Annonce

Annonce

Brev:

Gider ikke MME og hvornår grød 3 gange dagligt?


7. juni 2010

Alder:
5 mdr.

Gider ikke MME og hvornår grød 3 gange dagligt?

Hej Helen

Jeg har en dejlig datter på 5 mdr, hun vejer 8,3 kg og måler 68 cm. Hun har fra hun var helt ny altid haft en god appetit, taget rigtig godt på og været meget aktiv.

Vi er for ca en måned siden startet op på grød med stor succes og for ca 14 dage siden startede vi også med mos til aften.
Jeg laver selv grøden af 150ml MME og 1½ spsk enten rismel, majsmel eller boghvedemel med frugtmos. Ligeledes er mosen hjemmelavet af kartofler, forskellige grønsager og ca 50 ml MME.

Hendes dag så førhen ca sådan ud:

7.00 op
8.00 MME (får 150-180ml)
8.30 formiddagslur (sover 1-1½ time)

11.00 grød m frugtmos
12.00 MME (får ca 100-150ml)
12.30 Middagslur (sover 2 - 3 timer)

16.00 MME (får 150-180ml)
17.00 3. lur (sover 45min - 1time)

18.30 mos af kartofler og grønt
20.30 200ml vælling og puttes i sin seng i soveværelset. Sover af sig selv i løbet af 5-15 min, nogle gange skal vi lige give sutten et par gange.

Sov så hele natten, kun afbrudt af 1-2 gange hvor hun skulle have sutten eller en smule vand.

Men nu er hele hendes ellers så gode rytme røget sig en tur og jeg er helt rundt på gulvet. Hun sover 45 min ad gangen indimellem kan vi lige nå op på 1½ time. Jeg ved ikke om det er varmen eller pga hendes alder at hun nu vil være meget mere vågen og ikke rigtig gider at sove?! Hun er også begyndt at vågne 1-2 timer før hun plejer at stå op, er meget aktiv og pludrer løs. Men får hun vand ...


Annonce

... (drikker faktisk en del) og sutten sover hun hurtigt igen.

Jeg er i tvivl om hun får nok MME, som det ser ud lige nu får hun mlm 600 og 800ml hvis man tæller det med jeg putter i grøden og mosen. Hun får 3 flasker i løbet af dagen og får så en flaske vælling til nat.

Hun er ikke særlig interessert i sin mælk mere, leger bare med flasken, det er kun fordi jeg bliver ved med at tilbyde hende mælken at hun til sidst drikker det hun gør. Hun er derimod meget interesseret i det vi spiser, rækker ud efter det og åbner munden når vi spiser. Ofte går hun helt i stå med sin grød eller mos og prøver at få fat i vores mad.

Hvornår skal jeg begynde at indføre fast føde om morgenen også - det er der hun er mindst interesseret i sin mælk?
Må hun begynde at få mad hun kan tygge/gnave lidt i (kogt kartoffel eller gulerod, små bidder banan osv)

Hvilken slags grød mætter mest, ris, majs eller boghvede?
Er det ok at give hende most banan hver dag til hendes grød? Lige nu er hun helt vildt med det og jeg blander det med den frugtmos og grød hun skal have.

Og hvordan kan jeg få hende til at sove længere i løbet af dagen? Hun bliver meget pyldret og overtræt når hun kun får 3-4 x 45 min. Jeg har prøvet at gå ture med hende, vugget med barnevognen, putte hende både før og senere, men intet hjælper.

Pyh det var en forfærdelig masse spørgsmål. Håber du kan finde en sammenhæng i det hele.

Med venlig hilsen
en forvirret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce