Annonce

Annonce

Svar: Op til 12 opvågninger om natten


28. maj 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er rigtig dejligt at du har læst min bog, så behøver jeg ikke fortælle en masse uddybende, så ved du hvad jeg taler om :)

For det første tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis din dreng kunne begynde at få noget mere mad i løbet af dagen. Hans indtag af mad har stor betydning for hans søvn.

For det første vil det være rigtig godt med mere kød, fisk, grøntsager osv. Han har brug for tryptofanholdige fødevarer som fremmer god søvn.

For det andet vil det at spise til faste tidspunkter dagen igennem, det at have en nogen lunde stabil struktur naturligt påvirke hans indre ur og dermed også hans søvn-vågen-mønster.

Og for det tredie vil det være nødvendigt at han spiser mere om dagen, for at han ikke behøver søge det om natten. Og modsat, skal han jo også ammes mindre om natten, for at få appetit til mere mad om dagen.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover her ca 1 time max 1½

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem), agurkestænger eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur kl. 13.30, tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur han har taget. Sover her måske 2 timer.

Eftermiddag 16: Tilbydes frugt i hånden, frugtmos, evt. lidt flerkornsgrød med lidt frugtmos på, vand af kop. Ammes også gerne om eftermiddagen, det er helt fint.

Powernap springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er jeres mad og han må gerne få lidt laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle eller lidt af jeres sovs. hvis I f.eks. har en pastasovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomat og det er krydret mildt med timian, oregano og løg, så må han meget gerne få lidt af ...


Annonce

... dette på sin mos. Tilbdes også her lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller andet at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og skal herefter så lære at sove uden at få mælk indtil næste morgen tidlig.

Som du kan se skal I altså ind i en rytme, hvor dagen starter lidt tidligere, som du også selv er inde på og hvor han nu får rigtig mange måltider - små måltider - og konsekvent har en rytme, hvor han får skemad, når han våger og ammes inden han sover. Han skal ammes 6 gange dagligt - det er rigeligt til hans behov!

Han har brug for at sove 2 lure dagligt og ved at følge ovenstående plan, vil I kunne nøjes med dette - igen husk på, at hans dagsrytme naturligt også har betydning for hans søvn om natten og også for hans evne til at overgive sig til søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er fint at du ammer ham inden han skal sove, prøv at få ham fra din favn til egen seng der, hvor han lige registrerer at han bliver lagt i sin seng.

Når han vågner og søger brystet om natten, så må du prøve at undvære det, forsøg at lulle ham videre med kærtegn, beroligende ord osv. Det er vigtigt at han sover i sin egen seng, det er synd for ham, hvis han ligger op af mælkebaren og kan dufte mælken men ikke må få ... Så prøv, når du ammer ham, at gøre det effektivt og så putte ham tilbage til egen seng igen derefter.

Hvis han kun vil brystet, så må du give ham det, men så trække brystet til dig, så han ikke for lov til at fylde sig med mælk. Han skal have sit indtag dækket om dagen og ikke om natten og I har begge brug for sammenhængende timer :)

Der er ingen tvivl om at brystet er en stor søvnassociation for jeres søn og at han generelt får alt for meget mælk hos dig og derfor også spiser for lidt. Det hele hænger sammen :) Men jeg håber at ovenstående plan hjælper videre, i hvert fald skal I starte et sted og jeg synes I skal starte med at se på rytmen, rutinerne og indtaget af mad og mælk om dagen :)

Rigtig meget held og lykke med det :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce