Annonce

Annonce

Brev:

Asocial


16. august 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Asocial

Kære Helen

Min dreng, der er knap 3 år (26.sep.), er for fire uger siden startet i børnehave. Han kommer fra en vuggestue med 20 børn og er og har altid været sensitiv. B.la græd han som regel i vuggestuen når de små børn græd. Det virkede som om det oprigtigt gik lige i hjertet på ham.

Min bekymring nu er han ikke leger med de andre børn og søger de voksne. Han er helst i nærheden af de voksne og skal hen og have en hånd at holde i. Det virker på mig som om han nærmest undrer sig over børn og deres reaktioner.

En dag hvor de var underbemandet spurgte de om jeg kunne holde ham hjemme fordi de var bange for at han kom "i klemme" med kun to voksne. Jeg er på barsel med hans lillesøster på knap 5 måneder, så det var ikke et problem.

I vuggestuen var han også ret voksenkontakt-søgende, men legede dog meget med en pige, som vi også ser privat. Der havde han perioder hvor han ikke ville derhen, men var glad når vi først var gået.

Personalet derovre siger at han ikke er ked af det, og som regel er i gang. Nogle gange trækker han sig når andre børn kommer hen til det han leger med, andre gange ikke.

En dag jeg hentede ham var alle børn på den ene side af huset og legede i hængekøjer, og min lille dreng sad helt alene på den anden side af huset og legede bil. Det gik lige i hjertet. Han græder ikke når jeg afleverer ham men er heller ikke glad. Spørger meget hvorfor han skal i børnehave. En dag jeg spurgte om de var søde i børnehaven sagde han: "De voksne er søde, men jeg kan ikke lide de små børn". Spørger man hvorfor ikke siger han bare "det kan jeg bare ikke". Jeg formoder han endnu ikke er i ...


Annonce

... stand til at forklare sig.

Han er iøvrigt en glad og kvik dreng. Han havde tidligt et meget veludviklet sprog og en utrolig hukommelse. Han er meget empatisk og lægger mærke til alt omkring ham. Han har altid været meget observerende - kigger meget på andre børn og hvad de gør, men blander sig sjældent

Vi har ikke mange venner med børn og dem vi har trækker han sig også fra, når vi ser dem. Han "tør" dog lidt op efter en eller to timer og begynder så småt at samtale og lege med dem. Vi er de eneste i familien med børn, så han befinder sig nok meget i en voksenverden og kan godt lide at gå med sin far i haven. Han går meget op i biler. Kan de fleste bilmærker og skal se udstødning og høre motorlyd. Han er ikke typen der hævder sig hvis nogen tager en ting fra ham - kun meget sjældent. Vi har sagt til ham at det er ok at sige fra.
Han siger tit ting vi som forældre synes lidt gammelkloge...

Mit spørgsmål til dig går på om jeg skal være bekymret eller om det er muligt han bare skal have tid til at blive tryg ved alt det nye? Det sociale er jo så vigitigt og jeg er så bange for at han bliver en lille ensom dreng uden venner... Og hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham?

Det skal lige siges at han ikke har reageret med jalousi på lillesøsters ankomst. Han synes nogen gange jeg skal lægge hende fra mig og gøre noget med ham. Han siger ind i mellem at han skyder hende i stykker og om jeg så bliver ked af det. Når jeg siger ja "laver han hende igen".

Kan lillesøsters ankomst også spille ind i og med der er sket en del i hans liv i de sidst måneder?

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Kærlig hilsen

A

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce