Brev:
Mad og søvn - pige på 7 mdr.

Hej Helen
Tak for en god brevkasse.
Vores datter på lige knap 7 måneder er efterhånden ved at komme godt i gang med skemaden, selvom hun stadig ikke spiser de helt store måltider. Vi har dog lidt svært ved at finde en god rytme, især for morgenmaden. Alma vågner hver morgen mellem kl 5 og 6, hvor jeg ammer hende, og hun falder ikke i søvn igen. Vi har prøvet at få hende til det, men hun er lysvågen og i hopla, så der er ikke noget at gøre. Til gengæld tager hun en morgenlur omkring kl 8, der varer ca. en halv time.
Jeg er lidt i tvivl om, det er bedst at give hende morgenmad før morgenluren eller efter? Og hvordan kan et fornuftigt skema for resten af dagen se ud? På nuværende tidspunkt spiser hun stort set ikke morgenmad - kun to til tre skefulde. Måske det kan være fordi jeg plejer at amme hende lige inden morgenluren, og så har hun ingen appetit?
Om en uge starter jeg på arbejde, og der vil jeg alligevel blive nødt til at stryge den amning, så det kommer måske til at give sig selv. Jeg har dog også en mistanke om, at hun ikke er særligt tosset med grød. Hvad kan man give hende i stedet for? Også som mellemmåltid om eftermiddagen? Jeg har forsøgt med øllebrød og yoghurt, men det var heller ikke noget stort hit, selvom yoghurten trods alt faldt i lidt bedre jord.
I forbindelse med opstart af arbejde skal vi til at give Alma flaske midt på dagen, og i den forbindelse har jeg et spørgsmål til noget, som har undret mig. Er det nødvendigt altid at koge/skolde sutteflaskerne inden brug? Det er jo det, man umiddelbart bliver fortalt, men hendes madskål og skeer og glas bliver jo bare vasket op, så jeg kan ikke helt forstå, hvorfor det er ...
... nødvendigt at koge flaskerne, og det er jo lidt mere besværligt end bare at vaske dem op.
Med hensyn til mad, hvornår ved jeg så, hvornår Alma er parat til at få noget mad, som kræver at hun tygger mere, såsom rugbrødshapsere, stykker af kogte kartofler, grøntsager og kød? Er der nogen tegn, jeg skal kigge efter? Jeg er lidt nervøs for at forsøge at give hende det, før hun er klar, - hvis hun nu kløjes i det.
Til sidst vil jeg høre, hvor mange timers søvn i døgnet et 7 måneders barn cirka bør have? Jeg er nemlig lidt nervøs for, at Alma får for lidt søvn. På nuværende tidspunkt sover hun omkring kl 19.30 om aftenen og står som sagt op omkring kl 5.30, hvilket giver omkring 10 timer. dertil sover hun morgenlur på en halv time, formiddagslur og eftermiddagslur, som varierer meget af længde, men som til sammen sjældent løber sig op til mere en halvanden time. Det giver 12 timer i alt, hvilket jeg tænker er lige i underkanten, da jeg har hørt, at de har brug for omkring 14 timer, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal introducere mere sovetid.
Har du evt. et forslag til det?
For en måneds tid siden siden sov hun længere lure om dagen, men efter vi er begyndt at have hende i klapvogn (Det er en stor sag, som kan lægges helt ned), sover hun meget kortere lure. Vi er dog meget glade for at have hende i klapvognen, da hun kan være meget mere med, når vi er ude, og generelt er meget gladere for at sidde i den end i barnevognen, men måske vi alligevel bør skifte over til barnevognen igen for at få hende til at sove mere? Det skal siges, at hun er glad og velfungerende, så vi kan ikke umiddelbart mærke på hende, at hun får mindre søvn.
De bedste hilsner
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder









