Svar: Natteroderi og søvnassociationer
Kære Heidi
Jeg kan ud af dit brev se, at du har læst lidt om søvnassociationer og det er rigtig godt. Det gør at du er opmærksom på at din dreng ikke længere skal have brystet, hver gang han vågner, men skal kunne sove uden denne afhængighed.
Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen. Det er helt naturligt for et barn på 8 måneder at få mælk som en del af putteritualet.
Men hvor det lille barn fint kan falde i søvn ved brystet, blive puttet og sove videre i sin lift, så ændrer dette sig ved de større børn og med den alder din dreng har nu, så er det vigtigt at du er opmærksom på, hvad søvnassociation du giver ham.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn eller blive holdt i mors arme.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Du har læst at din dreng kan være afhængig af brystet og derfor prøver du at adskille bryst og søvn. Det er fint og godt! Men han kan også være afhængig af din favn, af din nærhed for at falde i søvn og det er måske der problemet er hos jer.
Hvis jeg forstår dit brev rigtigt, så er det sådan, at når du putter ham om aftenen, så starter du med at sidde med ham, du ammer han og han falder i søvn. Her ligger han så i ½ times tid eller du putter ham og så vågner han op efter ½ time og så tager det 1 time at få ham til at sove igen - hvor du bruger tiden på at give ham brystet igen, fordi han ofte ikke har fået nok første gang.
Han har altså et ritual med, at han får brystet at falde i søvn på, - og når ikke altid at registrere hvor han bliver lagt (selvom du prøver) og så vågner han, søger dig, får brystet igen og lulles atter til ro i din favn, hvorefter han så sover. Ofte sker der det, at han vågner, du ...
... forsøger at berolige, det virker ikke, så tager du ham op, han falder til ro, lægges ned, protesterer, kommer op, beroliges, lægges ned, op igen osv. indtil han falder i søvn.
Det lyder altså som om at hans søvnassociation stadig er meget afhængig af dig og at han har brug for din nærhed, din tætte kontakt for at kunne sove. Derfor søger han også dig hver time, hver gang han skifter søvnfase så vurderer hans underbevidsthed om alt nu er som det var, da han faldt i søvn og hvis det er det, så sover han videre. Hvis det ikke er det, så vågner han derimod op og kan først sove, når han atter mærker din favn, fordi det var sådan han faldt i søvn ...
Han har en alder nu, hvor der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med ham og han har en stor motorisk uro og virker måske også lidt mere morglad i øjeblikket ... måske mærker du at han søger dig lidt mere, hænger lidt mere på din arm, ikke vil over til fremmede, bedsteforældre eller andre - han vil helst være hos dig, andre skal ikke komme for tæt på. Det er helt naturligt for børn i den alder og det er også helt naturligt at de netop om aftenen og om natten, hvor roen skal falde over dem, søger ekstra fysisk kontakt.
Du spørger om I skal sove i hvert sit rum - det kan være en fordel, hvis du fornemmer at I forstyrrer hinanden. Men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer. Faktisk vil jeg foreslå at du kobler hans tremmeseng til din seng, ved at fjerne tremmerne fra den ene side, hvis I kan det. Det vil gøre at du både kan putte ham i hans egen seng og at du samtidig kan blive i din seng. Du kan lægge en hånd over til ham, kærtegne ham, lade ham mærke at du er der osv. men stadig imens han sover i sin seng og forbinder netop egen seng med stedet hvor han sover ...
Du spørger med hensyn til flaske og i princippet er flasken en lige så dårlig søvnassociation som bryst og favn. MEN, fordelen ved flasken er at du kan give ham den i sengen, hvor du ønsker han skal falde i søvn. Du slipper altså for at flytte ham undervejs som er nødvendigt nu og det kan faktisk hjælpe rigtig mange. Det der er vigtigt er dog, at du stadig fjerner flasken inden han falder helt i søvn, at han får den i sin seng, drikker den, du sidder stadig hos ham, beroliger ham med kærtegn, evt. en lille sang og så fjernes flasken, han kigger lidt på dig, triller om på siden og falder i søvn...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











