Brev:
At være bange
Kære Helen
Vores store dreng på 4 år er enormt bange.
I stueetagen har vi alle vores opholdsrum og bare det at gå ud på badeværelset midt på dagen alene er han bange for.
Han siger ofte at han ikke tør være på legeværelset. Elias er dog en meget social dreng og søger ofte selskab, vil stadig helst lege med en af os, så det kan også være en del af forklaringen. Men når jeg nogen gange holder fast i at han skal lege på sit værelse, kan jeg mærke at han virkelig er bange. Jeg prøver at lave lidt i det samme rum og gå lidt frem og tilbage, men hvis jeg udebliver forlænge kommer han løbende, og legen er meget præget af, at han er opmærksom på hvor jeg befinder mig, så han bliver ikke fordybet i legen.
Hvis jeg har været ude på badeværelset og hjulpet ham med toiletbesøget og jeg er på vej ud, går han helt i panik over at jeg ikke står og venter, til han har vasket sine fingre.
Han har også haft en del uheld, fordi han ikke tør gå derud.
Elias bliver puttet ovenpå og siden lillebror kom til, begyndte vi med at blive hos ham til han sov, for at give ham lidt ekstra og ikke føle at nu går vi bare ned til lillebror. han falder hurtigt i søvn, så det er normalt ikke noget problem. De dage han fjoller, siger vi at så går vi ind på soveværelset ved siden af. Her går han helt i panik. At gå nedenunder som vi gjorde før er helt umuligt. Om natten kalder han også ofte og så går far ind til ham og sover hos ham.
Når vi spørger til hvad han er bange for, så ved han det ikke, ofte er det bare fordi det er mørkt eller han er bange for badeværelset.
Elias ser ikke ting der ikke er for hans alder og så alligevel har han sammen med fætteren spillet nintendo ds hvor man kæmpede med knive - dette nævner han flere gange.
Har har en gang set Barda i fjernsynet, som han er enormt optaget af og hver gang der komme en reklame for det, klæder han sig ud og kæmper. Men ...
... han siger også selv at det er bedst at se, når vi er der.
Elias spørger meget "findes den i virkeligheden" "eller det der, er ikke virkelighed, vel mor", så han er i gang med den process det er at adskellige fantasi og virkelighed.
Førhen legede elias både på legeværelset eller han tog ting med ind i stuen. Udfordringen er dog, at han er enorm glad og optaget af lillebror, så meget han elias ikke fordyber sig i leg når lillebror er der, men er hele tiden opmærksom på ham. Og det er jo dejligt at interessen er der, men det er både stressende for elias og for hos, når han sådan flakker rundt. Nogen dage følger han hos bogstaveligt talt rundt i huset!
Har du nogle gode råd til hvordan vi hjælper ham, så han ikke skal være så bange og giver ham ro til at lege.
Et andet spørgsmål i sammenhæng hermed.
Elias blev passet af moster og hun spørger så dagen efter om det er rigtigt at elias er blevet sat af ude i en skov og har kæmpet mod trolde mv. Iflg. Elias havde far kørt ham der ud og hentet ham senere og selv om hun spurgte om det ikke bare var fantasi fastholdt han, at det var rigtigt. - det er ren og skær fantasi :-) Jeg sagde til Elias, nej du må hellere fortælle moster at det bare er en god historie.
Omme i børnehaven kommer mange børn og spørger, er det rigtigt at elias har prøvet eller kan det ene og det andet?
Jeg oplever ikke at Elias lyver, men at det er en del af hans måde at lege på, nemlig at fortælle om en fantasi og måske få skabt en leg omkring det og i Elias verden kan alt lade sig gøre. Men de andre børn tager det jo helt bogstaveligt, særligt dem der er ½-1 år ældre.
Elias er meget facineret af filmen gummitarzan, og når jeg siger at man skal huske at fortæller at det bare er en god historie, så siger han, jamen gør gummitarzan også det!
Er det bare en helt normal del af udviklingen og hvordan tackler vi situationer?
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.