Brev:
Morsyg lille pige

Kære Helen
Denne gang drejer det sig om, at vores datter er blevet meget morsyg.
Da det er mig, der er på barsel, er det naturligvis mig, som har været mest sammen med vores datter i dagtimerne. Dertil kommer, at min mand havde en relativ kraftig efterfødselsreaktion, der gjorde, at han havde svært ved at håndtere vores datters tilstedeværelse i starten. Derfor aftalte vi, at han tog sig mest af vores søn, da han udgjorde det element af kontinuitet, han havde brug for, så han kunne komme ovenpå igen. Derfor havde vi en lang periode, hvor jeg også var mest sammen med lillesøster, når vi alle var sammen.
Min mand fik det bedre kom mere og mere på banen. De leger sammen, han skifter hende, giver hende bad og en flaske i ny og næ, når jeg en sjælden gang ikke er hjemme. Alt dette fungerede fint hidtil, og hun var glad og smilende i hans selskab. Det er hun for så vidt stadig – der er blot visse ting, hun ikke accepterer, at han gør.
Det udspiller sig især, når aftenputningen står på. Siden hun var cirka en måned gammel, har hun fået flaske, inden hun skulle sove. Fordi min mand har haft det, som han har, har det dog næsten altid været mig, der har givet hende flasken, selvom den egentlig skulle give lidt fleksibilitet i forhold til putningen, så det ikke altid var mig, der skulle gøre lægge hende til at sove. Men sådan kom den altså ikke til at fungere til at starte med. Min mand følte sig dog efterhånden klar til også at skulle putte hende, så vi snakkede om, at det kunne være rart at skiftes.
Til at starte med brokkede hun sig marginalt mere, når min mand skulle putte hende, men det lykkedes som oftest uden de helt store protester (selvom hun var motorisk urolig, som mit tidligere brev handlede om). Vi tænkte, at hun blot skulle vænne sig til, at vi begge kunne lægge hende i seng. Udfordringen er dog, at det bestemt ikke er blevet bedre – snarere tværtimod ...
... og desværre er der også blevet flere ting, hun ikke accepterer, at han gør, fx at give hende grød og trøste hende, når jeg også er der.
I går aftes startede det allerede, da hun fandt ud af, at det var min mand, der skulle give hende nattøj på. Det resulterede i, at hun allerede begyndte at græde på puslebordet. Noget hun aldrig har gjort før. Hun får sin flaske i vores soveværelse, hvor hendes seng også står. Jeg kan give hende hele flasken (ca. 200 ml) uden problemer, mens min mand næsten ikke kan få noget i hende. Han fortæller, at hun stirrer intenst mod døren ud til gangen (og mig!), og at hun græder for meget til at spise. Han forsøger at trøste hende, synge for hende, tage hende op – men intet hjælper før hun enten falder om af træthed eller jeg tager over. Når jeg tager over, falder hun som oftest til ro med det samme, men hun bruger dog lidt tid på at stirre på mig, mens jeg holder hendes hånd.
Jeg er klar over, at vores opdeling af børnene i de første måneder af hendes liv har betydet, at jeg er den person, som hun primært er tilknyttet. Men jeg havde aldrig troet, at det ville blive så svært at få min mand til at putte hende… Det er frygtelig frustrerende for os begge. Frustrerende for ham fordi det, han gør ikke virker og frustrerende for mig, fordi jeg gør det, der virker, men reelt gerne vil have, at min mand skal kunne det samme.
Hvordan kan vi nærme os en situation, hvor han også dur? Eller blot en situation, hvor han ikke bliver afvist kraftigere og kraftigere, som han gør lige nu? Jeg bliver i tvivl om, om vi skal forsætte med at skiftes til at putte hende, når hun reagerer, som hun gør, men samtidig har jeg svært ved at se, hvordan vi nogensinde kan kunne skiftes, hvis vi ikke aktivt forsøger os ud i det. Men måske er der en anden vej, som vi ikke har set…?
Jeg håber, at du har et par indspark, vi kan bruge ☺
Mange hilsner
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to









