Annonce

Annonce

Svar: Overgangsmad og rytme


24. juni 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Tinusmor

Tak for dit brev - det er rigtig dejligt at se at Alma er begyndt at spise lidt mere, faktisk synes jeg planen for dagen ser meget fin ud og det er super at hun er glad for mad med mere bid i, mad der tager udgangspunkt i jeres mad.

Det er helt rigtigt, at du skal variere så meget som muligt, jo mere jo bedre faktisk. Sundhedsstyrelsen taler om at der netop i den alder hun har nu, er et vindue man skal søge at udnytte:

"Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad".
(Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).

Så mad i stykker, grovere mos og mere og mere af jeres mad vil være super godt og hun må få næsten alt :)

Du kan overveje om du vil prøve at give lidt tykmælk, A38 eller neutral sødmælksyoghurt - evt. med lidt sveskemos, abrikosmos, blommemos eller æblemos på. Det kan være med til at stabilisere hendes mave lidt og kan f.eks. gives om eftermiddagen i stedet for grød, som hun ikke er glad for. Du skal dog ikke give for meget komælk og komælksprodukter, da det først anbefales at give større mængder efter 9 måneders alderen. Men ½ dl. ville være okay og det kunne måske hjælpe lidt på maven og samtidig også være en måde at få givet hende lidt frugt på.

Du må også gerne give lidt sødmælk via maden, så hun f.eks. får sovs som I spiser. Sovs er generelt godt og smører også lidt ekstra i tarmene ... så sovs om aftenen, og det kan være kødsovs, tomatsovs, brun sovs, bearnaise, hollandaise eller måske bare en smørsovs på grøntsagerne - det vil være helt okay og sikrer også lidt ekstra fedtstof.

Retter med ris og sovs kunne være en idé til hende, det kunne være boller i karry, ris med sur-sød-sovs og kylling eller hvad du nu kan finde på.

Du kan købe grødprodukter med Probiotica / mælkesyrebakterier, som hun måske vil respondere godt på ... hvis du ikke laver grøden selv, kan du derfor se efter disse produkter.

Du må også gerne fortsat give hende 1 ml laktulose dagligt, hvis du fornemmer at det er nødvendigt for at holde maven igang. Du har nemlig fuldstændig ret i at hvis maven ikke fungere, så går det meget hurtigt ud over appetitten.

Alternativet til svesker kan være blommer, abrikoser, fersken men alle former for frugt (bortset fra banan, som virker stoppende) og bær, vil kunne virke positivt på maven. Og hun må gerne få frisk frugt og bær, hvis hun ikke er så glad for frugtmos :)

Og hun må gerne få hjemmebagt grød og det behøver ikke være glutenfrit. Gluten findes især i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Indholdet i hvede er betydeligt højere end i de tre andre kornsorter og sådan noget som majs, ris og hirse indeholder ikke gluten.

Hvis man er disponeret for det kan gluten fremkalde sygdommen Cøliaki. Personer med cøliaki skal være på en livslang diæt, hvor de ikke får gluten. Det er således forkert, når man hører folk tale om "glutenallergi". Man er ikke allergisk men har en sygdom.

Man mener at mængden af gluten har betydning for om sygdommen udvikles. Hyppigheden i Danmark er meget lav (1 ud af 5000 børn) hvor i Sverige er det 1 ud af 300 børn, der rammes af sygdommen. ...


Annonce

... Sundhedsstyrelsen fastholder derfor retningslinierne omkring glutenholdig mad, som lyder at børn under 6 mdr. ikke bør få glutenholdig mad. Efter 6 mdr´s alderen kan mængden øges gradvist.

Så med den alder din datter har nu, må hun altså meget gerne få brød - også selvom det indeholder gluten. Du må meget gerne bage selv og kan naturligvis iblande havregryn, quinoaflager, majsmel, grahamsmel eller andet så brødet ikke kun består af hvedemel, som har et højt indhold af gluten :) Rugbrødet til frokost skal du naturligvis bibeholde, så hun også får så mange forskellige brødtyper som muligt.

Med hensyn til brød med kerner så er problemet med dette, at hun sandsynligvis ikke vil kunne tygge brødet godt nok til at kunne optage næringen fra kernerne. Derfor vil de komme hele ud i bleen og kan, hvis hun får mange, give løs mave... Det er en god idé at vælge brød uden hele kerner, men som samtidig er fiberholdigt.

Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Kostfibre er med til at holde maven i gang. Kostfibre får man fra frugt og grøntsager og fra kornprodukterne, især fra brød der er lavet af groft mel. Også havregryn indeholder kostfiber. Kostfiber findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfiber, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.

Også pasta kan indeholde gluten, så hvis din datter spiser meget brød og du vil holde glutenindtaget en lille smule ned, så kunne du vælge grove pastaskruer til hende (og jer selv), da glutenindholdet i de grovere pastatyper er lavere. Ris indeholder ikke gluten.

Og ja, det er okay at hun smager på al jeres mad, bare det er i en konsistens som hun kan kapere. Hun må ikke få honning, hun må ikke få ymer, ylette og kvart på grund af proteinindholdet, grillet fisk bør pakkes i staniol og hun bør ikke spise 'sorte stegeflader', men som udgangspunkt må hun faktisk få det hele I får :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk frugt og bær, evt. ½ bolle med smør, ost i stænger, Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Skal ikke ammes om formiddagen mere

Puttes til formiddagslur

Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf eller lignende. Vær opmærksom på at grøntsagsmos kan bruges som smørbart pålæg og det vil være en rigtig god idé hos jer, så hun får sin ekstra mos på den måde. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur kl. 13-13.30 som nu

Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt tykmælk med frugtmos - ca ½ dl. tilbydes også her små hapsere af en bolle med lidt smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.

Aften 18: Mere og mere af jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Forsøg at få givet både mad i stykker og mos, vand af kop.

Ammes og/eller flaske med vælling og puttes 19.30 som nu.

Sen aften og en gang i løbet af natten: Amning 1-2 gange

De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives godt med 4 amninger i døgnet. Disse amninger vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Dette passer umiddelbart fint ind med jeres nuværende plan.

Jeg håber ovenstående hjælper jer videre på vej, rigtig god sommer til hele familien :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce