Annonce

Annonce

Brev:

Plan for dagen - 7 mdr.


31. maj 2010

Alder:
7 mdr.

Plan for dagen - 7 mdr.

Kære Helen

Mange tak for dine svar – det er en stor hjælp, i sær når man bor et sted uden mødregrupper/sundhedsplejersker etc:)

Vores datter er nu blevet 7 mdr (d. 25) og jeg ville sætte pris på din hjælp mht en plan for dagen, da den sidste uge er gået rent i kaos! Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvornår og hvor meget jeg skal amme samtidig med måltider, om maden er korrekt, dvs om jeg giver hende nok og varieret ”rigtig” mad, og deruder har hun nu pludseligt meget svært ved at falde i søvn. Hun plejede ellers at falde nemt i søvn om aftenen, men det har hun ikke gjort den sidste uges tid, og jeg ved ikke om jeg er i gang med at skabe en forkert rytme, som slet ikke passer hendes alder og udvikling.

Vores dag ser nogenlunde sådan ud:

5-6 tiden – ammer, sover videre, men ofte så sammen med mig.

7-8 tiden – vågner (før vågnede hun kl. 7, men nu kan den nogle dage blive 8)

8.30/9 – morgenmad (havregrød med frugtmos som topping samt nogle stykker frugt til at bide i, vand af kop)

9 tiden – ammer før lur

9-10 tiden – starter 1. lur (før faldt hun altid i søvn meget nemt omkring kl 9 og sov 1-1½ time, men det sidste stykke tid bliver den 10 (eller mere) og så sover hun blot 40/45 minutter.

12 – frokost (grøntsagsmos – nogle dage med kød eller fisk – derudover nogle stykker grøntsager til at bide i, vand af kop)

13 – ammer før lur

13-14 tiden – starter 2. lur (før faldt hun altid i søvn kl 13 og ganske nemt, men nu bliver den nogle gange 14 – hun sover på gode dage 1-1½ time, men er også begyndt at sove blot 40-45 minutter)

15 tiden – ammer (men hun tager næsten ingenting, så overvejer at droppe denne amning hvis muligt)

15-16 - frugt (moset frugt med stykker af frisk frugt til at bide i, vand af kop)

17 tiden – starter nogle gange 3. lur, afhængig af hvor meget hun har sovet i løbet af dagen. Her sover hun max 40-45 minutter.

17.30 – ammer (måtte starte på at amme her, og det ...


Annonce

... virkede som om det hjalp på nætterne, så hun fik noget mere mælk i løbet af dagen i stedet for at skulle indhente hver 3. time om natten)

18.30/19 – aftensmad (hirsegrød/majsgrød etc, med frugtmos som topping, grøntsager til at bide i, vand af kop)

19.30 tiden - bad

20 tiden - ammer og putter for natten. Men på det sidste kan jeg blive ved med at skulle putte og amme. Først spiser hun ikke så meget, men er meget træt og pylrer, eller skal lige undersøge en masse, men jeg prøver at putte, men hun falder først i søvn når hun har ”tømt” begge bryster, hvilket kan tage lidt tid. Så det er en tid som kan tage en time eller mere, med skiftevis amning/putning/amning/putning, derudover kan hun være meget aktiv i sengen selvom hun er træt, nogle gange med lukkede øjne hvor hun ruller om på maven, lægger sig i kravlestilling, slår hovdet ind i gavlen og begynder at græde.

22-24 tiden –ammer (er begyndt at tage hende op sovende ved 22/23 tiden, for at se om det kan hjælpe, så hun ikke skal ammes ved 2-3 tiden)

Umiddlebart synes jeg det er fint hvis hun sover fra 22-24 tiden til 5 tiden uden amning, men jeg får ofte at vide hernede at hun burde sove hele natten uden amning, men det kan jeg ikke helt forstå. Hvis hun vågner på andre tider om natten, kan jeg ofte klare det med en sut og en trøstende hånd.

Hun har afføring flere gange om dagen (nogle dage 3-5 gange).

Hun skal starte ”børnehave” til september (da er hun lidt over 10 mdr), og der er rytmen aflevering ved 8 tiden, frokost ved 12 tiden, lur fra kl 13-15 og frugt kl 15.30. En gang om ugen går vi til svømning hvor vi kommer senere hjem (hernede ligger aktiviteterne ganske sent set med danske øjne), og den aften er det endu sværere at få hende til at falde i søvn om aftenen.

Jeg ville derfor høre dig, om jeg skal prøve at lave om på dagsplanen, er der mad, amning eller lure som jeg skal gøre anderledes?

Igen tusinde tak for din hjælp.

Mange hilsner,
Marie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

8 måneder og korte lure

Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Fravær og tilknytning

Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce