Svar: Dejligt men hårdt at blive storebror
Kære Lykkelige familie på 4
Tillykke med den lille pige :) Det er som du skriver, rigtig dejligt at være en familie på fire, men det er samtidig også rigtig svært for en lille dreng på knap 2, som jo stadig bare er et lille myr, som har brug for rigtig meget hjælp, omsorg og støtte :)
Det kan ikke undgås at han nogle gange vil føle sig tilsidesat i forhold til sin lillesøster og han vil naturligt tvivle på om du/I holder ligeså meget af ham, som I holder af hende. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til hvordan jeres dreng har det, hvordan han reagerer, hvordan ser han ud, hvilke signaler sender han, når han f.eks. ser at du sidder med lillesøster og ammer...
Når han ser du sidder med den lille, nusser, kæler, kærtegner, pludrer, smiler til hende osv. så giver det en voldsom følelse i jeres dreng, følelser der kan føles som en dyb smerte. At se dig sidde og have så tæt og nær kontakt med et andet menneske er utroligt hårdt, for ham vil hun naturligt være en rival, en konkurrent til jeres kærlighed.
Jeres dreng har ikke bedt om at hun skal være en del af jeres familie og når han ser jer sidde tæt sammen, så opstår følelsen "de to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig". Han føler ikke at han er den foretrukne, han føler sig usynlig i forhold til sin lillesøster, han føler at pladsen i dit hjerte er for usikker ...
Faktisk sammenligner man det ofte med at din mand kom hjem med en anden kvinde og sagde "hende elsker jeg, det skal du også gøre, er hun ikke små og dejlig" - hvilke følelser ville det ikke frembringe i dig, hvordan ville du have det? Og faktisk er det noget nær det samme vi udsætter vores børn for, når vi bringer nye børn ind i familien ... :)
Det betyder ikke at du ikke giver din dreng masser af opmærksomhed, nærhed og kontakt - det kan jeg sagtens høre at I gør, faktisk får han nogle gange sikkert ...
... ekstra meget kontakt, fordi I er opmærksomme på det - men det ændrer ikke ved at han inderstinde føler sig truet af den lille ny.
Han har naturligvis behov for at vide at han er elsket overalt på jorden og det skal I ikke undgå at fortælle ham. Han skal mærke at han er noget ganske særligt netop fordi han er den han er. Prøv at nurse ham lidt, lad være at stille alt for store forventninger til ham, selvom I godt ved at han kan nogle ting selv, så prøv i en periode at hjælpe ham lidt mere, vær lidt mere til rådighed.
At han søger jer ekstra om aftenen og har brug for at I sidder hos ham er helt normalt. Og det er enormt vigtigt at I prioriterer netop denne tid. Det er jo det eneste tidspunkt på døgnet, hvor han kan være sikker på at have jer 100 pct. for sig selv og den tid værner han om - og det skal I også gøre. Han har brug for at I sætter jer hos ham om aftenen, læser en godnathistorie, taler med ham om dagen, om alt hvad han har oplevet, taler om de gode ting og de mindre gode ting, der er sket i løbet af dagen.
Han har brug for at mærke at I er der for ham og det er helt okay derfor lige nu at blive hos ham, holde ham i hånden til han sover.
Puttetidspunktet skal naturligvis være rigtigt og sover han først 1 time efter at I putter ham, så put ham 45 minutter senere, så I er sikre på at han er træt nok til at sove, når I har siddet der lidt. Men at blive hos ham er helt normalt og nødvendigt.
Og faktisk er det generelt en rigtig god idé at bruge tid på sengekanten om aftenen - ikke bare lige nu, men også i årene frem. Det er netop på sengekanten at børn ofte lukker op for alle deres tanker, følelser, frustrationer, alt det de går og tumler med i hverdagen - og bruger man tid på at sidde på sengekanten og tale om alt dette, så finder man ud af hvor meget det er værd - også for børn i børnehave og børn i skole:)
Rigtig meget held og lykke med dem begge fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











