Svar: Svær at få til at sove om aftenen - 4 mdr.
Kære C
Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre at du har læst min bog, så behøver jeg ikke forklare, hvad der udviklingsmæssigt sker med din dreng lige nu :)
Måske prøver du at putte din dreng for tidligt - det kunne faktisk godt lyde sådan ... Det er vigtigt at springe på søvntoget, når det kommer forbi - kommer man for tidligt, så er det enormt frustrerende at ligge i sin seng og vente på at falde i søvn, kommer man for sent, er det naturligvis også problematisk - men hos jer lyder det faktisk som om at du putter ham for tidligt ... Det skriver jeg, fordi du fortæller at "Putningen foregår ved at jeg synger en sang og siger godnat. Så ligger han typisk og kigger på sin uro. Når han bliver træt af det starter balladen."
Han skal ikke puttes før han er træt, tydeligt er lige ved at falde i søvn - først der skal han fra din favn og ned i sengen. Han skal altså ikke være vågen, ligge og kigge sig omkring og blive ked af det - han skal være oppe, aktiveres lidt, pludres med osv. have sin mælk og så først puttes der, hvor han tydeligt er lige ved at falde i søvn, men lige misser med øjnene ...
... og registrerer at du putter ham i seng :)
Han er for lille til at du kan putte ham i seng, synge for ham, lade ham kigge på sin uro og regne med at han så falder i søvn af sig selv - nogle børn kan i den alder, men det er bestemt de færreste. Han skal altså ikke puttes før han tydeligt er ved at overgive sig til søvnen ...
Du fortæller også at hans lure varierer en del og selvom han sover sine 3 lure dagligt, så varierer søvnen om dagen og varigheden af dem ... Det fortæller mig, at du måske er nødt til at variere puttetidspunktet lidt - nogle gange er han måske parat til at blive puttet for natten allerede kl. 20, andre gange måske først 21.30 - det afhænger helt af hvor meget og på hvad tidspunktet han har sovet på i løbet af dagen. Så fleksibilitet kan også være nødvendigt her, for at ramme hans egentlige puttetidspunkt lige nu.
I takt med at han bliver ældre, begynder på skemad, får en anden rytme, aktivitet, søvn osv. om dagen, vil det naturligt også påvirke hans evne til at overgive sig til søvnen om aftenen :)
Håber ovenstående hjælper lidt på vej :) Fortsat held og lykke og rigtig god sommer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











