Svar: Putning og natteroderi
Kære Olivers mor
Der er en vigtig ting som altid gælder, når man taler om børn og det er "Lad være med at ændre på noget som fungerer". Når barnet trives, er tryg, glad, tydeligt har det godt - så nyd det og lad være at gøre det til et problem, lad være med at forsøge at lave det om.
Det gælder også sovevaner. Når det fungerer for jer begge at Oliver falder i søvn i din favn, får godnathistorie, sidder med dynen omkring sig osv. Så fred være med det! Gør det som virker og som giver jer begge en rolig dejlig aften.
MEN, når det er sagt, så er der naturligvis også andre tanker som går igennem mit hoved og som jeg må dele med dig :)
For det første er det rigtig dejligt at du er gravid igen, det betyder dog også at Oliver mærke en forandring ske, hvilket han naturligvis godt kan reagere på. Hvis du har problemer med dit bækken, så vil du naturligt ikke løfte ham og bære ham rundt som du tidligere har gjort. Du vil kræve mere selvstændighed af ham, kræve at han klarer flere ting selv, naturligt fordi du ved at det vil fremtiden også bringe, men også fordi det er svært for dig lige nu, fordi du har ondt.
Du vil fysisk også ændre dig, maven vil fylde mere og mere og pladsen på sit skød vil naturligt blive mere og mere trang. Også det vil han mærke og reagere på og det er helt naturligt at graviditeten vil kunne gøre, at han bliver mere tryghedssøgende og virker lidt mere omklamrende lige nu.
Det er som du skriver, naturligvis vigtigt at give ham alt den nærhed, kontakt osv. som du kan lige nu inden den lille kommer (heldigvis er der jo stadig lidt tid til:)) og han skal bestemt ikke ignoreres men tværimod føle at du ser ham, lytter til ham, er der for ham og anerkender ham og det lille menneske han er.
Det er fint tænkt at han skal sove i sin egen seng og være tryg ved dette og at du derfor har valgt at lægge dig hos ham på værelset, for at kunne berolige ham om natten. Du har dog ret i at det måske ikke er helt nok og at du ligeså godt kan kapitulere og tage ham med ind i soveværelset ... og det er jo her det så skal vurderes, hvad der egentlig virker.
For ja, man skal gøre det som virker for både mor og barn og måske virker det ikke så godt på sigt, at Oliver falder i søvn i dine arme. I hvert fald er det problematisk at han forbinder din favn med ...
... at sove, hvis du samtidig ønsker at han skal sove i sin egen seng. Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat og registrerer i vores underbevidsthed at alt er som det var da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi trygt videre.
Oliver forbinder det at skulle overgive sig til søvnen med at være i din favn og flyttes først til egen seng, når han sover. Det betyder at han, når han vågner op, sikrer sig at du stadig er der, at han stadig er i din favn og mærker han det, så sover han roligt videre. Men mærker han det ikke, er du væk fra ham, så vil han naturligt ikke kunne sove igen og vil søge dig og først falde til ro, når han atter mærker at du er der.
Derfor er det en god idé at lære ham at falde i søvn der, hvor du ønsker han skal sove - og normalt altså i hans seng. Han skal registrere hvor han ligger og være bevidst om hvor han er, for også at ville sove videre der, når han vågner om natten.
Jeg plejer at sammenligne det med at du som voksen falder i søvn ved siden af din partner og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at din mand er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op og sad og læste avisen eller lignende.
Og det er præcis det samme for jeres dreng, når han vågner op, så mærker han efter - er du der, er situationen som da han faldt i søvn ... er den det, så sover han trygt videre, men er du væk og forbinder han det at sove med at ligge tæt ved dig, så vil han blive urolig, vågne mere op og vil ikke kunne sove igen før du atter giver ham dig, for du er det han forbinder med at skulle sove :)
Så du er nødt til både at se på, hvad der fungerer for jer begge nu og hvad der vil fungere fremover og ud fra dette så tage stilling til hvad ændringer du vil lave.
Læs gerne min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" hvor du netop kan læse om søvnassociationsproblemer. Den vil også være god at bruge og have læst inden den lille ny baby kommer til verden :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








