Svar: Vil ikke ammes mere - 4 mdr.
Kære Rikke
Der er desværre altid en risiko for at barnet vil foretrække flasken fremfor brystet, simpelthen fordi det er nemmere (kræver ikke så mange kræfter) at spise på en flaske. Det du beskriver tyder på at det er derfor din dreng nu foretrækker flasken.
Dertil kommer at din mælkemængde jo afhænger af efterspørgslen, så i takt med at din dreng dier mindre hos dig, producerer du også mindre mælk, hvilket igen gør at mælken ikke 'sprøjter ud' som du måske tidligere har oplevet.
Da du kun har kørt med flasken i 14 dage, kan du vælge at springe vællingen over og i stedet give grød på ske om aftenen, for at mætte din søn mere. Vælling er jo i princippet det samme som en tynd grød. Måske kan du være heldig at han så glemmer flasken og begynder at die ved brystet igen.
En anden mulighed er at du malker ud, simpelthen for at se om du derved kan sætte produktionen op. Jeg tænker at hvis du danner mere mælk og mælken derved løber nemmere, så vil han måske blive længere ved brystet. Den mælk du malker ud, kan du så give ham i grøden, eller fryse ned og give ham på kop, når han begynder på det.
En tredie mulighed er at du fylder mælk i en engangsprøjte og drypper lidt mælk i mundvigene på ham, når han ligger hos dig for at die, simpelthen for at han kan smage at der er noget at komme efter og så tager fat ...
... igen.
Det er altid svært at vurdere hvor meget mælk der egentlig er i brystet og der kan godt være mæk, selv om du ikke føler spændingen særlig stor. For nogle kvinder er nedløbsrefleksen lidt langsom, hvilket ikke alle børn har tålmodighed til at vente på. Hvis du fornemmer at mælken er der, men ikke rigitg når at løbe til og han derfor mister interessen, så kan du med fordel anvende en syntocinon spray, som du kan få på recept hos lægen. Et pust i hvert næsebor før amning hjælper nedløbsrefleksen på vej.
Vær også opmærksom på at din søn nu er ved at være så gammel at han er meget mere bevidst end tidligere og han nyder også din kontakt. Sørg derfor for at snakke/pludre med ham og stimulere ham når han har behov for det og læg ham til, når han er sulten og færdig med at snakke.
Udnyt det at han er glad for at die om natten, når I ligger ned og der er ro. For det første er det en stor fordel at amme om natten, da du her producerer mere mælkestimulerende hormon, for det andet, så løber mælken måske lettere, netop når du ligger ned og er afslappet. Prøv derfor også at lægge dig med ham i løbet af dagen, rul gardinerne for og skab lidt den samme stemning, som om natten, for at se om han så bedre vil tage fat.
Håber nogle af ovenstående forslag vil hjælpe jer lidt videre. Ønsker jer rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.