Svar: Brug for aftenro - gode råd?

---

Kære Mies mor

Tak for dit brev :)

Sidst vi talte om udvikling og natteuro var Mie omkring 5 måneder gammel. Dengang skyldes hendes natteuro noget andet end der er tale om nu og det er sådan at børn naturligt igennem deres alder, kommer ind i faser, i perioder, hvor de sover dårligere end på andre tidspunkter. Det har du også læst i min bog :)

Det er mere for at sige, at selvom du føler at du ikke har haft friaftener i 10 måneder og at Mie aldrig sover om aftenen, så har årsagen til det sandsynligvis hele tiden været noget forskelligt og derfor skal man også reagere forskelligt.

Du fortæller at hun ikke er begyndt at krybe/kravle endnu - og du må forberede dig selv på lidt urolige nætter, når hun begynder på det - så er du advaret :) Men du fortæller at hun er i dagpleje og at I er startet på arbejde, så hun oplever lige nu at være adskilt fra dig i dagtimerne. Hun er stadig så lille at hun ikke forstår hvor du er og selvom hun er glad for sin dagplejer og er kørt godt ind der, så er det stadig svært for hende at være adskilt fra dig.

Behovet for nærhed sammen med dig er stadig stort og netop om aftenen, viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over hende, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun naturligt ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som hun viser behov for, det der skal til for at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Nogle børn har problemet med at overgive sig til søvnen, andre børn vågner efter måske en lille times tid og græder, klynker, vil op, holdes om og siddes med, mærke at mor er der - for at de så derefter atter kan puttes og sove.

Det har også meget at sige, hvordan hun falder i søvn. Om hun falder i søvn i din favn og derefter flyttet til sin seng. Om hun falder i søvn med bryst eller flaske eller hvordan hun overgiver sig til søvnen. Det handler om søvnassociationer (som du har læst om i min bog:o)) og det er her vigtigt at give jeres datter et ritual, som hun kan beroliges og betrygges med, når hun har sine små opvågninger - søvnfaseskift - i løbet af natten.

Det lyder umiddelbart som om at I har en meget tryghedssøgende pige og I kunne måske overveje om I i stedet for weekendsengen kan koble hendes tremmeseng med jeres seng, fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Det kan give jer mulighed for at give hende nærhed, fysisk kontakt. Du kan lægge en hånd over på hende om natten og give hende roen - uden at du behøver at stige ud af din seng og hun lærer samtidig at sove i sin egen seng ...

Jeg er ikke tilhænger af en metode, hvor hun bare skal puttes og så græde, når hun vågner. Hendes gråd er jo udtryk for at et eller andet ikke er som det skal være, at hun har brug for jeres hjælp og derfor skal I naturligvis reagere.

Men I skal også overveje, hvad reaktion I giver hende, hvad gråden handler om. Gråd kan jo handle om mange ting, måske er hun ikke træt nok og ingen af os kan sove på kommando. Derfor er det synd at komme hende i seng og sige "du skal sove nu!" hvis hun ikke føler sig træt.

Modsat kan det jo også handle om at hun ...

---

---

... er overtræt og har modtaget alt for mange stimuli og derfor har behov for at der er helt ro omkring hende for at hun kan finde ro og overgive sig til søvnen, så er det helt okay at lade hende ligge lidt alene, trække tiden, se hvad der sker og ikke springe ind til hende med det samme.

Hvis gråden handler om at hun føler sig utryg og er ked af det, fordi hun ikke forstår hvor I er, når hun ikke kan se jer, så er det ikke okay at lade hende ligge og græde - de fleste børn er faktisk omkring 16 måneder inden de forstår at man er der, selvom man er ude af syne. Indtil da, så føler barnet sig forladt, når man går.

Børn er ikke udspekulerede og derfor bruger hun ikke gråd for at manipulere jer til at gøre noget forkert, hvis I forstår hvad jeg mener. Så hvis hun græder, så er det ikke udtryk for at hun ønsker at få sin vilje eller at I forkæler hende, når I reagerer på hendes gråd, men bare et udtryk for at hun har et behov som hun skal have hjælp til at løse.

Hvis hun klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, rejser sig ved tremmerne i sengen, strækker armene op "gå ikke fra mig!", så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Her er man nødt til at sidde hos hende, tale stille, synge en sang, berolige og betrygge og måske er man nødt til at tage hende op, for at få hende rolig og så derefter igen forsøge at putte hende.

---

---

Hvis hun søger underholdning, gerne vil lege og opfatter ens tilstedeværelse som sjov og nu skal der ske noget spændende, så er det en god idé at gå. Man skal stadig putte barnet kærligt, fortælle at nu skal det sove osv. og så går man. Man går altid kortvarigt, et interval på ca 3 minutter er passende, herefter vender man tilbage for at vise barnet at man stadig er der og at det roligt kan lægge sig til at sove. Man skal ikke forlænge tiden, man skal hele tiden gå tilbage, vise at man er der, berolige og betrygge - netop for at lære barnet at man stadig er der, selvom man ikke kan ses.

Samtidig kan man om dagen træne lidt uafhængighed, lege gemmeleg osv. for at lære barnet at man er der stadig væk, bare på den anden side af væggen ... :o)

Man kan sagtens bruge en vekselvirkning af flere metoder, så man sidder der lidt, går lidt frem og tilbage og vender tilbage og bliver siddende og holder i hånd, hverefter barnet så sover. I er nødt til at lytte til jeres datter og aflæse hendes signaler og forsøge at afkode situationen og dermed behovet.

Jeg kan jo ikke herfra hvor jeg sidder se, hvad der præcist foregår hjemme hos jer, men jeg håber at min vifte af muligheder vil være med til at afdækket problemet og dermed også løsningen hos jer :)

Tilsidst vil jeg lige sige at børn der gentagende gange har problemermed natlige opvågninger og protester mod at ligge ned, godt kan have øreproblemer, så måske skulle I få hende tjekket af en ørelæge ...

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---