningen står på. Siden hun var cirka en måned gammel, har hun fået flaske, inden hun skulle sove. Fordi min mand har haft det, som han har, har det dog næsten altid været mig, der har givet hende flasken, selvom den egentlig skulle give lidt fleksibilitet i forhold til putningen, så det ikke altid var mig, der skulle gøre lægge hende til at sove. Men sådan kom den altså ikke til at fungere til at starte med. Min mand følte sig dog efterhånden klar til også at skulle putte hende, så vi snakkede om, at det kunne være rart at skiftes.
Til at starte med brokkede hun sig marginalt mere, når min mand skulle putte hende, men det lykkedes som oftest uden de helt store protester (selvom hun var motorisk urolig, som mit tidligere brev handlede om). Vi tænkte, at hun blot skulle vænne sig til, at vi begge kunne lægge hende i seng. Udfordringen er dog, at det bestemt ikke er blevet bedre – snarere tværtimod ...
... og desværre er der også blevet flere ting, hun ikke accepterer, at han gør, fx at give hende grød og trøste hende, når jeg også er der.
I går aftes startede det allerede, da hun fandt ud af, at det var min mand, der skulle give hende nattøj på. Det resulterede i, at hun allerede begyndte at græde på puslebordet. Noget hun aldrig har gjort før. Hun får sin flaske i vores soveværelse, hvor hendes seng også står. Jeg kan give hende hele flasken (ca. 200 ml) uden problemer, mens min mand næsten ikke kan få noget i hende. Han fortæller, at hun stirrer intenst mod døren ud til gangen (og mig!), og at hun græder for meget til at spise. Han forsøger at trøste hende, synge for hende, tage hende op – men intet hjælper før hun enten falder om af træthed eller jeg tager over. Når jeg tager over, falder hun som oftest til ro med det samme, men hun bruger dog lidt tid på at stirre på mig, mens jeg holder hendes hånd.
Jeg er klar over, at vores opdeling af børnene i de første måneder af hendes liv har betydet, at jeg er den person, som hun primært er tilknyttet. Men jeg havde aldrig troet, at det ville blive så svært at få min mand til at putte hende… Det er frygtelig frustrerende for os begge. Frustrerende for ham fordi det, han gør ikke virker og frustrerende for mig, fordi jeg gør det, der virker, men reelt gerne vil have, at min mand skal kunne det samme.
Hvordan kan vi nærme os en situation, hvor han også dur? Eller blot en situation, hvor han ikke bliver afvist kraftigere og kraftigere, som han gør lige nu? Jeg bliver i tvivl om, om vi skal forsætte med at skiftes til at putte hende, når hun reagerer, som hun gør, men samtidig har jeg svært ved at se, hvordan vi nogensinde kan kunne skiftes, hvis vi ikke aktivt forsøger os ud i det. Men måske er der en anden vej, som vi ikke har set…?
Jeg håber, at du har et par indspark, vi kan bruge ☺
Mange hilsner
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.







