Svar: Faste tissetider
Kære Noahs Mor
For mig lyder det lidt som om at I skal prøve at fralægge ham skylden ... Det er en meget fin balance, som er svær at finde, men det er ret vigtigt at han ikke føler sig forkert.
Han lyder jo til at være en dreng, som gerne vil gøre det hele så rigtigt som muligt og også er meget bevidst om, hvad der forventes af ham. Det betyder meget for ham at gøre jer stolte og glade og derfor presser han måske også sig selv lidt for hurtigt, når han f.eks. spørger "hvornår skal jeg ikke have ble på om natten?" - det kan være et reelt ønske om at gøre det bedste for jer, gøre jer glade, men kan også indeholde en smule angst for, ikke at kunne ...
Jeg vil foreslå jer at I læser bøger om hvordan man fungerer, hvad der sker med maden vi spiser, hvordan det kommer ned i tarmene og ud som afføring og urin. Prøv at tale med ham om at vi har en blære inde i maven, der fungerer som en ballon. Det er rigtig smart, men nogle gange så driller blæren lidt, den er lidt fræk. Så nogle gange så tisser den pludselig og man kan ikke nå toilettet og andre gange, så vil den ikke tisse, når den skal - det er en værre "drilleblære" vi har.
Og hvordan er det med nogen der driller? Det er ikke så sjovt, så vi er nødt til at lære blæren ...
... ikke at drille. Vi er nødt til at hjælpe den med at finde ud af hvordan det er man gør. Og det skal jeres dreng sammen med jer, hjælpe med at lære den. I skal hjælpe hinanden. Og I skal lave en plan for det.
Den plan skal så indeholde faste toilettider - og det betyder ikke at det lykkes lige med det samme. Det kan stadig være svært, men I hjælper hinanden og så går det.
Det er vigtigt at fjerne skylden, følelsen af ikke at slå til, fra hans skuldre. Det er vigtigt at det ikke er ham, men drilleblæren det 'er galt med'. Når I siger til ham, at han kan få bleen af om natten, når han ... pkt. 1, 2, 3 - så siger I jo et eller andet sted også at han ikke gør det godt nok: "Sålænge du ikke kan finde ud af det om dagen, er du ikke klar til at undvære bleen om natten". I har naturligvis ret i at det nok er sådan, men måden at formidle det på, er nok ikke den bedste for hans selvværd :)
Som udgangspunkt vil han jo gerne gøre det, som gør jer glade og stolte af ham. Derfor er mit forslag at I fralægger ham skylden og lægger op til at det her er et samarbejde, at I hjælper ham, støtte ham og at det handler om at få drilleblæren til at holde op med at drille. Ikke ham :)
Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder








