Brev:
Selvstændighedsfase og morsyg
Hej Helen.
Jeg skriver til dig, da jeg oplever nogle ”mor-frustrationer” omkring vores datter på 1½ år. Det jeg er i tvivl om, er grænsen mellem at følge hendes behov for mor-kontakt, og så opdragelse og konsekvens.
Vores datter hænger meget på mig, og når hun bliver frustreret vil hun kun hænge og jeg kan slet ikke komme til at sætte hende fra mig. Når jeg f.eks. står og laver mad kommer hun hen og nærmest kravler op ad mine ben. Når vi spiser til aften vil hun ofte over og sidde hos en af os midt i måltidet, og som regel gør vi det, så vi er sikre på at hun får noget at spise. Fik hun et nej ville måltidet være slut og gå over i et råbe-/grædeanfald.
Jeg har lidt på fornemmelsen at jeg ikke er konsekvent nok, men jeg vil heller ikke støde hende fra mig, da jeg samtidig fornemmer at hun lige nu har stort behov for mor/far-kontakt. Hun er ikke helt så kontaktsøgende over for sin far, og generelt er han nok lidt bedre til at være konsekvent over for hende.
Eksempel: I går skulle jeg putte hende. Vi har siddet inde hos hende mens hun falder i søvn den sidste uges tid pga. ferieomvæltninger etc. Normalt falder hun selv i søvn, men i perioder med omvæltninger vil hun gerne have lidt mere tryghed, og så sidder en af os hos hende til hun sover (typisk 5-10 min.). Hun væltede rundt, brokkede sig, rejste sig flere gange, ville op og krammes, begyndte at pludre og smide med sin bamseklud.
Efter 20-25 min. fik jeg nok og sagde ”nu skal du sove, godnat min skat”, kyssede og puttede hende og gik ud af værelset. Hun græd straks, vi ventede 1 minut, hvorefter hendes far gik ind til hende og sagde ”nu skal du sove, godnat” – og så lagde hun sig og sov uden videre. Jeg tolker det som, at hun ”leger” med mig, tester hvor langt hun kan gå over for mig, mens hendes far nok er bedre til at være ...
... konsekvent over for hende.
Jeg er dårlig til at håndtere det når hun græder og ”skælder ud”, jeg bliver selv ked af det og ender ofte med at tage hende op, hvilket resulterer i, at jeg nærmest konstant render rundt med hende på armen. Jeg har meget svært ved at finde ud af hvor meget jeg skal være der for hende i selvstændighedsfasen, for jeg vil også nødig pylre alt for meget. Lige nu har jeg en fornemmelse af at det er selvforstærkende, hun hægter sig mere og mere på mig, fordi hun kan se at det virker, når hun klynker og kommer til mig og vil op.
Det skal siges at vi lige har haft 3 ugers ferie hvor vi først var på Mallorca, så blev hun passet af mormor og morfar et par dage, og derefter sommerhus 1 uge og nu vuggestue – så det har også været en tid med omvæltninger for hende.
Jeg skrev tidligere til dig omkring hendes meget tidlige opvågnen – dette er blevet bedre helt af sig selv fra den ene dag til den næste, men nu er hun i stedet begyndt at vågne om natten og græde og være meget ked af det. Jeg kan forstå at mareridt er almindelige i 1½ års alderen, og alt i alt virker det til at være en periode hvor der sker meget i det lille individs hoved. Netop derfor er jeg også i tvivl om hvor meget ”mor” jeg skal være – jeg vil jo være der når hun har behov for det, men kan det passe at hun skal have lov at bestemme at hun hele tiden vil hænge på mig? Er det okay at lægge hende fra mig på gulvet, selvom hun går i flitsbue og protesterer højlydt?
Hun har også meget svært ved at lege selv, der skal hele tiden være en af os hos hende når hun leger, og hun skal aktiveres til at lege, og i øvrigt er hun ret ligeglad med alt sit legetøj. Det er lidt frustrerende at være hjemme med hende lige for tiden, for det er som om hun intet gider, når vi er i vores lejlighed.
Håber du kan hjælpe.
Astas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far
Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire