Brev:
Dreng vil ikke spise og drikke - 8 mdr.

Hej Helen,
Så er vi på banen igen med endnu et par spørgsmål.
Vores dreng er nu 8 ½ måned, og har stort set altid været glad for mad og spist godt. Han er en stor, nysgerrig og meget aktiv dreng.
For omkring 3 uger siden blev han syg med mundbetændelse, som sad på tungen og i ganen , og ville i den forbindelse hverken drikke eller spise, da det naturligvis gjorde rigtig ondt inde i munden på ham. Han savlede helt ekstremt og var generelt rigtig sløj.
Han blev behandlet for det (var på børneafdelingen) og han er nu frisk og glad igen. Men siden han har været syg, har der været store problemer med at få ham til at spise samt drikke af kop.
Flaske vil han gerne have (får 3 i døgnet). Men så snart han kommer i hans højstol og skal have mad, begynder han at græde og ryster på hovedet. Nogle gange kan han afledes, ved at vi giver ham et stykke æble eller andet, som han selv kan sidde med og gnave i, og vi kan så få sneget skeen ind en gang imellem. Han er meget ukoncentreret, når han sidder i stolen og har travlt med at se på alt andet (vender og drejer sig).
Vi har ihærdigt prøvet at fange hans opmærksomhed med maden, sagt "mmmm, nam nam, dejlig mad" og være positive og leget klovne. Men så snart skeen nærmer sig hans mund, bliver han rigtig gal. Vi vil gerne have, at vi kan sidde sammen alle 3 og spise aftensmad sammen, så han også kan begynde på lidt familiemad. Men det ender med at han kører sig selv op og skriger, og ingen af os får noget at spise. Helt galt er det, hvis han får det samme som os. Har prøvet at mose hans kartofler og grøntsager, give diverse kød/fisk ved siden af i små stykker, som han får med fingrene ind i siden af munden, samt give ham forskelligt sovs ...
... dertil, som alt sammen smager af noget. Men det vil han ikke have.
Helt blendet mad er det vi oftest får i ham, selvom det også er med besvær nu. kan kun lade sig gøre, hvis han bliver afledt med legetøj eller han sidder med et stykke æble eller andet frugt eller grønt. Vi er også igang med rugbrøds hapsere suppleret med mos, men han kan kun klare max 5 hapsere, så bliver han ked af det og begynder at gnide sig i øjnene og bliver ked af det.
Jeg prøver at give ham meget varieret mad, som smager af noget og ser sig godt ud, men han kigger ikke engang på det, og afviser skeen ingen han har smagt.
Han er ikke særlig god til at drikke af kop, har altid kun taget et par slurke, men de sidste 3 uger bliver han også ked af det, når vi giver ham dette.
Vi er lidt i tvivl, om det er fordi han kan huske at det har gjort ondt at spise da han var syg, og derfor nu forbinder det med noget dårligt, eller om det bare er en periode han er inde i.
I samme periode som han blev syg, begyndte han også at krybe og prøver at kravle så småt. Han bliver rigtig frustreret og ked af det, når han kryber og ikke kan komme så hurtigt frem, som han gerne vil. Så tænker at der måske også sker rigtig meget med ham motorisk lige nu, som måske også gør at han ikke har intressen for mad længere.
Lidt underligt er det, at når vi er ude at spise andre steder, var f.eks i ikea den anden dag, og der spiser han uden piv vores medbragte mad. Kigger dog stadig rundt og er interesseret i alt andet.
Har du et par gode råd med på vejen? Hvordan får vi ham igen til at spise uden gråd? Og hvad tror du det kan skyldes, at han pludselig afviser mad og drikke? (til info, så har han ikke fået tænder endnu)
Med venlig hilsen
Anja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









