Annonce

Annonce

Brev:

Når bedsteforældre fylder for meget i tankerne


30. august 2010

Alder:
2 år, 4 mdr.

Når bedsteforældre fylder for meget i tankerne

Kære Helen

Har brug for at høre dine tanker omkring nedenstående og hjælp til at sætte farmor og farfar ”lidt i baggrunden” inde i mit hoved :o) Vil lige oplyse, at vores søn nu er 2 år og 4 mdr. og vores lille pige er 7 mdr.

Børnenes farmor og farfar fylder utrolig meget i mine tanker, hver gang vi har været sammen med dem. De har en, i mine øjne, meget gammeldags holdning til børn og specielt farfar fortæller altid gerne om, hvordan han har slået sine børn – altså min kæreste og hans søster. Jeg tror ikke, de kunne finde på at lægge hånd på vores børn, idet de godt er klar over, at det vil vi naturligvis under ingen omstændigheder tillade samt bliver de ved med at sige, ”det er jo også forbudt i dag at slå sine børn”.

Det gør mig dog alligevel utryg, når farfar nærmest ”praler med”, hvordan han tog min kæreste med hen i kedelrummet og så fik han tæsk, når han ikke ville høre efter eller var fræk. Det gør mig utroligt ked af det på min kærestes vegne (han siger dog, at han ikke som sådan kan huske det) og samtidig tænker jeg, om farfar mon kunne finde på at gøre det ved mine børn, hvis de engang er tilstrækkeligt frække eller provokerende.

En anden ting er, at både farmor og farfar har en helt anden synsvinkel på børn og opdragelse i forhold til min kæreste og jeg. Vi praktiserer meget at prøve at forstå vores søn og rumme hans følelser og frustrationer. Vi giver masser af kærtegn og kram og leger med dem, som meget som muligt. Da min kæreste og hans søster var små, har farmor fortalt, at idet de var selvstændigt erhvervsdrivende, havde de som forældre ikke tid til at lege med dem og de blev affodret og efterfølgende lagt i en kravlegård, mens de arbejdede, for der var ikke tid til mere samvær som sådan med dem. Hvis børnene var på tværs eller lignende, var der kontant afregning, de fik en røvfuld og så snakkede man ikke mere om det. (Naturligvis har de også haft gode stunder sammen).

Som du kan se, har vi hver vores syn på børn og omgangen med dem og derfor kan jeg tydeligt se på farmor og farfar, at de synes vi er alt for bløde og large omkring vores søn, når han fx bliver dybt frustreret under aftensmaden, hvor han vil have noget fra bordet og vi ikke forstår, hvad det er. Her afbryder vi snakken mellem os voksne og prøver at hjælpe ham så godt vi kan og det er tydeligt at se, at de ikke forstår, vi gør så stort et nummer ud af det i stedet for at bede ham tie stille og skælde ham ud for hans ”skabagtige opførsel”.

Et andet eksempel er, at vores søn, min kæreste og farfor gik en tur sammen og vores søn ville gerne bæres hele vejen af far og forinden havde han åbenbart været ret ked og rakt armene op mod far for at blive taget op. Dette refererer farfar ved at fortælle mig, at vores søn havde været fuldstændig hysterisk og ville bæres hele vejen – sikke da noget!

Farmor fortalte forleden, at de havde været på besøg hos deres datter, som har to børn. Det er næsten altid kun kritik, vi hører, når de skal fortælle om besøg hos dem og hvor umulige og trodsige børnene er. (De ...


Annonce

... er 1 år og 5 år). For mig at se, forstår jeg egentlig altid godt, hvorfor børnene reagerer, som de gør i de givne situationer, som farmor fortæller om, fx var den 1-årige også blevet gal ved bordet, da han ikke fik mælken hurtigt nok. Sådan noget, ser farmor og farfar som et virkelig stort problem, hvorimod min kæreste og jeg udmærket forstår, hvorfor han reagerer, som han gør og det behøver man ikke gøre et større nummer ud af.

Jeg giver dem aldrig ret, men prøver i stedet at forklare lidt, hvorfor de mon har reageret, som de gjorde, men det ser ikke ud til, at det interesserer farmor og farfar synderligt. Jeg hader, at de altid skal sladre om deres andre 2 børnebørn, det forstår jeg slet ikke, de har lyst til, når det netop er deres børnebørn! Og desuden kan jeg naturligvis godt regne ud, at de så også omvendt sladrer om min kæreste og mig og vores børn og det gør mig frygteligt ked af det.

Desværre er min kærestes søster meget ligesom deres forældre og hun opdrager også med rimelig hård dsiiplin, rap over fingrene og utrolig meget råben og skæld-ud pga. bagateller! Derfor tror jeg også ofte, at de har en forventning om, at sådan bør vi også opdrage vores børn og det er klart, at vi virker til at give lang snor i deres øjne, men det ligger meget fjernt for os at skulle råbe og skælde så meget ud, når vi i virkeligheden godt forstår grundene til, at specielt vores søn, reagerer som han gør, men den alder han har nu.

Jeg burde bare kunne sige til mig selv, at det er farmor og farfar, der er forkerte på den og de er bestemt ikke særligt pædagogiske eller rummelige og at det vi gør, må være det mest rigtige. Jeg har også flere gange fået at vide fra andre, at jeg er en god og meget rolig og tålmodig mor og det varmer naturligvis :o) Jeg forstår så ikke, hvorfor jeg ikke bare kan fokusere på de positive kommentarer i stedet for at ærgre mig og få en knude i maven over, hvordan jeg kan se, farmor og farfar udstråler, at de synes vi gør tingene forkert.

Må hellere lige nævne, at jeg desværre ikke er særligt god til at få sagt fra overfor dem og er nok lidt for meget ”den søde og artige svigerdatter” :o(

Så for at opsummere har jeg brug for nogle råd til, hvordan jeg får bedsteforældrene til at fylde mindre i mine tanker i forhold til vores børn og deres sladren videre til andre, for det ender faktisk nogle gange med, at jeg bliver i tvivl, om vi er helt forkerte på den og er alt for large og forhandlende i forhold til vores søn.

Jeg er dog dybest set ikke i tvivl om, at det vi gør, er det rigtige, i hvert fald for vores børn og familie, så det skal der ikke ændres på, men det irriterer mig grænseløst, at jeg skal være i dårligt humør og trykket, hver gang vi har været sammen, fordi jeg spekulerer så meget bagefter, så hvordan får jeg lidt mere mor-selvtillid og troen på, at det vi gør, er godt nok og ikke mindst får dem til at fylde mindre i mine tanker? Har vel nærmest brug for et mantra, jeg kan gentage for mig selv igen og igen, hver gang vi er sammen :o)

Kærligst en mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce