Svar: Mad og flaske - 7 mdr.
Kære Sine
Dejligt at høre at Kornelius er begyndt at spise igen:)
Når han dreng bliver 8-9 måneder gammel, så vil det være rigtig fint med 3 flasker dagligt. Det vil ofte være sådan at de tre flasker ligger tidlig morgen, aften og sen aften eller ligger inden middagslur, aften og sen aften.
I 10 måneders alderen trappes yderligere ned til 2 flasker, som så ofte vil ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Det er altså normalt flaskerne om dagen, der forsvinder først og flaskerne på ydertidspunkterne der bibeholdes - netop for at give plads til både rigtig mad og også væske nok :)
En plan for dagen til et barn på 8-9 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Evt. flaske
Morgen 7.30-8.00: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Puttes uden flaske til formiddagslur
Frokost 11-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte pastaskruer, ris med lidt sovs, en kartoffelbåd, små stykker frikadelle eller lignende og suppleres derudover med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af ...
... kop.
Flaske og puttes til middagslur kl 13-14
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, en portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, Risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Kan spise pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, rødspættefilet eller lignende. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske
Det er altså enten flasken tidlig morgen eller flasken inden middagsluren som skal væk i 8-9 måneders alderen og I må prøve at vurdere, hvad der vil fungere bedst hos jer.
Flasken inden formiddagsluren forsvinder helt og på den måde lærer jeres dreng netop at skulle sove uden at få mælk først og hans formiddagsflaske erstattes således af et mellemmåltid i stedet :)
Ovenstående plan vil passe helt fint med vuggestuen, de vil ofte få formiddagsmåltid kl. ca 9 inden formiddagslur og vil få varm mad, grøntsagsmos, rugbrød osv. til frokost, ligesom de om eftermiddagen fint kan få brød og surmælksprodukt :)
Håber ovenstående hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







