Brev:

Kan det virkelig passe?

Hej Helen igen igen ;.-)

Kan det virkelig passe, at Marie allerede har den fase, som først plejer at komme i 13-14 måneders alderen, hvor barnet ikke kan forstå, hvor forældrene er henne, når de har forladt børneværelset ved sengetid?

Grunden til at jeg spørger er, at hun forholder sig nøjagtigt som du beskriver den fase, og det har stået på nu i ca 10 dage.
Det er ikke forsinket separationsangst. Hun har nemlig kunne kravle siden slutningen af marts og kunne stå i ca. halvanden måneden. Hun har haft minimal separationsangst, da hun var ca 9 måneder, så både hun og vi slap meget heldigt. Derfor tror vi ikke, det er det. Hun græder heller ikke, hvis hun ikke kan se os, det er kun når hun skal sove, at vi har en problematisk fase.

Hun bliver puttet med en tår at drikke, læse-føle-bog og sang, og når hun ligger roligt i sengen, går hun alligevel helt agurk, når far eller jeg åbner døren og går ud. Man når ikke engang ind i stuen så står hun i fodenden af sengen og græder, for det er den ende, hvor hun kan se døren. En af os må så ind til hende igen, og sådan går der ca 45 min. Det er blevet lidt bedre efter at vi er begyndt at sætte os ned ved siden af sengen, fjerne en af tremmerne og lægge vores hånd på hendes arm eller mave, men går vi ud før hun sover helt, starter cirkusset forfra.

Vi har bare aldrig oplevet at kunne berolige hende på den måde ...

... før – og det er dejligt :-) Men betyder det, at hun vender sig til det? Hun har en bamse, som hun godt kan ligge og røre ved og blive rolig, dvs. det er egentlig en stofelefant, hvor sutten sidder fast i en trykknap i snablen, men stadigvæk ”bamseagtig.” Men selvom vi ikke rører ved hende, og bare sidder der, så bliver hun så ked af det, når vi går ud.

Vi synes bare, det er lidt tidligt, at den fase er kommet, hvis det da er den? Det vil vi godt lige høre din mening om.

Det skal lige siges, at hun er træt, når hun kommer i seng, det er der ingen tvivl om.

Desuden har hun i de sidste tre uger reguleret sig selv ned til en lur om dagen. Først troede jeg bare, det var en del af den urolige fase, de jo tit har i 10 måneders alderen. Men det er det ikke. Det er helt tydeligt, at hun bare ikke har ville sove.

Jeg har kigget meget på, dine svar vedr. denne regulering, og det passede helt til det, du har skrevet. Nu er der kun 1-2 dage i ugen, hvor hun skal sove om formiddagen, men hun har altså heller aldrig været en pige, der gad sove dagtimerne væk :-) til gengæld er der flere dage om ugen, hvor hun godt kan sove 11,5 – 12 timer om natten.

Hun sover desuden ENDELIG uden svøb, men i sovepose, dynen kan hun ikke finde ud af endnu.

Hvad mener du, om det her? Og hvad skal vi gøre, og hvor længe?

Tak for din ALTID gode hjælp!

Mange hilsner,
Sanne

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad

Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...

Læs hele brevet og Helens svar

21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar

16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar

14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Svær søvnmangel pga mange opvågninger

Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: