Brev:
At være bange

Kære Helen
Vores store dreng på 4 år er enormt bange.
I stueetagen har vi alle vores opholdsrum og bare det at gå ud på badeværelset midt på dagen alene er han bange for.
Han siger ofte at han ikke tør være på legeværelset. Elias er dog en meget social dreng og søger ofte selskab, vil stadig helst lege med en af os, så det kan også være en del af forklaringen. Men når jeg nogen gange holder fast i at han skal lege på sit værelse, kan jeg mærke at han virkelig er bange. Jeg prøver at lave lidt i det samme rum og gå lidt frem og tilbage, men hvis jeg udebliver forlænge kommer han løbende, og legen er meget præget af, at han er opmærksom på hvor jeg befinder mig, så han bliver ikke fordybet i legen.
Hvis jeg har været ude på badeværelset og hjulpet ham med toiletbesøget og jeg er på vej ud, går han helt i panik over at jeg ikke står og venter, til han har vasket sine fingre.
Han har også haft en del uheld, fordi han ikke tør gå derud.
Elias bliver puttet ovenpå og siden lillebror kom til, begyndte vi med at blive hos ham til han sov, for at give ham lidt ekstra og ikke føle at nu går vi bare ned til lillebror. han falder hurtigt i søvn, så det er normalt ikke noget problem. De dage han fjoller, siger vi at så går vi ind på soveværelset ved siden af. Her går han helt i panik. At gå nedenunder som vi gjorde før er helt umuligt. Om natten kalder han også ofte og så går far ind til ham og sover hos ham.
Når vi spørger til hvad han er bange for, så ved han det ikke, ofte er det bare fordi det er mørkt eller han er bange for badeværelset.
Elias ser ikke ting der ikke er for hans alder og så alligevel har han sammen med fætteren spillet nintendo ds hvor man kæmpede med knive - dette nævner han flere gange.
Har har en gang set Barda i fjernsynet, som han er enormt optaget af og hver gang der komme en reklame for det, klæder han sig ud og kæmper. Men ...
... han siger også selv at det er bedst at se, når vi er der.
Elias spørger meget "findes den i virkeligheden" "eller det der, er ikke virkelighed, vel mor", så han er i gang med den process det er at adskellige fantasi og virkelighed.
Førhen legede elias både på legeværelset eller han tog ting med ind i stuen. Udfordringen er dog, at han er enorm glad og optaget af lillebror, så meget han elias ikke fordyber sig i leg når lillebror er der, men er hele tiden opmærksom på ham. Og det er jo dejligt at interessen er der, men det er både stressende for elias og for hos, når han sådan flakker rundt. Nogen dage følger han hos bogstaveligt talt rundt i huset!
Har du nogle gode råd til hvordan vi hjælper ham, så han ikke skal være så bange og giver ham ro til at lege.
Et andet spørgsmål i sammenhæng hermed.
Elias blev passet af moster og hun spørger så dagen efter om det er rigtigt at elias er blevet sat af ude i en skov og har kæmpet mod trolde mv. Iflg. Elias havde far kørt ham der ud og hentet ham senere og selv om hun spurgte om det ikke bare var fantasi fastholdt han, at det var rigtigt. - det er ren og skær fantasi :-) Jeg sagde til Elias, nej du må hellere fortælle moster at det bare er en god historie.
Omme i børnehaven kommer mange børn og spørger, er det rigtigt at elias har prøvet eller kan det ene og det andet?
Jeg oplever ikke at Elias lyver, men at det er en del af hans måde at lege på, nemlig at fortælle om en fantasi og måske få skabt en leg omkring det og i Elias verden kan alt lade sig gøre. Men de andre børn tager det jo helt bogstaveligt, særligt dem der er ½-1 år ældre.
Elias er meget facineret af filmen gummitarzan, og når jeg siger at man skal huske at fortæller at det bare er en god historie, så siger han, jamen gør gummitarzan også det!
Er det bare en helt normal del af udviklingen og hvordan tackler vi situationer?
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







