Svar: Min søn er styrende i leg

---

Kære mor

Leg er rigtig vigtigt for børn og når børn leger sker der forskellige ting. Leg handler både om magtspil, om ligeværdighed, om identitet og om at indgå i fællesskab med andre og børn bruger også leg til at behandle / bearbejde de ting de oplever.

Din dreng lyder til at være rigtig god til at lege og du fortæller at han har mange venner, mange legekammerater - selvom han er meget styrende, så er han alligevel spændende at lege med, fordi han har stor fantasi. Men han skal naturligvis lære at der er sociale spilleregler, der skal følges - også når man leger.

Du kan sagtens lære ham at sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men at lære hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det. Det lærer din dreng blandt andet ved at være sammen med andre børn og netop lege med dem - Leg er et vigtigt redskab til at lære social intelligens som det hedder.

Din dreng skal lære at begå sig socialt ved at se, hvad det han siger og gør, gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved ham. Han skal opleve at han nogle gange kan være med i en leg og at de andre gerne vil lege med ham, ligesom han også skal opleve, at han ikke kan være med, fordi de ikke vil have at han bestemmer og opsætter alle regler. Det er hård læring, men vigtig læring og han skal lære dette nu og i årene frem - også I skolen vil han skulle udvikle sin sociale intelligens.

Børn leger forskellige lege og som sagt vil der naturligt i mange lege være regler, der vil ofte også være en der bestemmer, sætter legen igang - ét barn der ligesom indtager den ledende rolle i legen. Det gør din søn tilsyneladende ofte og det kan være helt fint - det kan være meget positivt, men det kan også være negativt.

Når din dreng bruger sine lederenskaber positivt, så er det, når han gør sin fantasi til en fælles leg, til noget de kan være fælles om og dele og have det sjovt med. Når han bruger det negativt, så er det, når han ønsker at dominere og manipulere og så er det pludselig ikke længere legen der er i fokus men i stedet det at kunne bestemme over den anden, som bliver vigtigt for ham - og det er her det kammer over.

Børn leger ikke kun for at lege, men også for at afprøve deres egen og andres evne til kontrol og nogle gange vil ønsket om magt faktisk kunne overskygge det der egentlig var selve legen. Man kan sige at din dreng på den ene side leger, bare for at lege ...

---

---

... fordi det er dejligt at lege, - men på den anden side også leger, fordi han derigennem søger at udøve kontrol og magt ... Og når han så mærker modstanden fra sin legekammerat og mødes med et "nej, jeg vil ikke lege med dig!", så bliver han naturligt frustreret, vred, ked af det, såret osv. for det er meget svært at tackle, når andre ikke gør, som vi gerne vil have dem til. Det er meget svært at tackle, når andre vil noget andet end vi vil. Og det er den øvelse han er igang med at lære nu.

Din dreng er 4 år nu og mit forslag er at du taler med ham om, hvordan man påvirker andre, - sådan meget generelt. Hvad gør ham glad, hvad gør ham ked af det, hvad gør andre glade/kede af det. Hvordan ser man om nogen er glade, kede af det, har det sjovt osv. Og så tal med ham om at når man leger sammen, så skal man have det sjovt sammen. Tal med ham om roller i legen, hvem vil han helst være og hvorfor, hvem vil han ikke være og hvorfor - og hvordan tror han så bedstevennen har det og hvordan ville det være, hvis rollerne var omvendt ...

Og så synes jeg også du er nødt til at gribe ind, når du oplever en situation, som du beskriver. Du er nødt til at hjælpe de to drenge med at kommunikere, for det er de ikke i stand til og de skal lære det, ved at lytte til dig og både se og høre, hvordan du gør igen og igen.

---

---

Du kan f.eks. gribe ind allerede der, hvor vennen har sagt at han gerne vil lege (men tilsyneladende ikke vil lege med de figurer som din dreng vil). Sætte dig hos dem, sige "xx vil gerne lege med dig, lad os høre hvad xx har lyst til at lege" og også nævne din egen dreng "xx, vil rigtig gerne lege med figurer, har du lyst til det?" eller lignende. Nogle gange har vennen måske eet alternativ som er ligeså sjovt, nogle gange vil han måske gerne lege med figurer - bare ikke med den han har fået stukket i hånden, han vil lege med den anden og så kan man jo mødes der.

Men I er nødt til at gribe ind og hjælpe drengene med kommunikation i selve situationen, så de lærer at løse konflikter med dialog og anerkendelse for hinanden. Og netop i situationen må du også gerne hjælpe med netop at forstå udtrykkene, signalerne: "xx bliver ked af det, når du smider hans figur" eller "xx synes ikke det er sjovt, når du siger 'du SKAL', det er ikke rart" eller lignende.

Og så synes jeg også at I skal tage det op i børnehaven, for der ligger også en pædagogiske opgave i at få børnene til at lege under gode præmisser der og måske skabe nye legekontakter en gang imellem :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---