Annonce

Annonce

Svar: Temperamentsfuld i børnehaven


26. august 2010

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mille

Først tillykke med at I har fået en lillesøster, det er dejligt at høre :)

Bastian lyder til at have været en del igennem og det lyder også som om at I har fundet den hjælp, som han har haft behov for. Det er rigtig godt og det er super, at I kan mærke at det går bedre og bedre.

At være 3 år er ikke altid lige let og det er helt normalt at børn i denne alder har temperament og at der nogle gange ikke skal særlig meget til, før det hele vælter og han bliver ked af det, frustreret, vred osv. Det hører alderen til og det er okay, det er helt normalt.

På trods af hans problemer med taktil skyhed og svært ved at være i større forsamlinger, så lyder det som om at Bastian på mange måder er en meget moden dreng. Han har et godt sprog, han taler i lange sætninger, han har smidt sin sut og han har også smidt sin ble - han lyder til at kunne en masse ting og det selvom han de sidste måneder også har skulle forholde sig til en ny rolle som storebror og de forandringer det naturligt fører med sig.

Hvor længe har han gået i børnehaven? Det tager naturligvis tid at vende sig til dette også og med mindre der er tale om en børnehave der tager børnene fra de er 2, så lyder det hos jer som om at der har været en del krav til Bastian det sidste ½ år ... Ny børnehave, nye voksne og børn, en lillesøster og det at skulle dele mor og far med en anden, at skulle blive renlig, smide sutten osv. Der har været mange ting, nogle større, nogle mindre, men stadig en masse krav til ham, som han naturligt må reagere på og det gør han så nu ...

Hans frustration og voldsomme reaktion på at gå igennem selvstændighedsfasen lige nu, kan handle om at han et eller andet sted har rigtig svært ved at finde ud af både at være lille og være stor. I denne alder er følelserne ikke særligt nuancerede og hans reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til hvad der udløser dem. Han kan således blive utroligt vred over noget som du synes er en bagatel og det kan godt skabe en situation, hvor du synes han må tage sig sammen og opføre sig som den store dreng han er, men hvor han på grund af alle de ting der sker og er sket, faktisk har rigtig svært ved at leve op til de krav. For i visse situationer er han jo stadig meget meget lille.

Det er vigtigt at skelne imellem det der hedder fortvivlelsesanfald og kontrollerende anfald. Når Bastian har fortvivlelsesanfald, så er han ikke uartig. Så er han oprigtigt ked af det, han er skuffet over at tingene ikke er som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget osv. Det kan som sagt være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for ham betyder det rigtig meget. Det har han brug for at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han skal have børstet tænder, eller at tøjet ikke passer eller knapperne i jakken ikke vil som han vil ....

Hans selvstændighedstrang er dominerende og det er helt normalt at sige Nej! Det er også helt normalt at gøre det modsatte af hvad han får besked på, at overdrive sine følelser helt vildt - græde højere og mere hysterisk når mor og far er i nærheden end når I ikke er. Han er i stand til at føle skam og skyldfølelse, kan således begynde at få lidt dårlig samvittighed, hvis en anden får ...


Annonce

... skæld ud over noget han har gjort osv.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle. Aggression, hysteri, frustration og fortvivlelse hører også alderen til. Og her er det utroligt vigtigt at man skelner tingene fra hinanden og derfor handler forskelligt, alt efter hvad det egentligt er der foregår.

Nogle forældre vil vælge at sende ham væk, sende ham på værelset, blive vrede på ham, kalde ham hysterisk eller lignende og det vil sandsynligvis få ham til at holde op med at græde lidt, men det vil ikke hjælpe ham på sigt. Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at man sidder med ham, holder om ham, beroliger ham. Og præcis som I gør, trækker ham til side, lige stopper op "hov skat, hvad sker der her, sååå" og er der, beroliger osv. Hvis man går fra sådan et barn, så vil han gå grædende efter jer "gå ikke fra mig mor", fordi han netop har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Børn kan også få en anden form for anfald, det kan kan kalde for kontrollerende anfald. Her forsøger barnet at kontrollere sine forældre, ønsker at manipulere jer til at få sin vilje. Det er hvis barnet græder og skriger helt vildt fordi det ved at det derved får sin vilje. Barnet har således lært at bare jeg skaber mig længe nok, så får jeg det jeg vil have. Der er således ikke tale om at barnet er dybt fortvivlet. Barnet har ofte heller ingen tårer og ofte er barnet også i stand til at formulere sit krav "Jeg vil have den - Nu!"... Det betyder også at det ikke er anfald som børn normalt får i 3 års alderen - der er tale om lidt ældre børn.

Denne type anfald kan man bedst behandle ved at sørge for at barnet ikke får publikum og ved at ignorere barnet. Ikke nødvendigvis sende barnet væk, men i stedet gå væk fra barnet. Hvis der ikke er nogen til at se, hvordan barnet skaber sig, ja så er det jo ikke længere sjovt at blive ved.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Man skal ikke forhandle med et sådan barn, men kort og godt holde fast i sit nej og derfor heller ikke give efter. Hvis man giver efter, så lærer barnet at bare det bliver ved længe nok, så får det sin vilje.

I spørger hvordan I kan hjælpe ham og pædagogerne i børnehaven, og I fortæller at "de retter og retter på tøjet, men intet hjælper ..." og jeg tænker, at det jo er begrænset, hvad I kan gøre i børnehaven. Der er uddannede pædagoger, som er vant til at tage sig af børn, der får fortvivlelsesanfald og det skal de naturligvis tage sig af. Han er ikke den eneste 3 årige der har det svært - faktisk er det nok derfor de synes det er hårdt, for alle børnene vil i periode, have det svært og have brug for hjælp fordi tingene pludselig ikke vil som de gerne vil .. :)

Hvis børnehavens personale giver udtryk for at de konflikter de har med ham er mere end hvad man normalt har med 3 årige, så synes jeg I skal bede om et møde, hvor I kan tale om, hvad man så skal gøre ved det. Hvad I kan gøre og hvad de kan gøre - for ud fra det I beskriver, så lyder hans reaktion på mig helt normal og nærmest forventelig med alt det han har været igennem, den alder han har og de krav der stilles ...

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce