Svar: Kvittet puré om aftenen pga natteuro
Kære Dorte
Tak for dit brev, dine pæne ord til min side og velkommen til :)
Jeg anbefaler ikke at man starter op med skemad om aftenen, præcis fordi der ofte sker det du fortæller, at barnets tarme arbejder på højtryk for at nedbryde maden og derved sover barnet mere uroligt.
Jeg anbefaler derimod at man starter med skemaden om dagen og kun starter med 4-5 skefulde, også selvom barnet virker til gerne at ville have mere. Det er vigtigt ikke at fylde for meget på, netop for at maven skal kunne følge med og stille og roligt vende sig til det.
Så start med 4-5 skefulde grød til frokost, det kan være grød af ris, majs, hirse, boghvede eller quinoa. Den mest linde grød får I af ris og majs, de øvrige grødtyper laves af flager og vil give en mere 'fnugget' konsistens, men jeres datter må meget gerne få det. Kom evt. lidt frugtmos på som topping hen af vejen, for at varierer smagen yderligere.
Øg hende langsomt over nogle dage og først når hun kan spise en lille dl uden problemer kan I så begynde at give hende skemad om aftenen. Her vil hun måske være 5 måneder gammel og det vil være rigtig fint at bibeholde grøden til frokost og så give hende grøntsagsmos om aftenen.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, har evt. behov for en lille ekstra morgenamning når hun vågner og dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes en lille smule grød, stille og roligt kommes lidt frugtmos på som topping og vand gives af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. ...
... lur
(Aften 18: Det er her at grøntsagsmosen vil komme ind, når hun omkring 5 måneders alderen har vænnet sig til frokostgrøden)
Lige nu ammes hun i stedet efter behov og ammes også og puttes til natten. Hvornår hun sover afhænger af hvor sen en 3. lur hun har taget og hvor lang den er.
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Har sandsynligvis også behov for amning her. De fleste børn er 6 måneder inden de kan undvære mælk midt nat.
Du spørger hvor længe din datter behøver din mælk og her er svaret til hun er ca 12 måneder: Når man vælger at amme, så er det altså faktisk til hun er 1 år. Hvis man ikke ønsker at amme så længe - hvilket der kan være ganske udmærkede årsager til, så er det nødvendigt at hun får flaske. Hun har brug for enten modermælk eller modermælkserstatning til hun er et år.
Så hvis du allerede nu ved, at du ikke vil amme hende så længe, så er det super vigtigt at du nu begynder at lære hende at tage flaske med mme. Jo ældre hun bliver, jo større risiko for at hun vælger den fra.
Du må prøve med forskellige typer af mme for at se om der er noget hun bedre kan lide end andet. Du kan evt. få lidt fra mødregruppen, måske har de købt noget forskelligt, på den måde behøver du ikke købe store pakker, som går til spilde.
Da mme er betydelig mere surt i smagen end modermælk, så kan du med fordel også prøve at komme lidt sukker i mme. Du kan komme 1 tsk sukker i 100ml, det kan gøre at hun accepterer det bedre. Når hun har vænnet sig til det, skal sukkeret naturligvis trappes ud igen.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







