Svar: Madplan fra 4 mdr.
Kære Patricks mor
Hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og ikke kun af barnets alder. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Jeg anbefaler at man starter om dagen og at man starter med grød. Det kan være ris, majs, hirse, boghvede eller quinoagrød, fordi det alle er grødtyper uden gluten. Jeg anbefaler at man starter op f.eks. til frokost og ikke giver mere end 4-5 skefulde i begyndelsen. Stille og roligt øges mængden, variationen, der kan tilsættes frugtmos som topping osv. hen af vejen og først, når barnet kan spise en lille dl. og det går fint uden problemer, øger man så til 2 gange dagligt og giver så om aftenen. Her kan man så også begynde med lidt grøntsagsmos, så barnet får grød til frokost og grøntsager om aftenen - men det kan vi tage til den tid :)
Mælkeindtaget er det første lange stykke tid præcis som inden barnet fik skemad, skemaden erstatter således ikke en flaske eller en amning, men kommer ud over antallet ...
... af flasker. I takt med at barnet spiser større og større mængder af skemad, vil mælkemængden naturligt nedsættes, men antallet af flasker eller amninger vil de første måneder stadig være det samme.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen: Amning/Flaske og sover videre
Formiddag: Amning/Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: En lille smule grød, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Amning/Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Amning/flaske
Sover dagens 3 lur
Aften: Tilbydes lidt grøntsagsmos, men først når skemaden til frokost fungerer godt.
Ammes/flaske og puttes til natten
Sen aften: Ammes/flaske
Midt nat: Vil stadig ofte have brug for amning/flaske
Med hensyn til vælling, så anbefales dette først fra 6 måneders alderen - vælling er i princippet det samme som en tynd grød. Der er ikke forskel på hjemmelavet vælling og færdiglavet vælling her. Reglerne er de samme.
Det er også sådan at modermælkserstatning normalt vil mætte mere end modermælk, så hvis du normalt ammer, vil din dreng sandsynligvis godt kunne blive lidt mere mæt af en almindelig flaske mme og behøver ikke nødvendigvis vælling. Modsat, mange har som du beskriver, jo også glæde af vælling og så er det jo fint at give det. Men vælling er ikke noget børn skal have - de kan fint nøjes med mælk og grød/mos og mange springer vællingen fuldstændig over - især efter at aldersgrænsen er blevet ændret.
Hvis du gerne vil have din dreng til at spise lidt mindre mængder om natten, så må du forsøge at øge hans indtag lidt om dagen. Hvis du ser på ovenstående plan, så vil 6 evt. 7 flasker dagligt ofte være relevant - også med den alder han har nu og et højere indtag om dagen kan godt gøre at han ikke behøver helt så meget om natten. Men stadig, det er et reelt behov at han får mælk om natten og han må gerne få 200ml i en flaske, det er ikke unormalt :)
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







