Brev:

Kan min stress skade mine børn?

Kære Helen

Mit liv er lige for tiden ret stresset – og jeg skriver til dig, for at få svar på, om min stressede tilstand kan skade mine børn.

Jeg har snakket med min læge om det – og i starten fik jeg beroligende medicin (Oxapax), for at kunne klare de stressede dage på arbejdet.
Men da jeg hurtigt følte, at jeg blev afhængig af medicinen, fik jeg ordineret ”lykkepiller” (Fluoxetin) i stedet, da jeg før har taget det mod angst (social fobi), og lægen sagde, at det godt kunne være stress, som udløser angstsymptomerne, såsom rysten, samt hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær, som jeg har.

I starten var det ”små” ting, som gjorde, at jeg blev opmærksom på, at jeg var stresset, f.eks. at jeg brugte min arbejdsnøgle til at prøve at låse døren op til hjemmet med, og omvendt.

Nu er det blevet noget værre: I går skulle jeg f.eks. køre min 3-årige dreng i børnehave. Pludselig siger han: ”Hvorfor ligger børnehaven den vej?”, og jeg opdager, at jeg netop har svinget bilen ind på vejen mod det supermarked, som jeg plejer at køre ned og handle i. Nede i børnehaven siger min kæreste, som er kørt derned selv, pga. M. gerne ville køre med mig den morgen, at vi har glemt at give M. solcreme på. Jeg drøner hjem efter solcreme.

Jeg må anstrenge mig i bilen, for ikke bare at køre på arbejde, men at huske på det, jeg skal: køre hjem efter solcreme! G., min pige på 1½ år, sidder i autostolen på bagsædet. Jeg kører ned til dagplejemoren med hende, da jeg har været nede i børnehaven igen med solcreme, og har fået sagt farvel til M. og far (som havde prøvet at ringe til mig, for at fortælle, at de havde fundet noget solcreme nede i børnehaven).

Det går fint med at aflevere G., men jeg kommer for sent på arbejde. På arbejdet har jeg svært ved at overskue opgaverne, pga. der er rigtig meget, der har hobet sig op. Jeg er lægesekretær, og har lige for tiden et vikariat for en anden sekretær, der er gået på barsel. Så der er mange nye ting, jeg skal forholde mig til – plus at vi i sekretærgruppen skal dække ind for andre sekretærer, der er fraværende / sygemeldte / på barsel pga. der er ansættelsesstop. Så oveni vores egne opgaver, som vi ikke engang når, skal vi tage os af andres opgaver. Og lige for tiden, hvor jeg i forvejen er ret stresset, føler jeg virkelig, at jeg ALDRIG kommer i bund med bunkerne…

Jeg har talt med min leder om min stress, og jeg har også fået lidt hjælp med mine opgaver - men i det lange løb føler jeg ikke rigtig, at det hjælper.

Nå, men for at gøre en lang historie lidt kortere… Det, jeg som sagt var bange for, var, om min stress kan skade mine børn. Her tænker jeg især på den store, vores dreng på 3, snart 4 år. Han er utrolig årvågen, og husker tit mig på ting, som jeg, som den voksne, selv burde huske. F.eks. har jeg flere gange glemt at spænde ham fast i hans autostol, og når jeg så starter bilen, siger M. ”Skal jeg ikke spændes fast, mor?”.

Eller den anden dag, der var begge børn ude og lege på terrassen. M. råber til mig, at G. har skidt i bleen. Jeg tager noget skiftetøj med på vejen ud – men glemmer at skifte bleen, og begynder at give G. bukserne på, imens hun sidder i sandkassen sammen med M. Så siger M.: ”Har hun fået skiftet bleen?”, og jeg må indrømme, at ”gud nej, det skal jeg da lige huske, godt at du kunne huske mig på det M!”.

Men nu er det, at jeg gerne vil vide, om det kan skade M., at han skal have et så stort ansvar, at han skal huske sin mor på alting? Eller bliver han måske bare et lidt mere selvstændigt, ansvarligt barn? Jeg synes bare, det er synd for ham, hvis han mister tiltroen til sin mor…

Lille G. er vist ikke så ”skadet” af det endnu – hun er nok så lille, at ...

