Brev:
Selvstændighedsfase og morsyg
Hej Helen.
Jeg skriver til dig, da jeg oplever nogle ”mor-frustrationer” omkring vores datter på 1½ år. Det jeg er i tvivl om, er grænsen mellem at følge hendes behov for mor-kontakt, og så opdragelse og konsekvens.
Vores datter hænger meget på mig, og når hun bliver frustreret vil hun kun hænge og jeg kan slet ikke komme til at sætte hende fra mig. Når jeg f.eks. står og laver mad kommer hun hen og nærmest kravler op ad mine ben. Når vi spiser til aften vil hun ofte over og sidde hos en af os midt i måltidet, og som regel gør vi det, så vi er sikre på at hun får noget at spise. Fik hun et nej ville måltidet være slut og gå over i et råbe-/grædeanfald.
Jeg har lidt på fornemmelsen at jeg ikke er konsekvent nok, men jeg vil heller ikke støde hende fra mig, da jeg samtidig fornemmer at hun lige nu har stort behov for mor/far-kontakt. Hun er ikke helt så kontaktsøgende over for sin far, og generelt er han nok lidt bedre til at være konsekvent over for hende.
Eksempel: I går skulle jeg putte hende. Vi har siddet inde hos hende mens hun falder i søvn den sidste uges tid pga. ferieomvæltninger etc. Normalt falder hun selv i søvn, men i perioder med omvæltninger vil hun gerne have lidt mere tryghed, og så sidder en af os hos hende til hun sover (typisk 5-10 min.). Hun væltede rundt, brokkede sig, rejste sig flere gange, ville op og krammes, begyndte at pludre og smide med sin bamseklud.
Efter 20-25 min. fik jeg nok og sagde ”nu skal du sove, godnat min skat”, kyssede og puttede hende og gik ud af værelset. Hun græd straks, vi ventede 1 minut, hvorefter hendes far gik ind til hende og sagde ”nu skal du sove, godnat” – og så lagde hun sig og sov uden videre. Jeg tolker det som, at hun ”leger” med mig, tester hvor langt hun kan gå over for mig, mens hendes far nok er bedre til at være ...
... konsekvent over for hende.
Jeg er dårlig til at håndtere det når hun græder og ”skælder ud”, jeg bliver selv ked af det og ender ofte med at tage hende op, hvilket resulterer i, at jeg nærmest konstant render rundt med hende på armen. Jeg har meget svært ved at finde ud af hvor meget jeg skal være der for hende i selvstændighedsfasen, for jeg vil også nødig pylre alt for meget. Lige nu har jeg en fornemmelse af at det er selvforstærkende, hun hægter sig mere og mere på mig, fordi hun kan se at det virker, når hun klynker og kommer til mig og vil op.
Det skal siges at vi lige har haft 3 ugers ferie hvor vi først var på Mallorca, så blev hun passet af mormor og morfar et par dage, og derefter sommerhus 1 uge og nu vuggestue – så det har også været en tid med omvæltninger for hende.
Jeg skrev tidligere til dig omkring hendes meget tidlige opvågnen – dette er blevet bedre helt af sig selv fra den ene dag til den næste, men nu er hun i stedet begyndt at vågne om natten og græde og være meget ked af det. Jeg kan forstå at mareridt er almindelige i 1½ års alderen, og alt i alt virker det til at være en periode hvor der sker meget i det lille individs hoved. Netop derfor er jeg også i tvivl om hvor meget ”mor” jeg skal være – jeg vil jo være der når hun har behov for det, men kan det passe at hun skal have lov at bestemme at hun hele tiden vil hænge på mig? Er det okay at lægge hende fra mig på gulvet, selvom hun går i flitsbue og protesterer højlydt?
Hun har også meget svært ved at lege selv, der skal hele tiden være en af os hos hende når hun leger, og hun skal aktiveres til at lege, og i øvrigt er hun ret ligeglad med alt sit legetøj. Det er lidt frustrerende at være hjemme med hende lige for tiden, for det er som om hun intet gider, når vi er i vores lejlighed.
Håber du kan hjælpe.
Astas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!