Svar: Sovevaner - 3 år

---

Kære Birgitte

Børn i jeres datters alder har stort behov for at få talt med mor og far om aftenen og det kan være en rigtig god idé at prioritere at bruge 15 minutter på at sidde hos barnet og tale lidt om dagen, alt hvad der er sket af både gode og mindre gode ting.

Ligesom vi andre kan have svært ved at sove, hvis vi har hovedet fyldt med tanker, så kan børn også have det sådan og derfor er det en god idé at sætte sig og tale lidt med barnet om hele dagen, hvad barnet har oplevet og få barnet til at sætte lidt ord på, hvad det spekulerer over.

Derudover så er det sådan, at børn i jeres datters alder ofte begynder at blive bange for mørke. Så når I slukker lyset, lukker døren og siger godnat og går, så kan det faktisk godt sætte en masse uro og angst igang i jeres datter, fordi hun simpelthen bliver urolig for mørket, skyggerne eller hvad der sker, nu hvor hun lades alene. Derfor vil det i denne alder ofte være rigtig godt med en natlampe som lyser dæmpet, at lade døren stå åben ud til gangen, stuen osv. så hun kan høre at I er der stadig væk og så kan det også være en rigtig god idé at skifte tremmesengen ud med en åben seng, så hun kan søge jer og har den tryghed der ligger i at hun kan komme ind til jer, hvis hun har brug for det.

Der er naturligvis her en risiko for at hun så begynder at gå ind og ud af sengen hele tiden og gør hun det må I så følge hende tilbage, betrygge og forklare igen og igen, at det er sengetid nu.

Det er også sådan at hun naturligt nu godt ved at I sidder i stuen og hygger, når hun er lagt i seng og derfor vil hun naturligvis ikke være på værelset alene, hun vil være sammen med jer - mennesket er jo flokdyr, så I sover sandsynligvis også bedst ved siden af hinanden og har det ikke særlig godt med at skulle ligge alene ...

Det er vigtigt at vise hende at hun kan være tryg og rolig, når hun puttes og at der ikke sker noget særligt spændende, når hun er lagt i seng.

Jeg vil derfor anbefale jer at I nu skifter taktik. Vælger at bruge tid sammen med hende om aftenen, hvor I sidder hos hende, læser en godnathistorie, taler lidt om dagen og alle oplevelserne og sidder på sengenkanten, så hun kan mærke jer, mærker at I er der og har tid til hende.

I må så vurdere om hun derved kan falde trygt og roligt i søvn, fordi I sidder der, eller om hun ser det som underholdning og sjov og har brug for at ...

---

---

... få signaleret, at I har andre ting at gøre end at lege lige nu ...

I skal derfor stille jer i nærheden. Enten på værelset eller i gangen lige uden for døren og så stryge tøj, arbejde på computer eller lignende. I skal lave noget praktisk og I skal være så tæt på hende at hun kan se jer og høre jer og så skal I berolige hende med jeres stemme - "Mor er lige her, mor passer på dig, læg dig ned, sove nu" osv. hvad du nu kan sige, der bekræfter hende i at du stadig er der, at hun trygt kan lægge sig til at sove og samtidig altså lave noget praktisk.

Den der monotome ro, der ligger i at I gør noget aktivt - ikke fordi hun skal sove nu, men fordi I har noget I skal have lavet, kan give hende den ro, der skal til for at hun lærer at sove selv ... Du signalerer at du rent faktisk har noget du skal, når hun bliver puttet og at det der sker nu ikke er særlig sjovt, der sker ikke noget spændende for hende. Samtidig er du der og holder fast i at hun skal lægge sig og putte nu og hun behøver ikke græde for at I skal komme - I er der jo, taler stille og roligt med hende, viser hende at I er der, betrygger hende osv. men hun lærer at ligge for sig selv og selv finde roen til at sove.

---

---

Stille og roligt vil det være en god idé så at udvide dette til at gå frem og tilbage - ikke være væk i mere end få minutter af gangen og hele tiden vurdere hvorvidt hun har brug for at du lige er der lidt eller synes det er okay at du kortvarigt går og vender tilbage. Det kan sagtens være en vekselvirkning, så I går et par minutter, kommer tilbage, sidder og holder i hånden og hun så lægger sig til at sove, netop fordi I er der.

Døren ind til værelset står åben så hun kan hører at du er der og hun kan kalde og du kan svare "jeg er lige her, nat-nat" og vende tilbage til hende igen lidt efter. Og altså hele tiden vurdere, om du skal blive der, eller gå igen - det afhænger helt af hvordan hun reagerer. Det er hundrede gange bedre at bruge 15 minutter på at sidde der og hun så falder trygt til ro, end det er at bruge en time og hun så græder sig i søvn. Det er frustrerende for alle parter :)

I skal naturligvis også være opmærksomme på hvor meget hun sover om dagen, hvad tid I putter hende - om puttetidspunktet er rigtigt osv. For ingen af os kan sove på kommando, hvis ikke vi er trætte nok ...

Håber I kan bruge mine overvejelser videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---