... hun ikke forstår det alligevel. Men hende har jeg jo f.eks. også glemt at spænde fast i bilen, eller også er det kun hendes autostol, der er spændt fast, og så er hun ikke selv blevet spændt fast osv.

Det giver mig dårlig samvittighed. Jeg har også dårlig samvittighed overfor mit arbejde, pga. jeg ikke når det, jeg skal. Jeg har tit barn syg – med to små børn er der jo tit sygdom. Men jeg holder også mange af mine feriedage, når børnene er syge, pga. jeg jo ikke kan holde barn syg hver anden dag, hver anden uge, som jeg nærmest føler, at det er lige for tiden.

På mit arbejde mærker jeg stressen ved, at jeg ikke rigtig kan overskue mine opgaver. Hvor skal jeg starte, og hvor skal jeg slutte? Jeg laver tit fejl, og dobbelttjekker derfor næsten altid det, jeg har lavet, og derved tager det hele også længere tid.

Eksempel: D. 12. juli 2010 på arbejdet: Jeg bliver ringet op, og skal taste cpr.nr. ind på en patient – i stedet for at taste cpr.nr. på pc’ens tastatur, taster jeg cpr.-nummeret ind på telefonen (men finder hurtigt ud af det, da det jo siger ”bib”-lyde i telefonen hver gang jeg trykker på en tast).
Kan det være en form for stress, eller har det måske bare været varmen (det var meget varmt på arbejdet den dag).

Jeg brugte varmen som undskyldning, og gjorde lidt sjov ud af det – men egentlig er det jo slet ikke spor sjovt - tænk hvis jeg virkelig er ved at blive dement. Det har jeg hørt, at man faktisk kan blive, af at være stresset i længere tid.

Nogle gange tænker jeg, at jeg faktisk burde sige mit job op, og blive hjemmegående, så jeg kan passe mine børn, når de er syge, uden at få dårlig samvittighed over det, og derved også slippe for at blive stresset pga. jeg så kommer bagud på arbejdet. Men det har vi desværre ikke råd til, som tingene ser ud nu.

Min læge sagde faktisk også, at det nok ville være den mest ideelle løsning lige i disse år, hvor vi har små børn.

Jeg føler lidt, at jeg er ved at få Alzheimers ind imellem – men samtidig føler jeg, at det er jeg jo selv ude om. Jeg kan da bare lade være med at være stresset!

Mange morgener vågner jeg op med en ekstrem træt krop, jeg ryster nærmest af træthed. Orker faktisk tit ikke engang at gå i bad om morgnen. Jeg er helt zombieagtig.

Det er nok også derfor, jeg glemmer mange ting om morgenen.
F.eks. glemte jeg G.s sandaler den anden morgen, dér hvor jeg også kom til at køre forkerte vej til børnehaven. Heldigvis havde dagplejemoren selv et par sandaler fra hendes egen datter, som G. kunne låne.

Men hvad bliver det næste, jeg glemmer?

Bare det ikke bliver mine børn – det er jeg meget bange for – har tit den historie i mit baghoved, om den lille pige, som blev efterladt i sin fars bil, imens han var på arbejde. Og hun kæmpede og kæmpede, og måtte til sidst give op… hun døde… Og hvordan mon resten af familien så har det… Jeg har tit tudet over den forfærdelige begivenhed, ikke fordi jeg kender familien, men nok bare fordi, jeg selv har to små børn på samme alder, som familien havde. Hvordan fortæller man storesøster, at far har glemt lillesøster i bilen – og at hun døde af varmen? Den stakkels far bliver da aldrig menneske igen.

Nu vil jeg slutte af, inden jeg får rodet mig ud i alt for mange historier. Håber du har en idé til, hvad jeg kan gøre ved mine symptomer.

Det virker ikke helt som om, at lykkepillerne virker endnu, kun lidt. Jeg er blevet lidt mere ligeglad med det hele. Er ikke så hysterisk som før. Men til gengæld har jeg ofte en rystende fornemmelse i kroppen. Men det kan jo også være bivirkninger. Jeg har kun taget lykkepillerne i et par måneder nu.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Hilsen
Den stressede

Læs Helens svar »

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar

30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar

9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: