Svar: Kan det virkelig passe?

---

Kære Sanne

Hvor er det dejligt at høre, at du finder så god hjælp i mine svar - også svar jeg har givet til andre :)

Faktisk så er det sådan, at de fleste børn først omkring 16 måneders alderen begynder at få lidt fornemmelse for at man ikke er forsvundet, selvom man er ude af syne. Og den fase, hvor de er meget bevidste om, hvor forældrene er i forhold til hvor de selv er, kan derfor føles meget meget lang.

Nogle børn reagerer meget i 8-10 måneders alderen når de begynder at kravle, hos andre børn kommer der en voldsommere reaktion, når barnet begynder at rejse sig og gå rundt - og det lyder faktisk som om at det er tilfældet hos jer. Du fortæller at jeres datter rejser sig op i sengen og jeg tænker derfor at hendes 'separationsfase' peaker lidt ekstra nu og det er helt normalt og helt okay.

Det kan også spille ind på hendes søvn om dagen og gøre at hun pludselig ikke vil sove, hun skal ligesom have det hele med og det er meget fint at hun selv regulerer dette og at I lader hende gøre det. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de kan nøjes med kun en lur dagligt, men nogle kan lidt før og det er også helt fint. Bare I justerer ind efter de signaler hun sender, så hun nogle gange sover to lure og andre gange kun sover en lur, så er det super fint.

Jeg synes I skal prioritere at sidde hos hende i øjeblikket. Det har hun tydeligt brug for og I kan sikkert mærke hvor fast hun holder jeres hånd ... I må ikke giv slip, hun har brug for at mærke at I er der. Det er vigtigt at I giver hende den ...

---

---

... tryghed hun lige nu viser behov for, jo mere hun mærker at I er der og jo mere hun kan stole på at I bliver der, jo mere roligt vil hun atter tage det og jo lettere vil hun igen kunne overgive sig til søvnen. Og så kan I stille og roligt begynde at ændre lidt på søvnrutinen igen, så I ikke behøver sidde der hele tiden, men måske kan gå frem og tilbage :)

I skal naturligvis holde øje med hvor når det skifter fra at være tryghed og behov for ekstra nærhed, til at være sjov og ballade og lidt for hyggeligt at I sidder der. Så længe hun har brug for trygheden skal hun have den, men når hun begynder at lave hopla og sjov, så er det fint at gå kortvarigt og markere at det ikke er legetid men sovetid :)

Og så skal I naturligvis vurdere hendes gråd, for hun må ikke græde ulykkeligt - men hun må godt protestere lidt, hun må godt give udtryk for at hun ikke er helt enig i at det er sovetid og at hun hellere vil lege osv. Børn protesterer, det gør hun også når hun bliver 3 - 5 - 7 år "jeg vil ikke i seng nu" - men nogle gange skal man jo sove, selvom man hellere vil lege og protester skal der være plads til :) Dem må man så prøve at rumme, berolige og betrygge og holde fast i det man nu som voksen ved er bedst for barnet.

---

---

Men den ulykkelige gråd, behovet for at I er der, når hun strækker armene op "gå ikke fra mig, bliv hos mig" - den skal I altid reagere på med omsorg, nærhed og masser af kærlighed :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende og med det hele :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---