Brev:
Hvor længe skal en konsekvens holde?
Kære Helen
Jeg har denne gang 2 spørgsmål om opdragelse af vores 2årige datter. Det andet sender jeg separat, som du beder om.
Alma er netop fyldt 2 år i sidste måned - og er lige præcis som hun skal være :-) Derfor vil hun også alt selv og laver en hulens masse ballade. Hun er meget udadvendt, viljestærk og stædig, og det er egentlig nogle rigtig gode kvaliteter synes jeg :-)
Men det kulminerer selvfølgelig også i en masse konflikter. Et eksempel for at du måske kan få et billede af hende kan være, at hun den anden dag blev meget sur over, at hun ikke måtte tænde for alle udendørs vandhanerne, og da jeg til sidst blokerede hende vejen (fordi hun har på ingen måde respekt for ordet nej) gik hun straks i gang med at kaste med sten. Jeg var sådan set ikke i tvivl om, at det var en "hvis jeg ikke må det, så gør jeg bare det her, jeg heller ikke må". Jeg sagde nej, satte mig ned og tog en snak med hende og forklarede, at jeg ikke ville have det, at hun ikke måtte (hun har selv meget travlt med at fortælle folk hvad de ikke må
:-)), og at hvis hun gjorde det igen var konsekvensen, at hun kom indenfor.
Hun kiggede mig i øjnene, samlede nogle sten op og stod længe og truede med at smide den (sådan frem og tilbage bevægelse med armen) - altsammen mens hun stirrer trodsigt på mig. Jeg formåede at lade være med at grine, men nøj hvor er hun bare sin egen herre, og hun besluttede da også at kyle afsted med stenene. Så jeg fulgte selvfølgelig op, samlede hende op og bar hende hylende og skrigende indenfor. Satte hende i udestuen, hvor vi kunne se hende, nu lå hun og kiggede ud mellem fingrene, mens hun hylede videre.
Jeg fortalte min mand, hvad der var sket, så der ...
... gik måske et minut eller halvandet. (Vi drøfter i øvrigt om det er en reel time-out, og om det er tidspunktet at indføre den slags - hvad er din holdning?). Så gik jeg ind til hende, satte mig ned og spurgte om hun var færdig med at kaste med sten og ville med ud igen. Hun kiggede mig igen direkte i øjnene og råbte "neeeej". Og så satte hun sig ned og legede med noget andet og kom faktisk aldrig ud igen. Sådan demonstrerer hun faktisk hver dag på den ene eller den anden måde, at hun f.. ikke vil overgive sig.
Jeg synes vi tackler det rigtig fint og rummer alle hendes følelser - også 20 gange om dagen, så jeg er på ingen måde bekymret. Jeg ved selvfølgelig også, at disse situationer slet ikke er så gennemtænkte eller i øvrigt beregnende for hende, og vi morer os i det skjulte over, at vi har en så egenrådig datter.
Mit spørgsmål går mere på, hvor længe den konsekvens man har sat skal holdes. Jeg tænker på, hvis man tager noget fra hende, som hun gerne vil have, er det så okay at give det tilbage lidt senere eller skal det være en hel anden dag? Hvis vi nu siger, at vi fjernede et stykke kage fordi hun sad og kastede med gaflen, ville det nok normalt ske, at vi - når hun var kølet ned - prøvede at forklare konsekvensen og hvad hun havde gjort forkert med ord hun forstod. Spurgte hende om hun er okay med, at hun ikke må kaste med gaflen og hvis hun siger ja og efterkommer det, får hun kagen tilbage. Nogle gange vil der jo ikke gå mere end et par minutter. Jeg taler selvfølgelig ikke om at give efter, mens hun er hidsig, men prøve at tale situationen ned og så vende tilbage til den hyggelig situation det hele startede med.
Med venlig hilsen
mor til en tidlig teenager :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.