Annonce

Annonce

Svar: Bedre spisning


29. juli 2010

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede madmor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Som jeg ser situationen hos jer, så er der tale om en dejlig lille pige, som trives, udvikler sig og som har det godt. I har, som du skriver, skulle igennem en række af nåleøjer og det er ikke uden omkostninger at blive født 14 uger før tid, men hun klarer det og føler sin egen rytme og har det som udgangspunkt godt!

Det er helt naturligt, faktisk næsten mere reglen end undtagelsen, at børn der er født før tid kan have svært ved det at spise og især at komme igang med familiemaden. Det hænger naturligvis sammen med at børn der er født meget før tid, på flere områder vil have motoriske begrænsninger. De udvikler sig motorisk senere end andre børn og det handler ikke kun om grovmotorik, men bestemt også om en lidt forsinket mundmotorisk udvikling.

Dertil kommer, at børn som er født meget før tid, naturligt vil have behov for ekstra meget næring når de kommer ud. Det resulterer i at de bliver stopfordret, uden at man tager hensyn til hvorvidt de egentlig er sultne eller ej. Det er et spørgsmål om at de skal overleve. Det betyder naturligvis at for tidlig fødte børn godt kan have problemer med deres appetitregulering. De kan faktisk godt i meget lang tid, have svært ved at mærke, hvorvidt de egentlig er sultne eller føler sig mætte og dette skal de så lære hen af vejen i takt med at de vokser op.

Det I skal holde fast i er at jeres datter rent faktisk spiser og at hun har en naturlig interesse i jeres mad og i at få mad i munden. Hun har samtidig også en stor lyst til at spise selv, hun vil rigtig gerne, mestrer det naturligvis ikke, men lysten og viljen er der - og det er super godt.

I skal ikke fokusere så meget på mængden hun spiser, men holde fast i at små hyppige måltider stadig er bedre end få og store måltider. Det er også vigtigt at I giver hende mad, som appellerer til hende i farver, konsistens og smag. Hun må meget gerne få mad som smager af noget, krydret mad, mad som tager udgangspunkt i jeres mad.

Hun er for lille til at kunne spise med en ske, de fleste børn vil først kunne mestre dette omkring 16 måneders alderen, så der går noget tid endnu inden hun er klar til dette. Men hun vil godt kunne spise med en gaffel. I kan hjælpe hende maden på gaflen og så prøve at motivere hende til at føre gaflen til munden. Nogle gange vil hun også pille maden af gaflen og så spise den med fingrene i stedet og det er også helt fint, - bare hun spiser :)

Og så er fingrene det bedste og letteste at spise med. I kan give hende mad med ske, gaffel eller jeres fingre og I kan lade hende selv spise så meget som muligt med fingrene.

Hun har stadig ...


Annonce

... brug for mos og grød, fordi I der bedre kan energiberige maden, I kan iblande fedtstof og mælk, så hun på den måde får lidt ekstra næring og det kræver også så stor koncentration af hende at spise mad i stykker, at hun bliver for træt inden hun er helt mæt. Og så må I så supplere med skeen, når hun ikke orker mere.

Om aftenen kan I gøre modsat, - starte med at give hende lidt skemad inden I sætter jer til bords og når I så alle er klar til at spise, så sidder I ved bordet sammen og hun får så lidt i hånden at gumle på og øve sig mundmotorisk på, imens I spiser. I kan også gøre det, at I simpelthen giver hendes jeres mad. Du fortæller jo at hun mister interessen for sit eget, når hun ser hvad I spiser og hun må meget gerne få jeres mad.

Hvis I f.eks. spiser pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos med millionbøf, ris med sur-sød-sovs, frikadeller (kød eller fiskedeller), fiskefilet, laks, lasagne eller lignende - hun kan og må meget gerne få det hele. Naturligvis i en konsistens som hun kan kapere. Det er smagen og det at hun spiser jeres mad, som du skal fokusere på lige nu.

Planen for dagen ser umiddelbart meget fin ud, hun spiser varieret nok, aldersmæssigt helt passende - du skal nok sammenligne hendes indtag af mad med et barn på ca 10 måneder og så er det ikke helt skævt det du fortæller :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Kød og især fisk er meget vigtigt. Så det vil være rigtig godt at give hende forskelligt fiskepålæg til frokost, makrel, tun, sildepostej, rognguf, fiskefilet, fiskefrikadeller osv. Hun må gerne få lidt mayonnaise eller remoulade på, det er okay :) Men medtænk også f.eks. rejer og muslinger som noget hun kan få til frokost en gang imellem - lidt rejer sammen med avokado og lidt citron kan være en hofret og giver hende sunde og gode fedtstoffer.

Med hensyn til opkastninger, så har jeres datter måske særligt følsomme brækreflekser og det vil sandsynligvis være noget hun vokser fra. Det handler om at hun, når hun sidder med noget i hånden, får det skubbet for langt ind i munden eller hvis hun spiser noget og klumperne ikke bliver tygget godt nok - ja så stimuleres brækrefleksen og det kommer retur. Det er et spørgsmål om at hun skal modnes fysiologisk men også et spørgsmål om at hun skal øve sig - øvelse gør mester.

I kan naturligvis godt forsøge at lægge mærke til om det er på bestemte tidspunkter af døgnet, om det er i forbindelse med bestemte retter eller lignende, for at se om man så kan ændre noget ud fra dette, men som udgangspunkt tænker jeg, at det nok vil være sådan, at I er nødt til at se tiden lidt an omkring det.

Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce