Brev:
Nu skal du sove ....

Hej Helen,
Tak for dit sidste svar. Som altid gode råd, som kan bruges! Min datter sidder nu nogenlunde pænt ved bordet og spiser sammen med os andre :-)
MEN med hensyn til putning, så går det knap så godt. Siden sidst har hun fundet på endnu et ny påfund! Hun tager natdragten af og ja - en enkelt gang røg bleen også, men kun denne ene gang. Heldigvis lige i den forbindelse, vil hun helst have bleen på, fordi hun næsten ikke bruger ble i dagplejen længere. Det er vist lidt hårdt, så hun beder indtrængende om at få den på, når hun kommer hjem. Vi giver hende som regel lov, så hun også kan slappe lidt af. Hun tisser stadigvæk i bleen herhjemme, men laver altid stort på toilettet (mange gange uden belønning nu :-))
Et lille sidespring - tilbage til putning! Det korte af det lange er, at jeg pt. synes hun sover alt for lidt og ja - så er vi selvfølgelig også ved at være trætte af at løbe op og ned af trapperne :-)
Vi plejer at putte hende ved 20-tiden. Hvis hun er sulten og ikke har spist så meget til aften, så får hun en rugbrødsmad og et glas mælk først! Som hun plejer, så siger hun godtnat til alle og går ind på værelset for at læse godnat historie sammen med far eller mor. Det foregår altid stille og roligt - i stolen eller i sengen og efter lidt hygge og snak, et par historier og/eller et par sange, så siger vi godtnat og putter. Nogle gange virker hun meget træt og andre gange måske lidt for frisk, MEN lige meget hvad, så er det næsten samme forløb!
Hun ligger og hygger, snakker, synger osv. Så langt så godt, men så starter balladen. Selvom vi er ved at være trætte af det, så kan vi også næsten kun grine af det, for hun kan finde på tusind ting. Først natdragten af og kalde på mor eller far for at få den på igen, så skal man lige på WC igen og have en ekstra tår vand. Vi har lidt svært ved at sige nej til WC, fordi vi jo som sagt er lige midt i renlighedprocessen! Nogle gange skal hun virkelig og andre gange bliver der klemt en lille bitte tissetår ud!!
Far er meget bestemt, når han putter - bortset fra toiletbesøgene, som han giver efter for, men lige meget hjælper ...
... det!. Jeg synes faktisk også, at jeg er rimelig bestemt og siger jamen så lægger vi natdragten væk, hvis du ikke vil have den på. Det bliver hun som det eneste altid ked af og så får hun den på igen. Hun bliver puttet lidt bestemt og får at vide, at nu skal hun sove og at hun vækker storebror, som sover osv. osv!
Lige som man står der og er allermest bestemt og måske næsten endda skælder lidt ud, så står den lille trold der og siger "kæmpekrammer mor" og ja - hvad gør man så. Giver hende en kæmpe krammer selvfølgelig! Hun ved lige hvordan hun skal snørre os, den lille bandit!! Nogle gange virker det, men andre gange kalder og kalder hun og ja vi venter tit meget længe med at gå op til hende, hvis hun "bare" kalder, men lige meget hjælper det - hun snakker og synger bare lidt mere og tager natdragten af endnu engang og ja nogle gange kalder hun igen og andre gange falder hun til sidst bare i søvn uden natdragt!
Når klokken nærmer sig 22 og så har jeg svært ved at lade hende ligge og går op og får natdragten på og putter hende igen og så sover hun næsten altid hurtigt efter, men klokken er lige nu altid ca. 22, før hun sover. Lige meget hvad vi gør!! Jeg har prøvet at putte hende senere. Hvis jeg venter til kl. 21, så sover hun stadigvæk først kl. 22 og venter jeg til kl. 21.30 - ja så sover hun først efter kl. 22.
Mange gange er hun selvølgelig træt, når hun vågner eller bliver vækket ved 06.30 tiden og man skulle tro at hun var træt, når hun skulle sove til middag i dagplejen, men næh nej - det vise sig at hun heller ikke her sover ret meget. Hun ligger og snakker både lang tid efter de er puttet kl. 12 og er som regel også vågen, når de bliver vækket kl. 14. Dvs. at hun nogle gange kun sover 10 timer i døgnet og sjældent mere end 11 timer lige pt.
Jeg ved godt at det måske kun er for en periode, men nu har det stået på i mere end 2 uger, så jeg vil gerne prøve at bryde det, så jeg håber du har et godt råd. Jeg synes jeg har prøvet alle de ting, som du foreslår andre i samme situation. Hvad gør vi ved den lille bandit, så hun kan få sovet lidt mere? :-)
Mange hilsner herfra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









