Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke ammes om dagen - 7 mdr.


13. juli 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til 3

Velkommen til og tak for dit brev :)

Jeg vil starte med at fortælle lidt om hvad du kan forvente af din dreng, med den alder han har ...

Børn på 7 måneder vil normalt have behov for 4 amninger i døgnet. De fire amninger vil lige aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur.

Derudover vil børn i den alder spise morgenmad, frokost og aftensmad og derudover vil barnet normalt få mellemmåltider om formiddagen og om eftermiddagen.

De fleste børn vil sove 2 lure dagligt, en formiddagslur og en middagslur - formiddagsluren vil normalt være en kort lur og middagsluren en lidt længere lur, hvorefter barnet vil kunne holde sig vågen til aften og således springe powernappen om eftermiddagen over. Nogle børn sover så lang en formiddagslur, at middagsluren naturligt bliver en eftermiddagslur i stedet - det giver således også to lure dagligt og det er helt okay, hvis familien trives med denne rytme - man skal ikke ændre noget som i princippet fungerer.

Det betyder altså at du ikke umiddelbart behøver vække din dreng om formiddagen, hvis I trives med at han sover sin lange lur der. Samlet set, lyder det jo som om at han får sit søvnbehov fint dækket og trives med det. Spørgsmålet er om hans rytme passer til jeres rytme og hvis ikke den gør det, ja så kan det være udmærket at vække ham om formiddagen, så han i stedet sover en lidt længere middagslur og således hjælpe ham til en anderledes og måske for jer alle bedre rytme.

Så længe han sover 3 lure dagligt, så vil den sidste lur sandsynligvis ligge efter kl. 16 og det betyder at den vil "æde" af nattesøvnen. Det behøver ikke være noget problem, han må gerne sove lidt mere om dagen og så sove en kortere nattesøvn, det kan han fint trives med - men det kan være en årsag til at han vågner tidligt, hvor du gerne ville have at han sov længere i stedet.

I skal altså overveje hos jer, hvad der lige nu skal prioriteres - om det er at lade ham regulere sin søvn selv og lade ham sove som han gør - eller om du vil begynde at vække ham og ændre på hans rytme, for at se om han så f.eks. begynder at kunne sove længere om morgenen - igen, det der ...


Annonce

... fungerer skal man i princippet passe på med at ændre ved :)

En plan for et barn på 7 måneder vil normalt se således ud:

Tidlig morgen 05.30: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Ammes ikke mere om eftermiddagen.

Powernappen springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med brødskorper, agurk, en kartoffelbåd, kogte blomkål, broccoli eller lignende i hånden, mere og mere familiemad, ris med sovs, indmaden af en frikadelle, stykker af laks lavet i ovnen osv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23.30-24: Ammes - og hvis du gerne vil undvære amning her, så kan far give flaske i stedet - mælkebehovet er relevant stadig væk :)

Sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig. Hvis I trives med at han sover sit længste søvnstræk fra kl. 20 til 03 i stedet for fra 24 til 05.30, så er det helt fint.

Som du kan se indgår der kun en amning i løbet af dagen og det er amningen inden middagslur. Hvis han afviser denne, så kan du naturligvis ikke gøre så meget ved det - brystet må tilbydes og spiser han korvarigt, så er det også et behov - det giver ham væske og tørstslukkende mælk, som også er vigtigt. Får han ikke denne amning midt på dagen, skal han naturligt drikke mere af en kop og vil sandsynligvis også have ekstra meget brug for sin amning (eller flaske) sen aften :)

Han må gerne få havregrød lavet med sødmælk, ligesom han også kan få sovs osv. som I andre spiser. Men først når han er 9 måneder bør komælk udgøre en større del af hans indtag - lige nu er modermælken (eller modermælkserstatning) stadig det bedste for ham, når det drejer sig om mælk.

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke og rigtig god sommer til jer alle fem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce