Brev:
Opdragelse - 17 mdr.
Kære Helen
Mange tak for dit sidste svar. Jeg endte med at tage Alexander med hen i vuggestuen tre dage i en halv time hver gang for at vænne ham til det og havde planlagt at starte ham deltids i den lille gruppe (da vi desværre ikke har noget ferie før til efteråret og derfor ikke kunne vente og heller ikke har familie eller venner her der kan hjælpe). Men han hadede at være der, smågræd og søgte hele tiden døren.
Han synes det var overvældende med alle de andre børn, larmen osv. Og efter at have været der i tre dage og set hvordan tingene fungerer der, synes jeg heller ikke stedet levede op til vores krav overhovedet, så jeg har i stedet fundet en ny og meget sød og erfaren babysitter til ham som passer ham herhjemme 3-4 dage om ugen.
En gang om ugen er jeg så i legegruppe med ham, han er på legeplads hver dag hvor han møder andre børn og tre til fire gange om ugen leger vi med naboen og hendes to børn på 1 og 4 år. Så han får set andre børn tit og det går rigtig godt synes jeg.
Mit spørgsmål denne gang handler i den forbindelse om opdragelse og hvad der er alderstilsvarende. Alexander er en meget sød og glad dreng og jeg oplever aldrig konflikter mellem ham og andre børn når de leger. Men når vi leger med naboen og han gerne vil vise interesse/sige hej til den lille på 1 år, så klasker han ham i hovedet i stedet for at ae ham. Ikke vildt hårdt, men bestemt heller ikke blødt. (Han er lillebror så han er vandt til en lidt hårdhændet behandling af storesøster og siger ikke noget, men altså...det går jo ikke).
Når jeg ser han er på vej til at gøre det når jeg at fange hans hånd og sige "nej, det gør ondt, du skal ae i stedet, det er rart" og viser ham hvordan man gør det.
Han gør det også når han viser kærlighed til os – altså klasker:-). Han løber fx glad ind til sin far om morgenen og hopper op i sengen og klasker ham på ryggen for at vække ham, og elsker at komme løbende bagfra og klaske mig på ryggen med hænderne og kaste sig ind til mig og kramme mig bagefter når jeg sidder på hug og laver et eller andet.
Han gør det smilende og glad og det er hans måde at vise kærtegn på. Og det gør ikke ondt på os, for han gør det ikke hårdt, så vi har ikke været gode nok til at sige at det var forkert fra starten, for det er faktisk ret sødt når han gør det storsmilende og er jo som sagt et ...
... kærtegn fra hans side, men på andre børn virker det jo lidt voldsomt, så jeg prøver at lære ham at man skal ae i stedet.
Men hvordan gør jeg bedst det og hvornår kan man forvente at han forstå det jeg prøver at sige til ham? At det gør ondt på andre børn og han skal være forsigtig? (Han siger stadig ingen ord andet end ”mam mam” og ”vu” (flue), men jeg fornemmer han forstår mere og mere, er fx helt klar over når jeg siger ”vil du have mælk” og lign., for så løber han hen til køleskabet eller henter sin kop). Vi er bevidste om at vi skal være konsistente og derfor siger jeg nu ae ae hver gang han ”klasker”:-) Men har du andre råd?
I det hele taget vil jeg høre om du ikke vil anbefale en god bog om opdragelse af børn i selvstændighedsfasen (gerne på engelsk der kan købes på amazon eller lign. hvis muligt for jeg har ikke lige adgang til det danske marked de næste mange måneder).
Jeg kunne rigtig godt bruge noget mere viden om en fornuftig tilgang til at sætte grænser på en måde der tager hensyn til deres alder og udvikling. Han er jo mit første barn så jeg kunne godt bruge at læse lidt om det. Jeg prøver ikke at have for mange nej’er i hverdagen og det går godt synes jeg. Jeg har ikke mange grænser, men dem jeg har holder jeg bestemt fast ved og jeg synes det lykkes godt med lidt afledningsmanøvre, så er han hurtigt glad igen når han har fået et nej der frustrerede ham.
Men han er også begyndt at søge grænser kan jeg mærke, kigger for eksempel på mig og hamrer ting ned i bordet, mens han kigger spørgende på mig og venter på min reaktion. Eller kigger på mig mens han smider noget legetøj på gulvet, hvilket jeg er begyndt at sige konsekvent nej til, for jeg er træt af at legeting bliver kylet rundt i hele huset og jeg render rundt og samler dem op:-)... men det er så også først nu han er begyndt at gøre det bevidst mens han kigger på mig. Så det er egentlig ikke fordi jeg er i tvivl om hvornår der skal sættes grænser, men mere hvordan det bedst gøres.
Det kunne være rart at læse om det skrevet af nogle fornuftige personer og da jeg er meget glad for dine råd og meget humane og fornuftige tilgang til børnopdragelse vil jeg være glad hvis du har en god bog du kan anbefale. Jeg synes det amerikanske marked i den henseende er lidt en jungle og meget broget.
Mange venlige hilsner
Alexanders mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!