Brev:
Separationsangst? - 8 mdr.

Hej Helen
Ja så har jeg igen igen brug for din hjælp til vores dreng. Han bliver 8 mdr. om ca. én uge
Inden vi modtog dit svar sidste gang, gik vi i gang med at finde en ny putte rytme til vores dreng – både dag og nat. Det gik forbavsende godt. Efter at have læst dit brev, blev vi blot bekræftet i, at vi var i gang med det rigtige. På 3. dagen havde han affundet sig med ikke at skulle bruge mine arme til at putte i, og han får kun flaske ifbm, putning til middagsluren samt om aftenen.
Jeg er meget opmærksom på, at han ikke falder i søvn med flasken. Vi har tilmed skåret ned på hans lure, da han endelig lang om længe (efter mange mdrs. forsøg), har responderet på, at vi har forsøgt at forlænge hans lure om dagen – han græder ikke længere, når vi forsøger, men prøver at falde i søvn igen. Dette har tilmed betydet, at han har sovet ekstremt godt om natten – det har kun været nødvendigt, at komme ind til ham (på eget værelse) omkring 4 gange på én nat, én gang til mad, og de andre kunne han nøjes med en hurtig hånd på panden, og mors hjælp til at vende sig i en anden stilling. Han er altid blevet puttet med en bamse, men først indenfor det sidste stk tid, har han taget den til sig - han ligger og krammer den om natten.
Sådan har det nu kørt i lidt over 2 uger – super dejligt. Men…….de sidste 5 dage er natten begyndt at blive et problem igen. Når han bliver puttet om aftenen, går der kun 20-30 min, så græder han meget hjerteskærende, og vil ikke falde til ro før end han kommer op i armene - han ligger sig ikke til at sove, før end der er gået over 1-2 time. Jeg er nød til at tage ham med ind i stuen, og sidde og snakke lidt med ham, faren skal snakke lidt med ham, og han skal have lov til at sidde lidt og falde til ro, ikke sove – men bare have lov til at sidde lidt. Herefter kan jeg så forsøge at putte ham igen. Denne gang tager det ca. 40 min, mod det normalt kun tager 10 min. Resten af natten, har han brug for, at jeg kommer ind til ham ca. med 30 min mellemrum – meget trættende for både ham og moren.
I går forsøgte vi så at tage hans tremmeseng ind ved siden af min seng, med den ene side af. Dette dog først efter at havet været igennem den første græde-tur, og vågen tid på over 2 time. Han faldt endelig til ro lidt efter kl. 21. I løbet af natten har han grædt/pylret i søvne ca. 10 gange, hvor jeg hver gang har lagt en hånd på hans pande, og han har sovet videre. Han har slet ikke haft behov for at komme op i armene eller har været vågnet op. Det er jo dejligt, men……jeg kunne jo godt tænke mig, at han sov i eget værelse, da han laver mange lyde i søvne, som forstyrrer min mands og min søvn. Det er ok med os, at han sover på denne måde inde hos os, indtil han er klar til at komme tilbage på eget værelse, men vi er i tvivl om, hvordan vi skal gribe det an.
Har han reageret sådan fordi han er begyndt at komme i separationsangst-fasen, eller er det fordi han så småt er begyndt at kravle?? Jeg vil lige nævne, at han endnu ikke har fået tænder, og søvnen om dagen har endnu ikke været påvirket. Han er også begyndt at spise ...
... lystigt af maden igen, næsten alt vi sætte foran ham, især hvis han selv får lov til at styre noget mad, hvilket han får lov til i stor stil.
Men hvordan skal vi håndtere, at han nu ligger inde ved os på den måde?? Hvor længe skal han ligge der, hvornår kan vi se, at han er klar til evt. at forsøge at komme tilbage på eget værelse?? Og når han nu engang kommer tilbage på eget værelse, er der så noget vi skal være obs på??
En af grundene til at jeg også gerne til have ham tilbage på eget værelse er, at han starter i dagpleje 9/8. Han er, som jeg tidligere har nævnt, meget følsom og jeg regner med, at han sikkert får brug for megen kontakt fra mig og min mand i opstarten af pasningen. Men derfor synes jeg jo, det ville være bedst, at han nåede at komme tilbage på eget værelse inden dagpleje starten, da han sikkert ellers vil komme til at sove inde ved os i meget lang tid. Jeg er lidt bange for, at han vil få det som en vane, at mor er lige ved siden af. Hvad skal vi gøre??
Du må undskylde, hvis det hele lyder lidt rodet eller desperat, men nu havde vi endelig fået god søvn i 2 uger alle sammen– noget vi ikke har prøvet i den tid, han har været født, så bliver man bare en smule ked af det, når det ser ud til, at det hele er på vej tilbage til den gamle rytme, hvor jeg ikke får noget særligt søvn, da min tid skal gå med at få ham til at sove, og han får også meget lidt søvn, da han er ked af det.
De første 4 mdr. af hans levetid fik jeg jo ikke mere ned 3-4t søvn i døgnet, og han kun en smule mere, og jeg føler mig virkelig hjælpeløs og frustreret over, at de ting vi prøver for at hjælpe ham til at sove, kun virker i kort tid, og så er vi tilbage i noget rod igen. Jeg synes bestemt ikke, det er fordi, vi ikke er konsekvente. Men måske gør vi noget andet galt?
Jeg ved ikke, om du kan bruge vores dagsplan, som den så ud inden ”nedturen” kom, men nu får du den lige:
5.30/6.00: står op (har forsøgt at forlænge hans søvn med mælk – uden held, han vågner alligevel på dette tidspunkt, og vil ikke sove videre)
7.00: morgenlur – ca. 30 min.
7.30: havregrød/øllebrød (lavet svarende til 150ml erstatning, jf. min SP) spiser 1½dl med frugt, vand evt. et stk frugt at tygge i
10.00: formiddagslur (hat fået en lang tur siddende i barnevogn inden) – sover ca. 45-60 min.
11.00 forskellige stk frugt. Vand
12.00 grøntsager, ½ bondebrød med forskelige variationer af fisk, vand
13.30 eftermiddagslur (har igen fået en lang tur siddende i barnevogn inden) flaske 170 ml, sover ca. 1½t – har dog brug for hjælp til at komme videre i søvnen 2-3gange, hvor han så er vågen i 5 min hver gang.
15.30 står op, forskellige stk frugt, evt. frugtmos. Hvis meget sulten lidt grød eller et stk bondebrød med smøreost. Vand
17.30/18.00: aftensmad – næsten altid det samme som os – spiser med stor glæde. Dessert ½dl sødmælksyoghurt med frugtmos og havregryn. Vand
19-19.30 Puttes. Flaske 150ml.
02.00/03.00 Flaske 220ml
Jeg håber, du kan komme med nogle råd, så vi igen kan få kontrol over situationen.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Bassens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





