Svar: Udfordring med vores lille søn
Kære Camilla og Morten
Tak for jeres brev og velkommen til.
Det er altid svært at vide, hvor meget mælk barnet egentlig får, når man både ammer og giver flaske, men umiddelbart lyder det faktisk som om at jeres dreng måske får lidt i underkanten, hvis han kun spiser 120ml hver gang. Det lyder derfor meget fornuftigt at forsøge med en anden type flaskesut, for at se om han så kan drikke lidt mere hver gang. Med den vægt han har, så bør han få mindst 1000ml i døgnet, faktisk kan han måske spise mere ...
Dertil kommer at børn der får NAN HA ofte naturligt vil have lidt mere grønne afføringer og de vil ofte også spise lidt hyppigere end hvis de får almindelig erstatning. Det handler om at proteinerne i mælken er spaltet og mælken 'glider derfor lettere igennem systemet'.
At jeres dreng har afføring med 5 dages mellemrum lyder umiddelbart til at være for meget og jeg er derfor enig med sundhedsplejersken i at han skal have laktulose. Han må få 1 ml pr kg han vejer og da han vejer over 8 kg, så vil det være helt okay at give ham 4 ml 2 gange dagligt. I kan derfor godt forsøge at sætte dosis op, så han får mere end han får lige nu. I fortæller jo at han har effekt at laktulosen, I har nu afføring hver 2-3 dag, men måske ville han trives lidt bedre med lidt mere gang i maven endnu ...
Jeg synes ikke I skal begynde med vælling eller skemad, det er han for lille til. Hvis I vil prøve noget andet, for at se om han har brug for noget der mætter mere, så vil det være fint at forsøge med en almindelig erstatning type 1. Den vil naturligt mætte mere end NAN HA netop fordi den ikke glider igennem systemet så hurtigt, da den ikke har spaltede proteiner og måske ville det hjælpe netop jer, at skifte til en almindelig erstatning. Det kunne faktisk også påvirke farven på hans afføring, så det er værd at forsøge om ikke det kan gøre noget. Da han allerede får NAN kan I prøve med en almindelig NAN 1.
I kan også forsøge at dele hans måltider om dagen lidt op, så I på den måde sikrer jer at han får nok og måske derefter også bedre kan sove mere sammenhængende. Du kan f.eks. prøve at amme ham når han vågner af en lur, så han ...
... der får lidt vandholdig og tørstslukkende mælk og inden han så skal sove igen, så giver du ham en flaske, hvor han så meget gerne må drikke 120ml eller mere. Og herefter skal han så sove.
Du skal være opmærksom på at han får bøvset godt af inden han lægges til at sove, hvis han har luft der skal passere igennem maven, så kan det være årsagen til at han vågner selvom han ikke er udhvilet. Du kan prøve at elevere hans hovedgærde lidt, så han ligger lidt højere med hovedet, det kan gøre det lettere for ham at komme af med en bøvs, selvom han sover.
Sørg også for at hans vågne perioder er aktive perioder, han skal tumles med, trille rundt, vendes og drejes, bruge sig selv motorisk, du skal cykle med hans ben osv. Jo mere du kan bevæge ham og mobilisere ham, jo bedre er det - også for hans mavefunktion.
Når jeg læser dit brev, så får jeg et billede af en lille dreng, som spiser fint, men når maden så har svært ved at komme ud, så ligger han og presser, får ondt i maven, appetitten nedsættes, han er sulten, men har ikke plads i maven og det gør ondt at spise, så slatspiser han lidt, fordi det også virker beroligende at sutte (og fordi han egentlig er sulten), men så gør det ondt i maven igen og appetitten nedsættes mere og mere - lige indtil han så kommer af med afføringen, så er der ro på, han spiser igen og så starter det forfra.
Det lyder altså for mig som om at I skal arbejde på at få gang i hans mave og samtidig også få give ham mælk nok - gerne både bryst og flaske stadigvæk. Og måske skulle I prøve med en anden type erstatning, for at se hvordan hans mave reagerer på det. I skal endelig ikke udskifte alle flasker på en gang, for så går maven helt i baglås, men prøv at udskifte en enkelt flaske i døgnet og hold denne rutine i 3-4 dage og se hvad der sker, hvad det gør ved hans afføring. Hvis det går fint og virker til at fungere, så udskift to flasker og afvent så igen i nogle dage, se hvordan han reagere.
Og prøv så mit råd med lidt bryst, når han vågner og flaske inden han skal sove, for at se om I så kan få lidt mere rytme og længere søvn kørt ind ...
Rigtig meget held og lykke med ham og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








