Svar: Hvordan håndterer vi hendes utilfredshed?

---

Kære Nikkeline

Din datter er stadig så lille at hun reagerer meget lystbetonet og impulsivt og hun forstår ikke hvorfor hun ikke må lege med din pung. Hun synes jo den er spændende, hun ser du bruger den hver gang I er oppe at handle og hun vil bare rigtig gerne have fat i det hun ser du benytter dig af. Det er spændende at undersøge og det gælder uanset om det er din pengepung, din mobiltelefon, fjernbetjeningen eller andet, hun ser dig bruge tit :)

Med den alder hun har, er det begrænset hvad du kan gøre, for hun er stadig så lille at hun ikke forstår en forklaring. Derfor er det bedste at aflede hende og at tilbyde hende et alternativ, som er mindst ligeså interessant. Det kan være alt lige fra lidt at spise, en lille æske rosiner eller en rosinbolle fra bageren, som hun kan sidde og pille i, til at du begynder at synge, hoppe og gynge lidt med barnevognen, skubber til vognen, lader den køre, vinker, løber efter og tager fat i den igen, så hun mærker suset i maven osv.

I løbet af de næste par år, vil du opleve rigtig mange af den slags frustrationer og det er især i 1-3 års alderen at du virkelig vil opleve hendes temperament. Du skal naturligvis sige nej, når der er behov for et nej og så må du prøve at klare den frustration som det nej så medfører. Du kan ikke undgå frustration hos din datter og det er okay. Hun skal jo også lære at tackle det at blive frustreret. Det bliver vi alle en gang imellem og vi lærer jo på et tidspunkt at 'styre vores temperament', at tale om tingene i stedet for at ligge os ned og hamre i gulvet. At lære at tackle frustration hører med til at udvikle sig for til sidst at blive voksen. Og det er altså den første spæde start på denne læring som du oplever lige nu :)

Det er naturligvis vigtigt at du forsøger at ...

---

---

... finde ud af hvad det er hun gerne vil. At lytte til hende er alfa omega. Prøv herefter at genformulere det du tror er hendes ønske og den følelse du oplever hun har 'Du vil så gerne have en is og så bliver du bare så sur, når mor siger nej'. Det at sige det højt gør, at hun kan høre at du har lyttet til hende og har forstået hvad det er hun vil. Det er dog ikke ensbetydende med at hun får sin vilje.

Hvis man ikke lytter til sit barn, så virker det som at puste til ilden og adrenalinen i hendes lille krop pumper bare videre. Men hvis hun føler sig forstået, så kan hun også bedre falde til ro. Når du sætter ord på dine tanker omkring hendes følelser og siger det højt, så giver du hende også en mulighed for at rette dig, hvis du ikke rammer rigtig. 'Jeg er ikke ked af det, jeg er sur'. Naturligvis vil dette blive lettere i takt med at hun blive ældre og får mere sprog lige nu er hun slet ikke i stand til at formulere sig på den måde, men det kommer på sigt.

---

---

Lige nu er det nogle gange nok bare at sige "ssåå skat, sååå, bliver du bare så ked af det, såååå" i et stille og roligt stemmeleje, så hun kan høre at selvom hun mister selvbeherskelsen, så gør du ikke. Du er fuldstændig rolig og fattet og du kan sagtens håndtere at hun lige nu har det svært. Hun spejler sig i dig, din ro smitter hende.

I nogle situationer behøver man ikke sige særlig meget. Her kan det være ganske udmærket bare at sætte sig ned på gulvet. Man kan enten med ord fortælle at man er der 'kom du hen til mor, jeg sidder lige her' eller også kan man bare være der og så kan hun komme til dig, når hun er parat. Stilhed og det bare at være, kan nogle gange være rigtig godt, for netop ikke at give 'brændsel til bålet'.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, forsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---