Svar: Far er den bedste!

---

Kære Charlotte

Børn vil naturligt i perioder ofte foretrække den ene forældre fremfor den anden, det sker i de fleste familier og ofte er der tale om en fase, som barnet lige nu går igennem.

Selvom det er hårdt at være den, der bliver afvist, så må du prøve at se det som noget positivt, at jeres dreng er så fint knyttet til jer begge to og at han har så godt et forhold til sin far. Det er dejligt og vigtigt :) Der kommer sandsynligvis en periode, hvor det er mere mor der dur og som mor kan du naturligvis nogle andre ting, din rolle er anderledes - men stadig ligeså vigtig - og far og søn, har så også noget sammen, du som mor ikke er og ikke skal være en del af og sådan er det ...

Du nævner at især putningen er et problem og for mig så handler det meget om at se putningen som noget bredt og det er for mig også vigtigt at begge forældre sig godnat. Det er altså ikke et spørgsmål om at det er den ene eller den anden, I har begge en rolle i forbindelse med det at få jeres dreng til at sove og putteritualet starter allerede der, hvor han får sin godnatgrød, kommer i bad, får ren ble og nattøj på, får børstet tænder osv. Putteritualet er for mig ikke kun der, hvor man sidder ved sengekanten og synger sang og læser historie.

Så for at få dig mere med på banen, så er det vigtigt at I breder putingen ud, så du helt naturligt er en stor del af forberedelserne til at skulle sove og så du også naturligt kommer ind og kysser godnat, når han ligger i sin seng, men det er stadig far det læser, ...

---

---

... holder i hånd eller hvad det nu er han gør bedst lige i øjeblikket. Jo mere du er med i hele ritualet, jo lettere vil det naturligt også blive for dig at overtage selve putningen, hvis far en dag ikke kan det.

Og så er det også super vigtigt at du og jeres dreng laver noget sammen som er "mor-søn-ting", noget som I to har sammen og som kun I kan, hvor far ikke er med. Det er vigtigt at du prioritere at lave ting med din dreng alene, så han også mærker at du rigtig gerne vil ham :)

---

---

Når man føler at børn afviser end, så kan man hurtigt komme til at blive så følelsesmæssigt berørt, at det er tydeligt at man bliver ked af det. Måske kræver man direkte af barnet at de skal give kys, skal give kram eller lignende, måske kan han bare se på dig, at hans afvisning gør noget ved dig - og det er super vigtigt at du her er opmærksom på, hvordan du virker. For han prøver dig ikke af for at gøre dig ked af det, han prøver for at se hvad reaktion han får - han er på opdagelsesrejse i at finde ud af, hvordan han med sine handlinger kan påvirke f.eks. dig. Det er rent instinktivt at han undersøger dette og det vil han gøre mere og mere også fremover. Han skal jo stille og roligt lære, hvordan han selv virker og interagerer med andre og lige nu prøver han lidt af det af på dig ...

Så det er også vigtigt at du tager det helt roligt og viser ham at du stadig er der for ham, og at du naturligt tager del i de ting der sker omkring jer i hverdagen :)

Håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---