Brev:
Søvn problemer - 17 mdr.
Hej Helen.
Tak for en god hjemmeside, hvor jeg kan hente nyttig viden til det vigtigste jeg har, mit barn :)
Jeg skriver ang. søvn problemer, og jeg vil prøve at fatte mig i korthed.
Jeg har en sund og rask dreng på 17 måneder der har svært ved at falde i søvn og vågner mange gange i løbet af natten. Jeg tager den lige fra starten:
Oliver er mit første barn, og jeg blev meget overrumblet af den store kærlighed og beskytter trang jeg følte for ham og har derfor altid haft svært ved at være hård ang. sove vaner.
Jeg er fuldt ud overbevist om et lille barn gør det de gør for at få tryghed og det er så forældrenes fornemste opgave at give dette. Jeg har måske bare været for blød på mange områder, men jeg har hele tiden gjort det jeg følte var det helt rigtige for Oliver, og han har derfor fra dag et sovet sammen med mig og min mand hver nat, jeg har ammet længe - 14 måneder - og valgte udelukkende at stoppe fordi Oliver ikke kunne sove uden brystet så han vågnede utallige gange i løbet af natten og skulle have brystet for at sove videre, så jeg tog en kold tyrker som han egentlig tog pænt efter nogle dage.
Min mand har længe presset på for at Oliver skulle sove i hans egen seng og helst på hans eget værelse, primært fordi han mener hverken Oliver eller jeg fik søvn nok, når vi sov sammen hvilket han har haft ret i.
Vi har længe vidst vi skulle flytte 1. juni i år, og vi valgte derfor at starte træningen med at sove i egen seng og falde i søvn selv et par uger inden vi flyttede, så der ikke skete for meget nyt på én gang. Jeg har altid været meget imod metoden med at børn skal skrige sig i søvn for at de skal lære at falde i søvn selv, men gav til sidst efter på vilkår af at vi skulle gå ind og sige godnat hvert 3 - 5. minut. Og jeg må indrømme det var så hårdt for mig i starten, at jeg ikke kunne gå ind til ham, men måtte lade min mand gøre det de første dage, fordi det gik imod alle mine følelser at gå fra ham, når han stod og skreg ulykkeligt i sin seng, så jeg sad og talte sekunder i stuen med grædende hjerte i stedet.
Det er nu ...
... en måneds tid siden vi besluttede han skulle sove alene i eget værelse, og på mange måder er det godt for både Oliver og jeg, men der er stadig mange ting der ikke går så godt og jeg er i tvivl om hvad der er det rigtige at gøre.
1. Godnat ritual er klokken 20.00 - spise en banan - børste tænder - sige godnat til far - kigge i en billed bog eller ligge i svøb mens jeg synger for ham - i seng. Og her starter problemet så, for han bliver meget ked af det når han kommer ned i sin seng, og rejser sig op og skriger, jeg har prøvet at synge for ham, nusse ham, gå lidt rundt lige uden for og inde i værelset og lade som om jeg laver noget nyttigt og så at gå helt og kommer tilbage hvert 5 minut, men uanset hvad skriger han næsten en halv time, og jeg synes det er frygtelig synd for ham - uden jeg viser det, jeg lader som om det er det dejligste i verden at sove og tager den helt med ro.
For det meste hvis jeg bliver i rummet, så begynder han at fjolle, og så går jeg, og skal han sove, så i sidste ende må jeg lade ham skrige og så gå ind til ham efter noget tid og holde om ham og tale beroligende indtil han sover, men dette virker KUN hvis han har grædt noget tid, ellers fjoller han bare i en uendelighed.
Er der ikke en bedre løsning?
2. Han vågner en del gange hver nat, oftest for at skulle have noget at drikke, men ind i mellem er han ked af det, som om han har haft mareridt, og der hjælper det kun hvis jeg tager ham op og putte i dynen lidt og kan oftest ligge ham tilbage, men ind i mellem tager jeg ham med ind i seng fordi jeg ikke orker gå i pendul fart når jeg skal op på arbejde.
Er det dårligt jeg tager ham op? Jeg har tusind gange fået at vide af bedsteforældrene at jeg bare skal ignorere ham, men det virker groteskt for mig så det er kan jeg ikke, er dette løsningen?
Jeg vil meget gerne holde fast i han skal sove i sin seng på eget værelse for han sover endnu dårligere inde hos os fordi vi vækker hinanden, og han skal jo have sin søvn. Men jeg vil gerne at det er rart for ham at falde i søvn og sove alene. Kan du hjælpe?
Olivers forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"