Svar: Lillebrorsyndrom?

---

Hej :)

Det er super svært at være forældre til en, men det er bestemt ikke lettere at være det til to - og dette især fordi det er meget svært at vide, hvem man skal holde med, hvem der har gjort noget forkert og hvem der startede konflikten.

Og faktisk, så bliver du et eller andet sted nødt til at sige til dig selv, at du jo ikke ved, hvem der har gjort hvad, når du ikke har været tilstede og derfor kan du heller ikke tage nogens parti.

Den vigtigste opgave består derfor i at forsøge at anerkende begge børn og lade dem begge føle sig forstået og mødt. Ikke kun skælde ud på den ældste, fordi det er lettest og heller ikke kun skælde ud på den yngste, fordi han naturligt er smadder irriterende, men prøve at være objektiv og give begge børn plads. Det er så svært, det er det nu - og det vil det også være når de bliver 11 og 14 år - tro mig! Så på den måde stopper det nok aldrig ...

Men, i takt med at de bliver bedre til at sætte ord på, må du naturligvis lytte til hvad de har at sige og forsøge at forklare og mægle så godt du kan.

Generelt vil de begge to opfatte hinanden som rivaler, som konkurrenter til jeres opmærksomhed, jeres kærlighed. Også selvom de er glade for hinanden, kan hygge sig og have det rigtig sjovt, så vil de naturligt også se hinanden som rivaler og vil være sagtens i perioder kunne være jaloux på hinanden.

At have søskende er en god måde at lære at være sammen med andre børn på. Det giver dem en erfaring med at være sammen med en anden på godt og ondt, at dele, at vente, at glædes - at give plads til hinanden, at bruge hinanden - og nogle gange også gerne at ville være hinanden foruden ...

Børn får mange gode erfaringer ved at have søskende, og I forældre har en stor mulighed for at give dem redskaber, som vil være nyttige i alle mulige andre situationer, i relationer med andre mennesker. Så selvom de strides og det kan virke enormt konfliktfyldt, så er det vigtigt at I også ser det som noget godt, noget lærerigt og positivt ... ja jeg ved godt det er svært :)

Det er vigtigt at kunne rumme begge børn og de følelser og frustrationer de hver især har. Det er vigtigt at storebror får lov til at lege selv og lege med sine ting, uden at lillebror deltager og så må I hjælpe lillebror med at rumme det, når det ikke går efter hans hoved. Det er vigtigt at lillebror nogle gange får jeres hjælp og storebror må lære at vente - også selvom han synes det er snyd og han gerne vil have jer for sig selv. Så må I prøve at rumme de følelser og frustrationer det giver i en knap 4 årig :)

Faktisk kan børn i jeres ældste drengs alder godt nogle gange bruge hårde ord som "han er dum!", "Jeg hader ham", "Gid han må dø!" eller lignende når de i frustration og vrede omtaler deres lillebror. Det kan virke enormt voldsomt og man kan som forældre meget hurtigt kommer til at skælde meget ud over at barnet netop siger sådanne ting - hvor fokus i stedet skal være på de følelser han har og ikke så meget det han siger ...

På samme måde vil lillebror reagerer - men fordi han er så lille, så vil han ikke reagerer verbalt, men vil reagerer mere fysisk. Han vil vride sin lille krop, vil kunne sparke, slå, banke hovedet ind i væggen. Han vil kunne finde på at skrige højt, tårerne kan sprøjte ud af øjnene på ham og han kan virke tydeligt i indre kaos og se ud som om at han er ved at gå helt i opløsning - og igen må I så prøve at rumme dette.

At rumme betyder at I kan holde ud at drengene har det som de har det. At I ikke forsøger at ændre på det og at I ikke tager det personligt :) I ved godt ...

---

---

... hvordan det er at være vrede, kede af det, frustrerede osv. og I skal vise jeres børn, at det er okay. Det er okay at synes at den anden er irriterende eller dum, det er okay at blive vred og føle sig forurettet - giv plads til deres følelser og lad dem føle at deres reaktioner er okay. Jo mere de mærker at der er plads til deres følelser og reaktioner, jo mindre vil de fylde og de kommer igennem følelsen. Derefter er de i stand til at være kærlige overfor deres bror igen.

Når søskende slås skal de begge behandles omsorgsfuldt. Sæt jeg ned, kom i øjenhøjde, tag dem på skødet, trøst dem, forsøg at finde ud af hvad der skete og lykkes det ikke så lyt og anerkend stadig at det var svært at være sammen "I blev vrede begge to, en gang imellem, kan man godt blive vrede. Det er okay. Mor bliver også nogle gange sur. Det er bare vigtigt at blive gode venner igen" eller lignende.

Måske har deres konflikt udviklet sig til skub, slag, bid, spark eller lignende og som udgangspunkt skal man huske på at børn i sådanne situationer forløber sig. De reagerer ikke fysisk overfor hinanden, for bevidst at gøre den anden ondt, faktisk vil de fleste børn have det dårligt med at gøre deres søskende ondt ...

Du skal naturligvis fortælle at du ikke vil have de slår og at det er forkert, du skal også forklare at man kan løse problemerne på andre måder og give forslag til hvordan. Og så skal du give dem begge et knus og prøve at få dem til at falde til ro, netop med spejling i din ro og det at de mærker at du holder af dem. Holder af dem begge.

Når man skal mægle mellem børn, er det vigtigt at få dem til at sætte ord på, hvad der er sket og hvad de føler. Lillebror kan ikke sætte ord på endnu, men han kan godt vise om han bliver vred, ked af det, overrasket - og så må du hjælpe med til at sætte ord på for ham. Også hjælpe storebror med at tyde hans signaler.

---

---

Du skal prøve at støtte begge børn uden at tage parti for kun den ene, men se det så bredt som muligt. Det er svært, når der er tale om børn med 3 års aldersforskel, fordi man naturligt forventer større forståelse fra den ældste - men prøv. Det er vigtigt at finde en løsning, som imødekommer dem begge og det forskellige udviklingstrin de er på.

Du skal medtænke at når de kommer op at slås over et bestemt stykke legetøj "det er min", "jeg så den først" osv. så handler det ikke nødvendigvis om lige netop det stykke legetøj. Ofte vil vi i sådanne situationer forsøge at fokusere på retfærdighed og forsøge at fordele sol og vind lige - det er også vigtigt en gang imellem "Nu leger storebror med den blå bold, så kan du lege med den røde bold" - men andre gange ligger der nogle andre ting til grund for deres konflikt.

Måske vil de egentlig gerne lege sammen, men kan ikke finde ud af det, fordi der netop er 3 års aldersforskel, så måden storebror leger med bold på er anderledes end måden lillebror leger på. Nogle gange kan du ved at guide dem, hjælpe dem til at finde ud af det sammen, vise dem vejen, få dem til at lege sammen, som egentlig er det de begge gerne vil, men ikke kan finde ud af ...

Og ja, så er der naturligvis forskel på søskende og der kan være stor forskel på dem, selvom de har samme køn, behøver de ikke have samme temperament. Derfor er det vigtigt netop at behandle dem forskelligt, fordi de er forskellige - men de har samme brug for kærlighed og omsorg fra jer, nogle gange skal det bare gives på forskellig måde ... :)

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---