Brev:
Urolige spisetider
Kære Helen.
Så skriver jeg igen, men med et spørgsmål af anden kategori:
Jeg har problemer med, at give min 18 dage gamle pige mad.
Hun blev for en uge siden flaskebarn og får Allomin mellem 80 - 100 ml. ca. 6 gange om dagen.
Men hun kan ikke selv sige fra når hun er mæt. Hun spiser som det sidste inden hun skal sove.
Jeg giver hende lov til at spise til hun begynder at ligge uroligt. Så tager jeg hende op og nogle gange bøvser hun, andre gange ikke. Hun bliver ofte også sur, idet jeg må hive flasken fra hende. Hun får flasken igen og suger som om hun aldrig har fået mad før. Hun begynder igen at ligge uroligt samtidig med, at mælken begynder at løbe ud af mundvigen på hende. Nogle gange græder hun også med flasken i munden - Jeg tager dette som et tegn på, at hun er mæt og tager flasken fra hende. Hun kommer herefter op at bøvse og hænger lidt der, til hun bliver utilfreds (Da vi startede med erstatning kunne hun nemt falde i søvn over skulderen) ...
...
Herefter sidder hun med ryggen mod min ben og ansigtet mod mig. Vi snakker lidt, men det virker hurtigt som om det bliver for meget for hende og hun kigger den anden vej. Jeg svøber hende herefter ind i dynen og går rundt med hende til hun falder i søvn.
Giver jeg hende mon for meget mad? Eller for lidt? Hun gylper sjældent og hvis hun gør, er det meget lidt. Nogle gange kan hun skrige højt lige efter et måltid og vi må skiftes til at gå rundt med hende.
Hun har hele tiden haft normal afføring og trækker sig ikke sammen som man normalt ser ved ondt i maven.
Da jeg ammede hende, spyttede hun selv brystet ud, men hvorfor gør hun ikke det med flasken?
Jeg er ved at blive frustreret over spisetiderne og føler mig efterhånden magtesløs når hun græder. Min kæreste begynder på arbejde og jeg frygter hvordan det hele skal gå.
Jeg ser meget frem til dit svar og håber ikke det hele blev for rodet - men alt er lidt rodet i mit hovede for tiden :)
Venlig hilsen
Nanna
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire