Brev:
Storesøsters reaktion på at have fået en lillebror

Hej Helen.
Vi har en dejlig datter Liv på 2 1/2 år, og i marts fik hun en lillebror Oliver (nu næsten 5 mdr.) Liv tog det at bliver storesøster flot synes vi. Vi inddrager hende i alt med ham, og hun får lov at være med. Hun kysser og aer ham, gir ham sutten og legetøj og hun taler og fortæller meget om ham. Hun omtaler også altid os alle 4 når hun snakker om vores familie. Oliver elsker at se på Liv og griner og smiler meget til hende.
Men i løbet af den sidste måneds tid, er Liv begyndt at blive meget ked af det. Hun vil ikke sove om aftenen, hun vil ikke i vuggestue og hun nægter nogle gange at sove og spise i vuggestuen (der er i øjeblikket feriesammenlægning med andre institutioner - det gør det jo ikke bedre for hende). Hun vil hele tiden have sin mor og far, og det får hun også. Jeg synes ikke hun bliver glemt i forhold til Oliver, vi er gode til at lave noget med hende alene hver især, mens den anden har Oliver. Eller alle 3 mens han sover.
Om aftenen når hun skal sove, så tager det mellem 1 1/2 - 2 timer før hun falder i søvn. Hun siger: "Jeg kan ikke mere mor, sove". Jeg bliver så ked af det, når hun siger sådan. Vi har prøvet alt synes vi i forbindelse med putning. Hun kommer i seng kl. 19.30-20. Vi læser en bog, synger en sang, snakker lidt om dagen og så siger vi godnat og går ud af værelset (men er stadig ovenpå, hvor vi alle sover). Så begynder hun at græde og vi går ind igen og siger godnat. Det gør vi så rigtig mange gange, men hver gang bliver det bare værre og hun skriger tilsidst, og man kan høre på hendes skrig, at det er afmagt.
Hvis vi i stedet sidder og holder hende i hånden til hun sover, så tager det stadig ligeså lang tid, for det synes hun er hyggeligt, men hun vil ikke sove alligevel. Når vi går ...
... ud af værelset, så ordner vi vasketøj eller rydder op ovenpå, så hun kan høre vi er der. Det hjælper ikke. Hun er også begyndt at gå ud af sengen, og vi følger hende tilbage hver gang og siger godnat. Til sidst bliver vi så nogle gange nødt til at tage hende ind i vores seng, men det varer stadig lang tid før hun sover. Har også prøvet med stille musik og lydbøger, duer ikke.
Vi kan mærke hun har brug for os, og det får hun også. Vi synes bare, det er lidt irriterende, at der hver aften går næsten 2 timer med putning og at vi nogle gange bliver nødt til at gå med i seng. Vi har jo også Oliver, og det passer ikke altid sammen med hans mad og søvn.
Hvad skal vi gøre?
Ang. vuggestue, så siger hun også om morgenen lige når hun vågner, at hun ikke vil i vuggestue. "Kan ikke mere vuggestue" siger hun. Hun skriger og klamrer sig til mig, når jeg afleverer og vil ikke slippe. Jeg er der et øjeblik hvor vi lige snakker og så siger vi farvel og at jeg henter hende igen. Hun sriger og skriger. Pædagogerne siger, at hun holder op efter et stykke tid, men bliver ked af det i løbet af dagen nogle gange. Og hun nægter også at sove og spise nogle gange.
Vi leger herhjemme både inde og ude, hun elsker at være ude, og hun er glad og tilfreds i løbet af dagen.
Vi vil ikke være for strenge ved hende, hvis hun er i periode hvor det ikke er godt for hende. Men det er frustrerende hvad vi gør forkert eller ikke gør rigtigt.
Hvad skal vi gøre?
Vi har også været begyndt at trappe ud af sutten, sådan at hun kun har den når hun skal sove, og ellers har en bamse. Men det slækker vi på i øjeblikket, så hun får sutten når hun er meget ked af det.
Jeg sender et andet brev med spørgsmål ang. pottetræning og mad.
Mange hilsner fra
Lars og Natalie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.









