Brev:

Opdragelse - 17 mdr.

Kære Helen

Mange tak for dit sidste svar. Jeg endte med at tage Alexander med hen i vuggestuen tre dage i en halv time hver gang for at vænne ham til det og havde planlagt at starte ham deltids i den lille gruppe (da vi desværre ikke har noget ferie før til efteråret og derfor ikke kunne vente og heller ikke har familie eller venner her der kan hjælpe). Men han hadede at være der, smågræd og søgte hele tiden døren.

Han synes det var overvældende med alle de andre børn, larmen osv. Og efter at have været der i tre dage og set hvordan tingene fungerer der, synes jeg heller ikke stedet levede op til vores krav overhovedet, så jeg har i stedet fundet en ny og meget sød og erfaren babysitter til ham som passer ham herhjemme 3-4 dage om ugen.

En gang om ugen er jeg så i legegruppe med ham, han er på legeplads hver dag hvor han møder andre børn og tre til fire gange om ugen leger vi med naboen og hendes to børn på 1 og 4 år. Så han får set andre børn tit og det går rigtig godt synes jeg.

Mit spørgsmål denne gang handler i den forbindelse om opdragelse og hvad der er alderstilsvarende. Alexander er en meget sød og glad dreng og jeg oplever aldrig konflikter mellem ham og andre børn når de leger. Men når vi leger med naboen og han gerne vil vise interesse/sige hej til den lille på 1 år, så klasker han ham i hovedet i stedet for at ae ham. Ikke vildt hårdt, men bestemt heller ikke blødt. (Han er lillebror så han er vandt til en lidt hårdhændet behandling af storesøster og siger ikke noget, men altså...det går jo ikke).

Når jeg ser han er på vej til at gøre det når jeg at fange hans hånd og sige "nej, det gør ondt, du skal ae i stedet, det er rart" og viser ham hvordan man gør det.

Han gør det også når han viser kærlighed til os – altså klasker:-). Han løber fx glad ind til sin far om morgenen og hopper op i sengen og klasker ham på ryggen for at vække ham, og elsker at komme løbende bagfra og klaske mig på ryggen med hænderne og kaste sig ind til mig og kramme mig bagefter når jeg sidder på hug og laver et eller andet.

Han gør det smilende og glad og det er hans måde at vise kærtegn på. Og det gør ikke ondt på os, for han gør det ikke hårdt, så vi har ikke været gode nok til at sige at det var forkert fra starten, for det er faktisk ret sødt når han gør det storsmilende og er jo som sagt et ...

... kærtegn fra hans side, men på andre børn virker det jo lidt voldsomt, så jeg prøver at lære ham at man skal ae i stedet.

Men hvordan gør jeg bedst det og hvornår kan man forvente at han forstå det jeg prøver at sige til ham? At det gør ondt på andre børn og han skal være forsigtig? (Han siger stadig ingen ord andet end ”mam mam” og ”vu” (flue), men jeg fornemmer han forstår mere og mere, er fx helt klar over når jeg siger ”vil du have mælk” og lign., for så løber han hen til køleskabet eller henter sin kop). Vi er bevidste om at vi skal være konsistente og derfor siger jeg nu ae ae hver gang han ”klasker”:-) Men har du andre råd?

I det hele taget vil jeg høre om du ikke vil anbefale en god bog om opdragelse af børn i selvstændighedsfasen (gerne på engelsk der kan købes på amazon eller lign. hvis muligt for jeg har ikke lige adgang til det danske marked de næste mange måneder).

Jeg kunne rigtig godt bruge noget mere viden om en fornuftig tilgang til at sætte grænser på en måde der tager hensyn til deres alder og udvikling. Han er jo mit første barn så jeg kunne godt bruge at læse lidt om det. Jeg prøver ikke at have for mange nej’er i hverdagen og det går godt synes jeg. Jeg har ikke mange grænser, men dem jeg har holder jeg bestemt fast ved og jeg synes det lykkes godt med lidt afledningsmanøvre, så er han hurtigt glad igen når han har fået et nej der frustrerede ham.

Men han er også begyndt at søge grænser kan jeg mærke, kigger for eksempel på mig og hamrer ting ned i bordet, mens han kigger spørgende på mig og venter på min reaktion. Eller kigger på mig mens han smider noget legetøj på gulvet, hvilket jeg er begyndt at sige konsekvent nej til, for jeg er træt af at legeting bliver kylet rundt i hele huset og jeg render rundt og samler dem op:-)... men det er så også først nu han er begyndt at gøre det bevidst mens han kigger på mig. Så det er egentlig ikke fordi jeg er i tvivl om hvornår der skal sættes grænser, men mere hvordan det bedst gøres.

Det kunne være rart at læse om det skrevet af nogle fornuftige personer og da jeg er meget glad for dine råd og meget humane og fornuftige tilgang til børnopdragelse vil jeg være glad hvis du har en god bog du kan anbefale. Jeg synes det amerikanske marked i den henseende er lidt en jungle og meget broget.

Mange venlige hilsner
Alexanders mor

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Indkøring i dagpleje - 15 mdr.

Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar

5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Slår hundene

Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...

Læs hele brevet og Helens svar

9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Far på turnus-job

Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...

Læs hele brevet og Helens svar

23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: